KATO motor og undervogn

Motoren kom fra Japan til Danmark på 24 timer, endnu 24 timer for at kommet gennem lufthavnen og tolden, og så 5 dage for at komme fra Kastrup over Gentofte til Lyngby – hurra for det danske postvæsen…!

Og så lige endnu en gang: Hvorfor er det lovligt at brandbeskatte import af vare til danmark, det tager vel 5 minutter at toldbehandle en vare, og så kræver de et gebyr+moms, der er fast og højere end vares pris, samt ikke har nogen form for relation til den faktiske udgift. (Men mindre at en toldmedarbejder får 1900 kr i timen).

Kato motoren var som forventet, lille og i god kvalitet, let at skille ad og samle igen. Jeg fik den kørt til på et lille skinnestykke, så den kørte fornuftigt.

Hvis man tilføjer et svinghjul og et stykke aksel, så har man jo alt man skal bruge ud fra Kato undervognen.

Hjul, tandhjul, snegl, strømoptag, samt aksel ser fint ud – så det springende punkt er om motoren er god nok. Motoren er 10 mm høj og 12 mm bred, altså lidt større end jeg havde håbet på, og så er det en traditionel motor der kan have problemer ved langsom kørsel. Det er ligsom at motoren kan komme til at stå i en position hvor der ikke er nok træk til at drive den rundt, og den skal have et lille skub for at komme over dette punkt (altså ved krybefart).

Jeg er nu i tvivl om Kato motoren er god nok til mit projekt, når man nu gør så meget ud af projektet. Køreegenskaber er vel ikke noget man skal ignorere, og selv om en digital styring af motoren vil forbedre dette, er jeg stadig lidt i tvivl.

Alternativet er jo en motor uden kærne, for eksempel Maxon og Faulhaber der anvendes af Finescale folket. Det fordyre jo projektet men spørgsmålet er om det ikke er det vær når man nu alligevel bruger så mange penge på projektet i forvejen.

Pantograf til S-tog