Signaler lystest

Så kom dioderne fra niceled.dk, med ledning og formodstande. Min gamle Weller loddekolbe blev fundet frem, og modstandene lodet på (SMD udgaver). Desværre kunne jeg ikke finde en tynd spids – så jeg måtte lode med en til “tagrender”. Ikke helt let med de små dele og en ledning på 0,1mm.

Jeg fik boret et 0,8mm lanterne hul i papirudgaven af mit signal (Skala N) og kunne så let placere dioden. Frem med den gamle strømforsyning, på med ledningerne og så kunne signalet lige pludselig det som det er skabt til, det lyser!

Mit kamera kan desværre ikke tage gode billeder i makro uden lys, så jeg vil forsøge at tage et igen i morgen i dagslys.

Men det vigtigste er at der er rigelig med plads til dioderne inde i lanterne.

Og så opstod endnu en lille ændring til signalerne, jeg mangler et hul i signalets bundplade for at kunne trække ledningerne fra lanternerne ned igennem masten.

Signalplader

Så har jeg opdateret mine æts-plader. Jeg havde ikke helt forstået det med overstørrelse og ætsning fra siderne.

Heldigvis havde jeg designet med figurer uden kant, altså kun med fyldning. Så jeg kunne tilføje en kant til alle figurer i den ønskede overstørrelse. Men det gav mig så et andet problem, nu lå figurene for tæt på arket. Jeg fik så gjort planet lidt større og flyttet alle delene så der var mere luft imellem.

Nu skal jeg så igen prøve bygge signalerne i overstørrelse for at sikre mig at jeg ikke har fået ændret noget der ikke skulle ændres.

Jeg havde naturligvis fået ændret et par steder, men det er nu rettet.

Under min kontrol opdagede jeg at Eb og Ee signalerne har vinkeljern på tværs i toppen på bagsiden af signalet. Nå, vinklen på den ene side er nu forlænget så det kan nå på tværs – men så kan det ikke længere være på pladen. Efter at have rykket rundt på arket og efter at jeg tog lidt af kantet, fik jeg det til at være der…

Så nu skal der test bygges igen.

Signaler i N

Da jeg så den i rigtig størrelse tænke jeg også “f… den er lille”

Så er signalet lavet.

Det sværeste var at klippe alle delene ud, samt at papir ikke holder formen efter det er bukket. Men det vigtigste er at øvelsen ikke gav anledning til ændringer i designet.

Men opgaven gav anledning til flere ting; Jeg skal have en bedre belysning, jeg skal have et forstørrelsesglas, jeg skal have flere tynde pincetter, jeg skal have….

Jeg har bestilt nogle dioder hos Willy (niceled.dk) som kommer en gang i næste uge. Det bliver sjovt at se signalet lyse.

Jeg har haft kontakt til Photo Etch (som skal lave pladerne) i dag, og der er desværre en del små rettelser der skal laves, men så er der jo også noget at lave i week-enden.

Signaler test-byg

Så fik jeg samlet og testet de ændringer jeg havde lavet i forbindelse med lanternerne. Det er meget lettere at samle, og kommer til at give et stabilt sted at montere lysdioderne.

Nu har jeg ikke flere ændringer til pladen, så nu er det blevet tid til at kontakte nogen der kan lave den for mig. Jeg er lidt nervøs for om jeg har overholdt de retningslinjer der er, og om mit detalje niveau stemmer overens med den pladetykkelse jeg ønsker. Hvis pladetykkelsen skal gøres mindre er der nok nogle ting der skal laves om i forbindelse med masten.

Og så skal jeg jo lige bygge endnu en papir test i skala N…

Signaler 1.0

Så burde pladen være på plads 😉 – men med 25 års erfaring med softwareudvikling har jeg respekt for alt med versionsnummer 1.0

Nu skal der testes, jeg bygger igen en 800% forstørret udgave for at kunne teste afstande, buk, længder m.m.

Og så kommer den store prøve, at klippe og bygge en papirudgave i 100% – altså i skala N 1:160 hvor signalet er på størrelse med en tændstik. Det er her det afsløres om dette projekt kan lade sig gøre.

Billedet er i ca. 200% (ca. H0) så man skal dividere med 2 for at få en fornemmelse af hvor stort signalet bliver.

Signaler i papir

Så har jeg hygget mig med saks og lim, og det var rart at se 2D pladen blive til et 3D signal. De fleste ting virkede som tænkt, men jeg har som tidligere nævnt også fundet en del forbedringer.

Selv om jeg har anvendt et kraftigt stykke papir, er det naturligvis meget tyndere end en metalplade. Så derfor giver modellen ikke helt det rigtige billede af hvordan det færdige signal kommer til at se ud, men i store træk kan man godt fornemme det.

Jeg har ikke klippet alle hullerne ud af masten, men de hvide områder skal man se bort fra… 🙂

Nu tegner jeg en ny version, og så skal der test bygges i papir igen en af dagene.

Og så skal jeg ud og købe en lup og pincet…

Danske Signaler

Her er den første version af min plade. Jeg er i gang med at lave et prøve-byg i 800% overstørrelse og har en del rettelser til dette layout.

Jeg har også været ude og måle hullerne i stolpen, da jeg ikke havde disse da jeg designede. De skal være lidt smallere og kortere, men ellers skulle de fleste mål være på plads.

Signaler start

Så har jeg taget min kreative hat på, og har fået splittet og omdannet tegningerne af et signal til figurer på en 2D plade.

Signaler er heldigvis primært lavet af plader, så det største problem er de runde bagstykker til lanternerne. Jeg har ikke helt fundet en løsning på dette, men det er nok også lettere at lave med model-ler/plastik end plade. Det er jo også så småt at løsningen nok giver sig selv til den tid.

Danske Signaler i Skala N

Til mine skala N moduler vil jeg gerne have fungerende signaler, men jeg synes ikke at det er let at finde noget der tilfredsstiller mig – hvad har i gjort?

Jeg startede naturligvis min søgning med at læse på skala-n.dk og synes ikke at de beskrevne signaler ligner nok, – ja jeg er kritisk men ikke så god til at tælle nitter ;-).

Den svenske Bo har på sporskiftet vist en del rigtig fine svenske signaler, – men de er jo ikke helt danske (jeg sagde jo at jeg er kritisk). Dog kan dværgsignalet spejlvendes og anvendes på danske baner. Jeg har læst i det svenske forum og fulgt hans vej og mange forsøg, og kan se at det ikke er en let opgave jeg her stiller.

Men, går det helt galt kan man jo lave det selv. Jeg har spurgt i sporskiftets forum, bare lige høre om der er en lettere vej, – før jeg kaster for mange timer efter det.

Jeg synes selv at have støvsuget nettet for pæne signaler, og de eneste jeg har fundet der ligner – er håndbyggede eller i HO ( eller håndbygget HO )

Jeg har forsøgt at tegne et DSB Type Ea signal i Illustrator, og det virker ikke umuligt. Indrømmet – det er godt nok småt når det printes i 1:160, og det skal revideres en del.

Jeg er motiveret for at lave nogle signaler af god kvalitet, men vil bare sikre mig at jeg ikke bruger 6 måneder på at lave nogle signaler – og så er der en af sporskiftets altvidende brugere der siger “hvorfor har du ikke bare købt sådan et…”

Signaler

Signaler er en vigtig del af jernbanen, da disse sørger for en sikker drift at banen. Det er dyrt at opsætte signaler så derfor er signaler først udskiftet når de enten var nedslidte eller ikke længere opfyldte kravene til sikkerhed. Den langsomme udskiftning betyder at en bane vil indeholde signaler både fra banens epoke og fra tidligere epoker.

Epoke I og II

Signaler i disse perioder var lavet som fysiske signaler, hvor en arm eller andet kunne antage forskellige positioner. Signalerne var typisk placeret i en meget høj mast, så de kunne ses på lang afstand. Om natten anvendes lys i signalerne. Dagslyssignaler anvendes kun meget sjældent.

Epoke III

I 1944 havde man udviklet en linse og et lanterne hus der gjorde det muligt at lave signaler der kunne ses i solskin selv med en 15W pære. Samtidig var det også et krav at de kunne anvendes i mørklægningsperioder under krigen med en ekstra lav spænding.

Daglyssignaler havde følgende fordele: samme signalbillede både dag og nat, signalbilledet i øjenhøjde med lokomotivføreren, signalet ikke afhængig af baggrund, bedre synlighed i tåge, ikke problemer med is og sne, samt mindre vedligeholdelsesudgifter.

Daglyssignaler har følgende bagside: ringe synlighed fra siden, ringe synlighed når solen står lavt, intet signalbillede bagfra, ikke uvæsentlige udgifter til elektricitet.

Daglyssignaler i denne periode er lavet med udgangspunkt i de erfaringer man havde for arm-signalerne, så de er konstrueret med en baggrundsplade der er 800mm bred, og der er 1500mm mellem to lanterne af samme farve. Baggrundspladen udføres af jernplade der varmgalvaniseres og males mat sort på forsiden.

Signalmasten består oftest af et H-jern, der forsynes med trin og platform, samt afstivningsjern.

Type DSB 1963

Disse signaler er 800mm brede, de har også 305mm mellem lanternerne men 1500mm mellem to lanterner der lyser samtidig.

Før 1961 havde man den røde lanterne øverst. For at overholde kravet til 1500mm mellem to lysende lanterner i billedet “Kør med begrænset hastighed” (grøn og gul) var man nød til at have denne afstand mellem de to midterste lanterne i hovedsignalet med 4 lanterne.

Type DSB 1982

Denne type signaler anvendes i dag (før den store planlagte udskiftning). Disse signaler blev designet i 1982 da man havde brug for smallere signaler der kunne anvendes sammen med de el-ledningerne man satte op. Type DSB 1982 signalerne er 600mm brede, har 305mm mellem to lanterner og 1000mm mellem to lanterner der lyser samtidig.

Master

Siden 1961 har man anvendt en standard smalmast, der er lavet af to U profiler, hvor der er svejset fladjern som afstandsstykker mellem disse. Masten findes i 3 tykkelser fra 80 til 120 mm (UNP8, UNP10 og UNP12).

Før 1961 anvende man forskellige master, en gitterkonstruktion, et H profil, samt et rør. Disse er stadig i anvendelse og ses mange steder på banen.

Farver

Farver er defineret i standarden for jernbanesignaler (DIN 6163-4) og bølgelængderne er:

Grøn B = 495 – 505 nm (DSB tillader max 507 nm)

Brand gul = 590 – 600 nm

Rød B = 615 – 625 nm (vejsignaler ved overkørsler)

Rød C = 625 – 645 nm (jernbanesignaler)

Signaler

Jeg har i september bestilt spor og materialer til at bygge skinner med, men en restordre fra leverandøren har forsinket dette, og jeg har stadig ikke modtaget mine vare. Dette har sat sporarbejdet i stå.

Den lange vinter har også lagt en stopper for min bygning af moduler, da mit værksted kun holdes frostfrit – og jeg ikke gider at fryse 😉

Så i stedet har jeg kigget lidt på signaler, og har haft svært ved at finde noget jeg synes var i tilfredsstillende kvalitet. Jeg er nok besværlig, for jeg synes tit at jeg havner der hvor man må gøre noget selv.

Jeg har derfor samlet information om danske signaler. Nettet indeholder en del, jeg fandt højden hos bane.dk, og fandt nogle tegninger og beskrivelser andre steder, men desværre ikke fyldestgørende nok. Så jeg har været i marken og taget billeder og målt lidt på de dele der er i jord højde. Jeg fandt dog hurtigt ud af der er flere måder at opsætte signaler på, og at en standard ikke altid bliver efterlevet – så man er nød til at kunne tilpasse det enkelte signal efter det forbillede man ønsker.

Jeg har nu tegnet et signal i Illustrator, og blev igen overrasket over hvor småt skala N er da jeg printede mit signal. Jeg tager lige endnu en tur rundt for at se om andre har lavet noget jeg kan bruge, eller om jeg skal starte min egen lille produktion.