Første layout forsøg med Hillerød station som hovedstation.
Hillerød station ligger ved kanten, og hovedsporet er ført igennem stationen (det er ikke som originalen). Hovedsporet er dobbelt og er begge lavet som vendesløjfe så og der forlader Hillerød station i en retning kommer tilbage fra samme retning blot i det andet spor. For at få plads til de to vendesløjfer er de lavet et et hævet og sænket niveau i forhold til hoved stationen. Lokalbanen er lavet som en enkeltsporet bane med en enkelt station undervejs hvor to tog kan passere hinanden.
Det gode ved banen er at hovedsporet er langt, og at vendesløjferne sørger for at toget kommer fra forskellig retning ind til hovedstationen hver gang. Der er dog en række ting jeg ikke kan lide ved banen:
Der er ikke afsat plads til stationsbygninger, veje osv. De gennemførte spor på Hillerød station gør at det ikke ligner originalen. Der er kun en forbindelse mellem hovedspor og lokalbanen. Der er ingen mulighed for at variere ruter. Der er næsten ingen sidespor til tog der ikke er i drift, eller gods transport. Der skal anvendes special elektronik for at lave vendesløjfer
Banen virker som en ommer..