Signaler lystest

Så kom dioderne fra niceled.dk, med ledning og formodstande. Min gamle Weller loddekolbe blev fundet frem, og modstandene lodet på (SMD udgaver). Desværre kunne jeg ikke finde en tynd spids – så jeg måtte lode med en til “tagrender”. Ikke helt let med de små dele og en ledning på 0,1mm.

Jeg fik boret et 0,8mm lanterne hul i papirudgaven af mit signal (Skala N) og kunne så let placere dioden. Frem med den gamle strømforsyning, på med ledningerne og så kunne signalet lige pludselig det som det er skabt til, det lyser!

Mit kamera kan desværre ikke tage gode billeder i makro uden lys, så jeg vil forsøge at tage et igen i morgen i dagslys.

Men det vigtigste er at der er rigelig med plads til dioderne inde i lanterne.

Og så opstod endnu en lille ændring til signalerne, jeg mangler et hul i signalets bundplade for at kunne trække ledningerne fra lanternerne ned igennem masten.

Signalplader

Så har jeg opdateret mine æts-plader. Jeg havde ikke helt forstået det med overstørrelse og ætsning fra siderne.

Heldigvis havde jeg designet med figurer uden kant, altså kun med fyldning. Så jeg kunne tilføje en kant til alle figurer i den ønskede overstørrelse. Men det gav mig så et andet problem, nu lå figurene for tæt på arket. Jeg fik så gjort planet lidt større og flyttet alle delene så der var mere luft imellem.

Nu skal jeg så igen prøve bygge signalerne i overstørrelse for at sikre mig at jeg ikke har fået ændret noget der ikke skulle ændres.

Jeg havde naturligvis fået ændret et par steder, men det er nu rettet.

Under min kontrol opdagede jeg at Eb og Ee signalerne har vinkeljern på tværs i toppen på bagsiden af signalet. Nå, vinklen på den ene side er nu forlænget så det kan nå på tværs – men så kan det ikke længere være på pladen. Efter at have rykket rundt på arket og efter at jeg tog lidt af kantet, fik jeg det til at være der…

Så nu skal der test bygges igen.

Signaler i N

Da jeg så den i rigtig størrelse tænke jeg også “f… den er lille”

Så er signalet lavet.

Det sværeste var at klippe alle delene ud, samt at papir ikke holder formen efter det er bukket. Men det vigtigste er at øvelsen ikke gav anledning til ændringer i designet.

Men opgaven gav anledning til flere ting; Jeg skal have en bedre belysning, jeg skal have et forstørrelsesglas, jeg skal have flere tynde pincetter, jeg skal have….

Jeg har bestilt nogle dioder hos Willy (niceled.dk) som kommer en gang i næste uge. Det bliver sjovt at se signalet lyse.

Jeg har haft kontakt til Photo Etch (som skal lave pladerne) i dag, og der er desværre en del små rettelser der skal laves, men så er der jo også noget at lave i week-enden.

Signaler test-byg

Så fik jeg samlet og testet de ændringer jeg havde lavet i forbindelse med lanternerne. Det er meget lettere at samle, og kommer til at give et stabilt sted at montere lysdioderne.

Nu har jeg ikke flere ændringer til pladen, så nu er det blevet tid til at kontakte nogen der kan lave den for mig. Jeg er lidt nervøs for om jeg har overholdt de retningslinjer der er, og om mit detalje niveau stemmer overens med den pladetykkelse jeg ønsker. Hvis pladetykkelsen skal gøres mindre er der nok nogle ting der skal laves om i forbindelse med masten.

Og så skal jeg jo lige bygge endnu en papir test i skala N…

Signaler 1.0

Så burde pladen være på plads 😉 – men med 25 års erfaring med softwareudvikling har jeg respekt for alt med versionsnummer 1.0

Nu skal der testes, jeg bygger igen en 800% forstørret udgave for at kunne teste afstande, buk, længder m.m.

Og så kommer den store prøve, at klippe og bygge en papirudgave i 100% – altså i skala N 1:160 hvor signalet er på størrelse med en tændstik. Det er her det afsløres om dette projekt kan lade sig gøre.

Billedet er i ca. 200% (ca. H0) så man skal dividere med 2 for at få en fornemmelse af hvor stort signalet bliver.

Signaler i papir

Så har jeg hygget mig med saks og lim, og det var rart at se 2D pladen blive til et 3D signal. De fleste ting virkede som tænkt, men jeg har som tidligere nævnt også fundet en del forbedringer.

Selv om jeg har anvendt et kraftigt stykke papir, er det naturligvis meget tyndere end en metalplade. Så derfor giver modellen ikke helt det rigtige billede af hvordan det færdige signal kommer til at se ud, men i store træk kan man godt fornemme det.

Jeg har ikke klippet alle hullerne ud af masten, men de hvide områder skal man se bort fra… 🙂

Nu tegner jeg en ny version, og så skal der test bygges i papir igen en af dagene.

Og så skal jeg ud og købe en lup og pincet…

Danske Signaler

Her er den første version af min plade. Jeg er i gang med at lave et prøve-byg i 800% overstørrelse og har en del rettelser til dette layout.

Jeg har også været ude og måle hullerne i stolpen, da jeg ikke havde disse da jeg designede. De skal være lidt smallere og kortere, men ellers skulle de fleste mål være på plads.

Signaler start

Så har jeg taget min kreative hat på, og har fået splittet og omdannet tegningerne af et signal til figurer på en 2D plade.

Signaler er heldigvis primært lavet af plader, så det største problem er de runde bagstykker til lanternerne. Jeg har ikke helt fundet en løsning på dette, men det er nok også lettere at lave med model-ler/plastik end plade. Det er jo også så småt at løsningen nok giver sig selv til den tid.

Danske Signaler i Skala N

Til mine skala N moduler vil jeg gerne have fungerende signaler, men jeg synes ikke at det er let at finde noget der tilfredsstiller mig – hvad har i gjort?

Jeg startede naturligvis min søgning med at læse på skala-n.dk og synes ikke at de beskrevne signaler ligner nok, – ja jeg er kritisk men ikke så god til at tælle nitter ;-).

Den svenske Bo har på sporskiftet vist en del rigtig fine svenske signaler, – men de er jo ikke helt danske (jeg sagde jo at jeg er kritisk). Dog kan dværgsignalet spejlvendes og anvendes på danske baner. Jeg har læst i det svenske forum og fulgt hans vej og mange forsøg, og kan se at det ikke er en let opgave jeg her stiller.

Men, går det helt galt kan man jo lave det selv. Jeg har spurgt i sporskiftets forum, bare lige høre om der er en lettere vej, – før jeg kaster for mange timer efter det.

Jeg synes selv at have støvsuget nettet for pæne signaler, og de eneste jeg har fundet der ligner – er håndbyggede eller i HO ( eller håndbygget HO )

Jeg har forsøgt at tegne et DSB Type Ea signal i Illustrator, og det virker ikke umuligt. Indrømmet – det er godt nok småt når det printes i 1:160, og det skal revideres en del.

Jeg er motiveret for at lave nogle signaler af god kvalitet, men vil bare sikre mig at jeg ikke bruger 6 måneder på at lave nogle signaler – og så er der en af sporskiftets altvidende brugere der siger “hvorfor har du ikke bare købt sådan et…”

Signaler

Signaler er en vigtig del af jernbanen, da disse sørger for en sikker drift at banen. Det er dyrt at opsætte signaler så derfor er signaler først udskiftet når de enten var nedslidte eller ikke længere opfyldte kravene til sikkerhed. Den langsomme udskiftning betyder at en bane vil indeholde signaler både fra banens epoke og fra tidligere epoker.

Epoke I og II

Signaler i disse perioder var lavet som fysiske signaler, hvor en arm eller andet kunne antage forskellige positioner. Signalerne var typisk placeret i en meget høj mast, så de kunne ses på lang afstand. Om natten anvendes lys i signalerne. Dagslyssignaler anvendes kun meget sjældent.

Epoke III

I 1944 havde man udviklet en linse og et lanterne hus der gjorde det muligt at lave signaler der kunne ses i solskin selv med en 15W pære. Samtidig var det også et krav at de kunne anvendes i mørklægningsperioder under krigen med en ekstra lav spænding.

Daglyssignaler havde følgende fordele: samme signalbillede både dag og nat, signalbilledet i øjenhøjde med lokomotivføreren, signalet ikke afhængig af baggrund, bedre synlighed i tåge, ikke problemer med is og sne, samt mindre vedligeholdelsesudgifter.

Daglyssignaler har følgende bagside: ringe synlighed fra siden, ringe synlighed når solen står lavt, intet signalbillede bagfra, ikke uvæsentlige udgifter til elektricitet.

Daglyssignaler i denne periode er lavet med udgangspunkt i de erfaringer man havde for arm-signalerne, så de er konstrueret med en baggrundsplade der er 800mm bred, og der er 1500mm mellem to lanterne af samme farve. Baggrundspladen udføres af jernplade der varmgalvaniseres og males mat sort på forsiden.

Signalmasten består oftest af et H-jern, der forsynes med trin og platform, samt afstivningsjern.

Type DSB 1963

Disse signaler er 800mm brede, de har også 305mm mellem lanternerne men 1500mm mellem to lanterner der lyser samtidig.

Før 1961 havde man den røde lanterne øverst. For at overholde kravet til 1500mm mellem to lysende lanterner i billedet “Kør med begrænset hastighed” (grøn og gul) var man nød til at have denne afstand mellem de to midterste lanterne i hovedsignalet med 4 lanterne.

Type DSB 1982

Denne type signaler anvendes i dag (før den store planlagte udskiftning). Disse signaler blev designet i 1982 da man havde brug for smallere signaler der kunne anvendes sammen med de el-ledningerne man satte op. Type DSB 1982 signalerne er 600mm brede, har 305mm mellem to lanterner og 1000mm mellem to lanterner der lyser samtidig.

Master

Siden 1961 har man anvendt en standard smalmast, der er lavet af to U profiler, hvor der er svejset fladjern som afstandsstykker mellem disse. Masten findes i 3 tykkelser fra 80 til 120 mm (UNP8, UNP10 og UNP12).

Før 1961 anvende man forskellige master, en gitterkonstruktion, et H profil, samt et rør. Disse er stadig i anvendelse og ses mange steder på banen.

Farver

Farver er defineret i standarden for jernbanesignaler (DIN 6163-4) og bølgelængderne er:

Grøn B = 495 – 505 nm (DSB tillader max 507 nm)

Brand gul = 590 – 600 nm

Rød B = 615 – 625 nm (vejsignaler ved overkørsler)

Rød C = 625 – 645 nm (jernbanesignaler)

Signaler

Jeg har i september bestilt spor og materialer til at bygge skinner med, men en restordre fra leverandøren har forsinket dette, og jeg har stadig ikke modtaget mine vare. Dette har sat sporarbejdet i stå.

Den lange vinter har også lagt en stopper for min bygning af moduler, da mit værksted kun holdes frostfrit – og jeg ikke gider at fryse 😉

Så i stedet har jeg kigget lidt på signaler, og har haft svært ved at finde noget jeg synes var i tilfredsstillende kvalitet. Jeg er nok besværlig, for jeg synes tit at jeg havner der hvor man må gøre noget selv.

Jeg har derfor samlet information om danske signaler. Nettet indeholder en del, jeg fandt højden hos bane.dk, og fandt nogle tegninger og beskrivelser andre steder, men desværre ikke fyldestgørende nok. Så jeg har været i marken og taget billeder og målt lidt på de dele der er i jord højde. Jeg fandt dog hurtigt ud af der er flere måder at opsætte signaler på, og at en standard ikke altid bliver efterlevet – så man er nød til at kunne tilpasse det enkelte signal efter det forbillede man ønsker.

Jeg har nu tegnet et signal i Illustrator, og blev igen overrasket over hvor småt skala N er da jeg printede mit signal. Jeg tager lige endnu en tur rundt for at se om andre har lavet noget jeg kan bruge, eller om jeg skal starte min egen lille produktion.

Østerport station

For at kunne fremvise mine S-tog har jeg taget udgangspunkt i Østerport station, og har lavet DSB strækningen som 2 sporet bane med FREMO endestykker. På modulet har DSB strækningen ved stationen vigespor, som kan anvendes i til passagertoge der skal til perron.

Modulet indeholder en helt adskildt bane til S-toget, med egne stationsspor og skjulte/synlige opstillingsspor. Der kan også laves en undergrundsstation med udgangspunkt i Nørreport station.

 Modul ID
Endestykke A
Endestykke B 
Modul længde 
Spor længde 
Mindste radius 
BN KK 1
FREMO F2 
45 mm
950 mm
2*950 mm
1200 mm 
BN KK 245 mm50 mm950 mm2,5*950 mm
BN KK 350 mm50 mm950 mm3,5*950 mm 
BN KK 450 mm50 mm950 mm4*950 mm
BN KK 550 mm50 mm950 mm4*950 mm
BN KK 650 mm45 mm950 mm3*950 mm
BN KK 7
45 mmFREMO F2
950 mm
2*950 mm
1200 mm 

HFHJ – Lokalbanen MX 16

Modellen (Skala 1:160)

Modellen er bygget i 2010 på Kato fabrikken i Japan med katalog nummer 2882, og leveret som DSB Litra MY 1136.

Lokomotivet startede i DSB’s rød/sorte design, men bliver ombygget til Litra MX og opmalet til HFHJ’s farver og givet nummeret HFHJ MX 16.

I forbindelse med ombygningen fra MY til MX kan jeg jo ignorere de indre forskelle og koncentrere mig om de ydre. Et problem ved ombygningen er at MY er 18,9 meter, mens MX er 18,3 meter – som i skala N er 3,75 mm. Dog vil de fleste uden en lineal ikke være i stand til at se dette. Det samme gør sig gældende for akselafstanden, mens afstanden mellem boggierne er den samme på de to lokomotiver.

Modellen skal anvendes som ekstra tog med Bn vogne, samt som trækkraft til ståltoget, der transporterende stål fra stålvalseværket i Frederiksværk.

Modellen bliver også ombygget til digital drift.

Lokomotivet (1:1)

Lokomotivet er bygget i 1962 på Nohab fabrikken i Sverige med byggenummer 2485, og leveret til DSB samme år. Hos DSB blev det literet som MX 1045.

Lokomotivet startede ud i den DSB’s vinrøde bemaling og kørte i vest for storrebælt helt indtil 1989. Det sidste år hos DSB kørte lokomotivet øst for storrebælt.

Lokomotivet er bygget på licens fra GM-EMD. Forbilledet er den amerikanske EMD F7 som blev bygget i stort antal til forskellige jernbaneselskaber i Amerika.

I 1975 blev MX 1045 ommalet i DSB’s nye rød/sorte design.

MX lokomotivet svarede i sit ydre stort set til MY-lokomotiverne. De havde en ydelse på 1.425 hk, vejede 89 tons og med en 3-akslet boggie kom akseltrykket ned på de 16 tons, der var den øvre grænse på nogle af DSB’s sidebaner. Lokomotivet har en max hastighed på 133 km/t.

Netop den lavere vægt gjorde lokomotiverne interessante for de små lokalbaner, der kunne anvende disse som generel trækkraft.

I 1990 blev MX 1045 udrangeret fra DSB og slogt til HFHJ (Frederiksværkbanen). Det blev opmalet i HFHJ’s farver og givet nummeret HFHJ MX 16, selv om det er det sidst ankomne lokomotiv efter MX17-MX19.

Hos Frederiksværkbanen anvendes toget som ekstra passager tog med Bn vogne, samt som trækkraft til ståltoget, der transporterende stål fra stålvalseværket i Frederiksværk.

Frederiksværkbanen blev senere til Hovedstandens Lokalbaner A/S og lokomotivet har fået Lokalbanens logo på. MX 16 anvendes i dag til snerydning og bliver luftet en gang om uge for at holde det i gang.

Ombygning af MY til MX

Lokomotiver har heldigvis mange ligheder, snuden, togets højde, vinduer og døre til førehuset er ens (eller næsten ens) på de to lokomotiver.

Håndtag på siden af snuden

Begge lokomotiver har håndtag på siden af snuden, men på Litra MY er det bagerste med en 90 graders vinkel mod fronten af lokomotivet. Kato har dog valgt at give deres MY model de håndtag der er på en MX, smart så behøver jeg jo ikke at ændre dette.

Boggier

Når man kigger på tegningerne er det specielt den midterste aksel der har forskellig udformning.

Undervogn

Når MX ses fra siden er der en stor firkantet kasse i midten af lokomotivet.

Dør midt på siden

Døren i midten af lokomotivet er på en MX noget højere og har afrunde hjørner

Koøjer

På MX er der 3 vinduer i siden, mens MY har 4. Placeringen af disse er heller ikke ens, så de må flyttes lidt.

Ventilations riste på siden

MX har ikke gennemløbende rist langs hele side som en MY. MX risten er delt i to og i den ene ende er risten dobbelt højde (der hvor MY har sit 4 vindue).

Tag og ventilatorer

MY har 4 store ventilatorer midt i taget, mens MX i stedet har en rist i lokomotivets ene ende, den hvor risten i siden har dobbelt højde.

Samlet længde

Litra MY (18,9m) er længere end MX (18,3m) og akselafstanden er større på en MY (2m) end en MX (1,7m). Men da det kun er 3,75mm i samlet længde over pufferne har jeg valgt at ignorere dette og håbe på at tilskueren ikke har en lineal med, for de fleste vil ikke kunne se dette uden at måle.

Modul: N-Kgg 2

Jeg har nu malet modulet indvendigt, to gange med en lys grå olie maling. Malingen skal sikre modulet mod den fugt der er i luften, så træet ikke arbejder for meget og trækker sig ud af form.

Ligesom kurvemodulet har jeg fyldt modulet med 40mm helt almindelig G60 flamingo. Hvorfor bruger jeg ikke styroform som ellers anbefales til modelbygning? Jo, af den simple grund at jeg ikke har fundet ud af hvor jeg kan købe det. Jeg har været i samtlige byggemarkeder i Hillerød, uden held.

Jeg har også tegnet streger der hvor modulets spor er planlagt, og med den lighed med forbilledet jeg gerne vil opnå, kan det vist ikke lade sig gøre at anvende standard spor og skift.

For at designe selvbygger spor skal jeg have anskaffet mig et andet layout program, da AnyRail ikke er godt nok til selvbyg. Det bliver så 3. gang jeg skal ud og investere i programmer til design af denne hobby. AnyRail anvendes dog stadig til den overordnede planlægning af banen. Lige nu går jeg og tumler lidt med at lave en fiddleyard, som man kan se under menuen banens layout.

Træer

Når man bygger en modeljernbane kan man godt nøjes med underlag og spor, men det bliver først rigtig interessant når man bygger et landskab omkring banen (synes jeg).

Et landskab består af mange dele, og man kan gøre mere eller mindre ud af det. Da jeg lavede modelbaner med min far i 70’erne kom vi langt med maling og farvet savsmuld, – men i dag er der kommet mange nye materialer og tekniker, så vi kan lave landskaber der ligner forbilledet meget mere. En simple ting med meget stor virkning er at gøre ting beskidte, for i naturen, i byen og på vores jernbane er der ikke mange blanke og rene ting.

Når man kigger på den danske natur, vil noget at det første man får øje på være træer. Har man mange penge kan man købe, har man ikke må man lave det selv. Selv hvis man vil købe kan det være svært at finde pæne træer.

I min søgen på nettet faldt jeg over en Hollænder, der laver model træer – og deler ud af sin viden med hensyn til fremstillingen. Jos Geurts siger selv at han har fundet teknikken på nettet og kun har tilføjet få ting selv, men jeg vil nu stadig give ham æren for at jeg selv begyndte at lave træer.

Kan man virkelig lave et træ selv?

Ja man kan, når jeg kan så kan du også. Og det bedste er at dine træer bliver flottere og ligner virkeligheden langt mere end de industrifremstillede træer du kan købe. Skal du købe håndlavede træer i samme kvalitet som dem du selv kan lave, kommer du til at betale en høj pris. Dette skyldes at arbejdslønnen er en meget stor del af træets pris.

Er det ikke svært?

Næ, faktisk er jeg overrasket over hvor enkelt man kommer frem til et flot resultat. Selvfølgelig gør øvelse mester, men selv dit første træ kan bruges (for nogen som en del af en skov i hjørnet af din bane 😉 Jeg er ikke uddannet naturvejleder og min samlede erfaring med haven kan sammenfattes til “slås og holdes nede”. Min datter på 8 år ville gerne have endnu et træ på sit ridebane dinorama, og gik i gang efter mine anvisninger. Resultatet er helt imponerende (synes den stolte far), så nu vil hun lave endnu et.

Hvad koster et træ?

Det kan betale sig at lave det selv, ca. 5 kr. pr. stk. hvis man altså ikke regner med en timeløn for ens eget arbejde. Hvis du vil sælge dine træer skal timelønnen med i regnestykket, og så skal du nok ikke regne med et kæmpe marked. Men det er jo svært at prissætte kunst, i sidste ende er prisen for dine træer jo den, som en anden ønsker at betale for dem. Under mere information er også et link til en tysker der tager over 200kr for et træ, så det kan da lade sig gøre.

Inspiration, find det træ du vil lave

Første skridt er at gå en tur i naturen med kamera, kig i en bog eller søg på nettet. Du har brug for et billed eller fem af det træ som du vil lave. Sørg for at du har et godt billed af træet, så du kan se hvilke farver der skal anvendes, hvordan træet er opbygget med grene, samt bladenes størrelse og tæthed.

Indkøb, du skal bruge disse materialer og dette værktøj

Det første vi skal bruge er ståltråd/kobbertråd, gerne i flere tykkelser. Når stammen og grene er lavet, skal de beklædes med pasta for at give den fylde. Til at drysse savsmuld på skal du anvende en lille si, og når limen er tør skal den males. De små grene laves med filtervat, og blade laves af savsmuld eller græs materialer som kan købes.

Struktur, opbygning af stamme og grene

Man opbygger stammen enten ud fra en (eller flere) tyk ståltråd som giver træet noget stabilitet, eller man anvender et bundt snoede tynde tråde. Hvis du anvender en tyk tråd som stamme, vikles så en mindre ståltråd om denne, der anvendes til at lave grene. Det er meget lettere end det lyder, men det er her at du skal bruge billedet af træet fra den virkelige verden, så grene får den rigtige fordeling og længde. Du kan nok ikke lavet træet præcist som forbilledet, men brug billedet som retningslinje for hvordan det valgte træ ser ud, og så skal træerne på din bane jo også variere noget for at se naturlige ud.

Giv stamme og grene den rigtige form, tykkelse og farve

Når du er tilfreds med stammes og grenenes længde, er det tid til at beklæde træet med pasta eller savsmuld. Pasta er lettest, det påføres en eller flere gange til den ønskede tykkelse opnås. Med savsmuld påføres limen stamme og grene med en pensel, sørg for at give et jævnt lag hele vejen rundt. Derefter drysses savsmuld fra en si over træet så den fordeler sig i limen. Efter en tørretid på 15 til 20 minutter kan man påføre endnu et lag hvis man ønsker en tykkere stamme eller tykkere grene. Til sidst males stamme og grene i de farver som ses på billedet af originalen.

Giv træet små grene, fylde og farve

For at give træer små grene anvendes fibermateriale fra filtervat, som sættes på træet. For at fiberen skal side fast skal de yderste grene sprøjtes med maling eller lim. Da filtervat typisk ikke har den ønskede farve, males den med spraymaling – der samtidig limer vattet fast.

Så færdiggøres træet med blade

Til sidst sprøjtes igen med lim, og træet drysses med blade lavet af savsmuld eller andet græs materiale, der passer i størrelse og farve. Anvend gerne flere nuancer for at give et spil i farverne, og anvend mørke nuancer for neden og de lyse for oven. Når bladene er på plads kan man anvende en mat spraylak for at gøre det færdige træ lidt mere robust.

Søg mere information

Internet er et fantastisk sted at søge information, dog synes jeg at det har været svært at finde grundlæggende information om træer, såsom antal stammer og grenes form evt. i form af silhuet billeder. Jeg har samlet de informationer som jeg har fundet, så du kan anvende dem som udgangspunkt i din søgning.

Træer – Kostpris

Når du skal i gang med at bygge træer er der nogle ting du skal anvende. Skal du kun lave et enkelt eller få træer vil det nok være relevant at medtage disse i træets pris, men ellers er det nok at betragte som en engangs investering for at komme i gang med sin hobby.

Værktøj:

Træklodser.
Sav nogle klodser af en regel eller lægte. Klodsen giver en stabil fod så træet kan stå selv under bygningen, og det er også lettere at holde træet når der arbejdes med træet. I starten anvendte jeg styrolit, men en træklods er meget mere stabil.

Skævbider
Når stamme og grene er viklet skal enderne klippes i den rigtige længde. Tangen skal kun klippe tynd tråd – så det må gerne være en af de helt små til elektronik brug (dem der typisk fåes for en meget billig penge i sæt med en fladtag/spidstang).

Pap-tallerken og glas
Som underlag til at opfange materiale, der ikke anvendes, bruger jeg en pap tallerken. Til pensler anvender jeg et glas med vand.

Forstøver
En lille forstøver til rengøring eller blomster anvende til at spraye lim på træet når der skal monteres blade.

Materialer:

Ståltråd eller kobbertråd
Til et træ i skala N anvender jeg 40 gange 35cm tråd. Til træer der skal leges (datterens ridebane dinorama) med anvender jeg 0.4mm ståltråd (ca. 5kr).
Til togbanen anvender jeg 0.4 mm kobbertråd købt på rulle i england. Pris ca. 2 kr. stk.

Pasta
Til af gøre grene og stamme tyk anvender jeg en blanding af gips og vand, 1 Kg købt i bauhaus til 14 kr. Pris ca. 15 øre pr. stk.
Jeg skal dog have teste strukturpasta, da gipsen størkner meget hurtigt.

Spraymaling
En sort spraymaling koster 20-30 kr. i det lokale byggemarked. Pris. 1 kr. pr stk.

Filtervat
Filtervat til akvarier fåes i den lokale dyrehandler. Pris ca. 5 øre pr stk.

Trælim
Almindelig trælim kan købes for ca. 50 kr i byggemarkedet. Pris ca. 5 øre pr. stk.

Savsmuld
Savsmuld skæres af fyretræslægter til ca. 5 kr. meteren. Pris ca. 10 øre.

Maling
Til at male savsmuld og stammen anvender jeg akryl maling fra søstrene grene, de koster ca. 11 kr. stykket – men der er til mange træer. Pris ca. 50 øre pr. stk.

Elastikker
Til at holde træet anvender jeg to elastikker. Da de normalt får både pasta og maling kan de ikke genanvendes og må regnes med som materialer. Pris ca. 10 øre.

Vand
Lidt vand fra hanen til lim og rensning af pensler.

Opvaskemiddel
Et par dråber opvaskemiddel til blandingen af lim og vand.

Klar spraylak
En mat gennemsigtig lak til at gøre træet mere modstandsdygtigt, Pris ca. 1 kr pr stk.

Pris for et træ, ca. 5 kr.

Træer – referencer

Jos Geurts

Jeg har ikke kunne finde et websted om Hollænderen Jos Geurts, men her er lidt fra hans profil.

About “grove den”, Location: Brunssum, Netherland
I am Jos Geurts from the Netherlands. I am married with my beautiful wife and have 4 kids. I live in the south of the Netherlands and that means we’ve got influences from Germany and France a kind of melting pot..

My proffesion was : gardener and designing but we( wife and I ) channged as the first kid “arrived” : I became the houseman and she kept her job as a schoolteacher…

My layouts were freelanced but with much german influences.. Today I am a member of a group Nscale modellers who make modules that shows part of the south of our country in N scale 1: 160. 2 or 3 times a year we visit with our modular N scale layout some trainshows in our own country as well in Germany and Belgium.. The last 4 years my skills about scenery and specialy the making of ( West European) trees improved a lott and it gives me a lott of sattisfaction when you can make trees with very cheep materials which you can buy (almost)everywhere!

Forum tråd på Engelsk af Jos om konstruktion af træer og buske
HO bane i tyskland med træer af Jos

Reiner Merke

Reiner er naturvejleder og uddannet som Skovbruger, Folkeskolelærer og Naturvejleder, så man må formode at han ved noget om træer… Når du nu er på hans side så kig dig omkring, der er information om bygning af modelbaner, landskaber, huse, broer, m.m.

Dansk webside med tilretning af Jos træbygning i forhold til danske træer og materialer

Manfred Grünig

Manfred laver træer på bestilling ud fra hans store katalog. Du kan også sende ham billeder af dit ønsketræ, og så laver han det til dig.

Website med træer til salg.

Træer

Da budgettet ikke er til de store investeringer, er der blevet tid til lidt bygning af træer. Jeg har skiftet lidt fra Jos metode til Rainers metode (Jos’s gamle metode) for at se hvad der passer mig bedst.

Min datter på 8 år har også forsøgt sig, med følgende resultat (mangler kun et enkelt lag blade):

Træet skal anvendes i et skoleprojekt, og derefter er planen at hun vil placere det på hendes ridebane dinorama, som jeg lavede sidste år.

Den stolte far er imponeret…

Træer

Så er der gang i bygningen af nogle træer.

Så er træerne viklet og klar til noget belægning

Jeg eksperimentere lidt med størrelserne, men må en tur i naturen for at få et bedre overblik over størrelsen på træer omkring lokalbanen.

Laura og et af mine træer er blevet malet