Signaler er en vigtig del af jernbanen, da disse sørger for en sikker drift at banen. Det er dyrt at opsætte signaler så derfor er signaler først udskiftet når de enten var nedslidte eller ikke længere opfyldte kravene til sikkerhed. Den langsomme udskiftning betyder at en bane vil indeholde signaler både fra banens epoke og fra tidligere epoker.
Epoke I og II
Signaler i disse perioder var lavet som fysiske signaler, hvor en arm eller andet kunne antage forskellige positioner. Signalerne var typisk placeret i en meget høj mast, så de kunne ses på lang afstand. Om natten anvendes lys i signalerne. Dagslyssignaler anvendes kun meget sjældent.
Epoke III
I 1944 havde man udviklet en linse og et lanterne hus der gjorde det muligt at lave signaler der kunne ses i solskin selv med en 15W pære. Samtidig var det også et krav at de kunne anvendes i mørklægningsperioder under krigen med en ekstra lav spænding.
Daglyssignaler havde følgende fordele: samme signalbillede både dag og nat, signalbilledet i øjenhøjde med lokomotivføreren, signalet ikke afhængig af baggrund, bedre synlighed i tåge, ikke problemer med is og sne, samt mindre vedligeholdelsesudgifter.
Daglyssignaler har følgende bagside: ringe synlighed fra siden, ringe synlighed når solen står lavt, intet signalbillede bagfra, ikke uvæsentlige udgifter til elektricitet.
Daglyssignaler i denne periode er lavet med udgangspunkt i de erfaringer man havde for arm-signalerne, så de er konstrueret med en baggrundsplade der er 800mm bred, og der er 1500mm mellem to lanterne af samme farve. Baggrundspladen udføres af jernplade der varmgalvaniseres og males mat sort på forsiden.
Signalmasten består oftest af et H-jern, der forsynes med trin og platform, samt afstivningsjern.
Type DSB 1963
Disse signaler er 800mm brede, de har også 305mm mellem lanternerne men 1500mm mellem to lanterner der lyser samtidig.
Før 1961 havde man den røde lanterne øverst. For at overholde kravet til 1500mm mellem to lysende lanterner i billedet “Kør med begrænset hastighed” (grøn og gul) var man nød til at have denne afstand mellem de to midterste lanterne i hovedsignalet med 4 lanterne.
Type DSB 1982
Denne type signaler anvendes i dag (før den store planlagte udskiftning). Disse signaler blev designet i 1982 da man havde brug for smallere signaler der kunne anvendes sammen med de el-ledningerne man satte op. Type DSB 1982 signalerne er 600mm brede, har 305mm mellem to lanterner og 1000mm mellem to lanterner der lyser samtidig.
Master
Siden 1961 har man anvendt en standard smalmast, der er lavet af to U profiler, hvor der er svejset fladjern som afstandsstykker mellem disse. Masten findes i 3 tykkelser fra 80 til 120 mm (UNP8, UNP10 og UNP12).
Før 1961 anvende man forskellige master, en gitterkonstruktion, et H profil, samt et rør. Disse er stadig i anvendelse og ses mange steder på banen.
Farver
Farver er defineret i standarden for jernbanesignaler (DIN 6163-4) og bølgelængderne er:
Grøn B = 495 – 505 nm (DSB tillader max 507 nm)
Brand gul = 590 – 600 nm
Rød B = 615 – 625 nm (vejsignaler ved overkørsler)
Rød C = 625 – 645 nm (jernbanesignaler)