Trix Lint 41

Efter at have spurgt på sporskiftet, er jeg blevet gjort opmærksom på, at Trix har meddelt at Lint 41 forventes at blive tilgængelig i 4. kvartal i år. Det er jo en god nyhed – men hjælper mig overhoved ikke i valget mellem HO og N.

Men N-Modulgruppen afholder Modeltogsudstilling på Vallensbæk Bibliotek, lørdag d. 12 september fra 10-16, så der har jeg jo alletiders chance for at se N moduler og tale med medlemmerne. Det vil nok lette mit valg noget, da en af mine anker ved N skalaen er hvor meget detalje man kan lave.

HO eller N

Jeg er stadig i tvivl om hvilken skala jeg skal vælge…

Hvis Lokalbanen i epoke 5 er mit forbilled, så er Lint 41 et must (showstopper). I øjeblikket har Marklin en HO udgave (3 skinne) og Fleischmann en HO udgave (2 skinne), mens Trix har en udgave på nettet i størrelse N, der stadig er en 2008 nyhed som endnu ikke er klar til salg. Kommer den mon, hvor lang tid skal man normalt vente på nyheder?

Hvis de har droppet Lint 41 i skala N, så må valget nok blive HO. Jeg må vist til at spørge fagkundskaben om hvad jeg kan forvente.

Ferietid

Sommeren er ferietid og vi var i år 4 uger på Hawaii. Nu er det snart August og jeg glæder mig til at komme i gang med projektet igen.

Endnu et layout af Hillerød station

Jeg har igen forsøgt at lavet et N layout af Hillerød station som fremo-modul. Modulet ligner nu forbilledet meget mere, da der er kommet mange flere spor med i modellen. Modellen er også ændret så den ikke har alle de rette linjer, men har flere kurver som originalen.

Jeg synes at det er fantastisk så meget man kan have med på modulet, se det nye layout her.

Det nye layout anvender en del af de korte skift på Lokalbanen service areal, hvilket jeg ikke er helt vild med. Dog er alle hoved og sidespor lavet med de lange skift. Jeg overvejer nu at bygge sporene selv så man kan overholde alle kravene til minimumsradius. Jeg synes dog at det er svært at finde ordenligt information om selvbygning af spor N code 40 i europæiske mål.

Jeg har dog stadig lyst til at vælge HO størrelsen, men så må jeg jo nok droppe Hillerød station. Jeg må så finde noget mere simplet – men der er jo også mange stationer på Gribskovbanen som kan anvendes. Specielt har jeg lyst fordi man kan få Lint toget i denne størrelse (samt Y toget, og måske er der mulighed for 4. generation s-tog). Trix skriver stadig på deres web-shop at Lint i størrelse N er en nyhed og ikke fåes endnu, selv om det var en nyhed i 2008.

Layout af moduler

Jeg har igen forsøgt mig med design af Hillerød station i både HO og N. Du kan se resultatet på dette site.

Som man kan se kan man jo have meget mere bane med i N, og resultatet ligner forbilledet meget mere end en HO bane. Da jeg gerne vil have mine moduler til at ligne forbilledet så meget at andre kan genkende stedet umiddelbart, har jeg endnu en gang valgt at min bane skal være bygget i skala N. (Så må vi jo se hvor længe det holder denne gang 🙂 )

Jeg er så småt gået i gang med mit første træ, og har sørget for at samle materialer til dette igennem mit husprojekt, hvor jeg er ved at lægge Junkers trægulve. Det bliver der en dejlig masse savsmuld ud af, som kan anvendes til at lave stammer på træerne – og så er det ægte asketræ 🙂

Y tog

Endnu en gang har jeg været i tvivl om hvilken skala der er den rigtige for mig. Jeg kunne jo godt tænke mig at have mindst et Y tog på lokalbanen, og igen kan man få det i størrelse HO – men ikke i N.

Jeg har derfor brugt tid på igen at se om jeg kunne lave Hillerød station i H0 FREMO moduler på den begrænsede plads jeg har. Det kan måske lige lade sig gøre, hvis man skærer godt i layoutet – selv om jeg kun anvender de lange sporskift fra PECO code 75.

Men den samlede strækning, antallet af stationer og andre funktions moduler, samt størrelsen af en Helix vil betyde at man ikke kan køre så meget på banen. N skala vil tilbyde ca. det dobbelte i relativ sporlængde.

Det har fået mig til at tænke grundigt over hvad der egentligt er det vigtigste for mig ved denne hobby.

  • at køre med tog (bare køre eller lave køreplaner og se om det holder)
  • at deltage i kørsel med andre og deres moduler
  • at bygge tog (bygge alt, ombygge modeller, eller blot patinere modeller)
  • at bygge landskaber (træer, græs, veje, huse, ting, skilte, osv.)

Efter at have tænkt i noget tid, er det de to nederste der taler mest til mig. Der er noget Finescale over mig, jeg vil gerne have mine moduler til at ligne forbilledet mest muligt.

Det betyder jo også at jeg nok sagtens kunne leve med en kortere HO bane, da det jo ikke er længden (at køre) der er det vigtigste for mig. Men igen kan man også argumentere for at man kan lave (bygge) mange flere moduler hvis man bygger i skala N, da de jo fylder noget mindre.

Igen ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre, – men det ville være rart med en afklaring da jeg gerne vil i gang med byggeriet af nogle moduler.

Jeg kunne jo starte med at lave nogle store træer i størrelse N, de kan jo også anvendes som små træer i HO. Så er jeg da i gang med noget og køber noget tid til at tage den endelige skal beslutning.

Fremstillingsmetoder – Ætsning

Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.

Selv om der er godt med skitser, har jeg bygget en model i plast og papir. Det er nu engang lettere at se og fornemme størrelser ud fra en model, og ikke kun en tegning. Det er også lettere at vurdere tykkelsen af de enkelte dele, for at de kan støtte hinanden og lette samlingen. Nogle få riller langs nogle af samlingerne vil gøre det lettere at få nogle gode flader når de skal limes sammen. Dette gav mig ideen at lave toget i ætset metalplade.

Efter at have fået produceret ark af ætset metalplade fra england (mit signalprojekt) arbejdede jeg videre med ideen om at lave et gitter af plade, og på den måde bygge delene til toget.

Jeg har med interesse fulgt med i Olle Frykmo’s projekt om at lave det svenske Regina tog.

At désigne og få produceret delene er ikke det store problem, jeg har forsøgt med og lavet papir/karton modeller i dobbelt størrelse (næsten H0) og det er bestemt muligt at lave og forme SB-SC-SD og SF-SG.

Men som med aluminium projektet driller de mange krumme former på SA-SE-SH. De svenske Regina har kun en meget lille krumning, og selv om han får dem modeleret virker det ikke overbevisende, og bestemt ikke som en mulighed for de kurver der er i den danske SA.

Det er ikke det letteste tog at producere i model.

Igen – ideen droppet…

Første modul planlægges

Jeg er nu gået i gang med at planlægge det første modul. Jeg har tænkt mig at starte med noget simpelt, så det bliver et enkeltsporet lokalbane strækningsmodul.

Hver dag køre jeg under hvor lokalbanen krydser Isterødvejen, og da der er en vejbro lige ved siden af jernbanebroen, tænkte jeg at dette ville blive et godt modul.

Efter et besøg i Google Earth og et par hurtige skitser med blyant, begyndte jeg at tegne modulet i Microsoft Visio. Selv om sporet går lige igennem modulet, så sørger de to broer og vejene for at der sker meget. Jeg har designet modulet med mange træer, to store maker, samt noget industri i det ene hjørne – alt sammen en kopi af virkeligheden. Jeg har dog tilføjet en rasteplads, to hestefolde, samt en tennisbane – der alle ligger lidt længere væk i virkeligheden.

Jem & Fix havde tilbud på deres 80*120cm krydsfiner plader i 6, 8, og 12 mm – så jeg har købt et par stykker, så der er noget at starte med.

Fremstillingsmetoder – Fræsning

Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.

Aluminium

Jeg har overvejet at lave prototypen i Aluminium, da det både er rimelig stabilt, samtidig med at det er let at forme og bearbejde.

Jeg har nu arbejdet en del med at lave fræse designs af delene til toget i aluminium.

For at fræse dem skal man jo have en fræser, og hvis man skal kunne gøre det som mini produktion efter tegning skal det helst være en CNC fræser styret af en computer. Problemet er at en sådan er over mit hobby budget, selv dem man bygger selv.

Men selv om man fik fræset delene, så skulle man også bukke/presse delene i de kurveformer som toget består af. Til det skal man også have en presse, og lave en del værktøj med de rigtige former.

Mit aluminium projekt blev økonomisk uoverskueligt og så er jeg heller ikke rigtig overbevist om resultatet vil blive godt nok.

Så igen har jeg droppet ideen…

N Moduler

Efter mange overvejelser har jeg igen valgt skala N. Jo jeg synes bedst om HO størrelsens tog, og som hjemmebygger er det bestemt lettere at lave ting i 1:87 frem for skala N i 1:160.

Men det der trækker ned er behovet for plads, en HO bane fylder for meget uanset hvordan jeg har forsøgt at planlægge en bane.

Til gengæld har denne reovervejelse af tog skala givet mig helt nye ideer, og jeg er nu overbevist om at jeg vil bygge et antal N skala moduler med FREMO endestykker, som jeg så opsætter i vores gamle garage i takt med at de bliver produceret.

Dette giver en stor bane, som kan udbygges med tiden. Jeg behøver heller ikke at designe alle moduler nu, men kan vente til det enkelte modul skal bygges, og derved anvende den erfaring jeg så samler samme med tiden.

De enkelte moduler kan så bygges inde i varmen på mit kontor, og kun sættes ud når der ikke skal arbejdes på det.

Jeg har lavet et første forsøg til et modullayout. Men det gode er jo at det kan laves om med tiden.

HO eller N

MX’eren er fra Frederiksværksbanen, og da jeg søgte på den fandt jeg ud af at man stadig kan købe den, blot i størrelse HO. Det fik mig til igen at kigge på HO, hvor jeg fandt Lint 41 fra Fleischmann. Jeg må jo indrømme at man godt kan se forskel, der er virkelig mange detaljer og den er bare super flot. Jeg fandt også en Youtube video af den med lyd.

Men skal det være en HO bane jeg laver, skal det være som moduler, da jeg på ingen måde har plads til en pladebane i HO størrelse. Et 4. generations S-Tog er lidt over 83 meter, som giver lidt under en meter i HO. Så skal jeg lave Hillerød station, mindst en mellen s-togs station og endnu en endestation, samt et par strækningsmoduler – ja så bliver den samlede længde 6-10 meter. Det eneste sted jeg kan opsætte så stor en bane er i stuen, og så kan jeg godt regne med at det er et begrænset antal gange om året at der kan køres med tog.

Ellers skulle man tænke helt ud af boksen (huset), og lave en bane i værkstedet/lageret (nedlagt garage). Men så skal jeg vist lige undersøge kravnen til varme og fugtighed, der er frostfrit men der kan jo godt blive koldt om vinteren. Dette projekte vil dog kræve at jeg får rydtet op og smidt en masse ud… hmm, det kunne være man skulle undersøge dette nærmere. Det vil også fjerne behovet for at kunne vippe den op af en væg, med alle de problemer det giver.

En MX i epoke V

Jeg var forbi Hillerød station for at tage billeder af Litra SA (S-Toget) til mit byggeprojekt. Da jeg nu var der og der tilfældigt kom 3 stk. Lint kørende ind til stationen, tog jeg også lige et par billeder af disse.

Da jeg kom hjem og kiggede på billederne opdagede jeg at der sørme holder en MX i baggrunden. Jeg har set at man kan få en vitrine model af My’eren til 4-5 € på ebay, så det kan være at jeg skulle bestille sådan en til at ombygge og have opstillet på min bane.

Så må jeg jo hellere få taget nogle billeder af den så jeg ved hvordan den skal males, for jeg kan se at den har en lys stribe langs siden.

Endnu et forsøg med layout

Jeg har i forbindelse med arbejdet omkring design af banen fundet ud af at det godt kan betale sig at være toldmodig. Jeg har flere gange været sikker på at nu kunne det da ikke blive bedre, men så efter et par dage er nye forbedringer eller problemer dukket op.

For at teste det sidste layout, lavede jeg et skema med de mulige ruter der måtte være. Da både S-banen og Lokalbanen ender på stationer hvor toget må returnere i modsat retning, var det naturligt at lave ruter, der skulle forbinde alle endepunkter med hinanden. S-Banen er jo simple, fire stationer der ligger som perler på en snor, så her var det mere et spørgsmål om at lave forsøg med køreplaner end ruter.

Jeg opsatte følgende forudsætning for en køreplan; et tog er 2 togminutter om at køre fra en S-Station til den næste, og toget holder på stationen i 1 togminut før den køre vidre. Så var det jo bare at sende et tog afsted på papir, og efter 18 togminutter var det tilbage igen til udgangspunktet. Dette gør det jo nemt at lave køreplaner, da et togsæt kan køre på banen med 20 minutters drift, to toge kan klare 10 togminutters drift, og med 4 toge kan jeg have 5 minuttersdrift på banen. Planen hang sammen og lignede virkeligheden meget.

Jeg har så lavet et skema, der viser alle 4 togs placering på sporet i en hel 20 togminutters periode. Hvor der er sporskift fylder et tog sporet i begge retninger, mens to tog kan passerer hinanden på de lige strækninger. Igen ser det ud som om det kan lade sig gøre, dog uden den store sikkerhedsmargin mellem to toge.

Lokalbanen har 3 endestationer, hvoraf to er Hillerød station men fra nord og syd. Lokalbanen indeholder yderligere 5 stationer (3 er også S-stationer), så kombinationsmulighederne var meget større. Da jeg lagde ruterne, kunne jeg ikke lave ruter, der ikke besøgte den samme station mere end en gang, hvis jeg ville have ruter mellem alle endepunkter.

Samtidig opdagede jeg at der var en strækning på banen der ikke ville blive anvendt ret meget, – så jeg måtte i tænkeboks igen. Jeg måtte lave en genvej så jeg undgik Køge station, da den ellers ville blive besøgt mere end en gang på en rute. Jeg løste det med en vendesløjfe i undergrunden, men så skal jeg finde ud af hvordan jeg sikre at man kan komme til dette spor – hvis der nu skulle ligge materiel der ikke kunne komme vidre.

Vendesløjfen sikre at der nu kan laves to gode lange ruter, og to mindre ruter. Dog bliver en enkelt strækning meget belastet da den anvendes af flere ruter, men dette kan let klares ved at nogen af ruterne enten kortes af, eller at en af ruterne skifter retning undervejs.

Nu ser det igen rigtig lovende ud, men det kan jo være at det ikke holder mere end et par dage…

Pladebane 6

Jeg har igen opdateret pladebanen, denne gang er det undergrunden der har fået en vending.

Da jeg gik i gang med at lave mulige køreplaner for bane 5, opdagede jeg at der var et spor der ikke rigtig blev anvendt, samt at Køge station ofte ville komme mere en en gang på en rute – altså jeg havde brug for en genvej der gik uden om Køge.

Ved at tilføje en vendekreds i undergrunden ville det sidste spor blive anvendt, og det ville være muligt at lave ruter mellem alle tre lokalbane endepunkter.

Som det kan ses af tegningen kan tog kommende i undergrunden fra Lyngby til Nørreport, nu vende og komme til Jærgersborg – og ikke fortsætte til Køge. Tog der kommer denne vej har jo været på Køge for at komme til Lyngby undergrund. Denne ændring giver dog nogle design udfordringer, da jeg skal lave en måde hvorpå jeg kan komme til tog der måtte være i problemer på denne strækning – men det er vel bare noget der skal løses, enten ved at noget af landskabet kan løftes, eller at bagpladen kan åbnes på en måde.

Banen har nu to vende kredsløb som skal anvende noget elektronik for at der ikke bliver kortslutninger, men til gengæld giver dette jo mange gode muligheder for at lave ruter mellem stationerne.

Rute for S-Tog

S-tog stationerne er jo valgt så de passer med Linje E, da den jo går mellem Hillerød og Køge. Køge blev valgt da det er en s-endestation, der også har lokalbane i virkeligheden. Det samme gælder for Jærgsersborg der også har lokalbane.

E: Hillerød – Lyngby – Jærgersborg – Køge

Køreplan for S-tog linje E

Jeg har forsøgt mig med at lave en køreplan, samt en plan over hvilke dele af sporet der er i brug.

Køreplanen viser at jeg kan køre med 4 samtidige togstammer, og da Hillerød jo har hele 3 S-spor, kan man have et ekstra tog holdende der i 5 minutters-perioden. Det ekstra tog vil så afløse det tog der kommer ind i på stationen, og derved vil alle tog blive roteret. Ideen med det holdende tog er for at efterligne virkeligheden, samt at man kan indhente en evt. forsinkelse.

Ruter for Lokalbanen

Da jeg skulle lave ruter i lokalbanen, var det jo bare at finde ruter mellem de 3 endepunkter; Gilleleje, Hillerød fra Nord og Hillerød fra Syd. Kravet var at ruten gik mellem endepunkterne, samt at den samme station ikke blev besøgt mere end en gang i hver rute.

1: Hillerød S – Frederiksværk – Jærgersborg – Lyngby – Nørreport – Køge – Gilleleje

2: Hillerød S – Frederiksværk – Køge – Gilleleje

3: Hillerød N – Køge – Gilleleje

4: Hillerød N – Køge – Lyngby – Nørreport – Jærgersborg – Frederiksværk – Hillerød S

Som det kan ses af ruterne bliver stykket mellem Gilleleje og Køge meget trafikeret, så man kunne lade linje 2 ende i Køge. Dette er gjort i linje C på kortet.

På kortet har jeg givet linjerne bogstaverne A til D, samt angivet hvor der er omstigning til S-Tog eller anden Lokalbane linje.

Det eneste jeg lige nu har planer om at ændre, er navnet på undergrundstationen under Hillerød. Nørreport er den mest kendte undergrundstation i Danmark, men ikke rigtig en Lokalbane station.

Jeg må undersøge om der er en Lokalbane station der bedre kan anvendes, evt. en station der ligger under et center eller ligende. Måske kunne jeg også anvende en Metro station som Kongens Nytorv, men det er heldigvis en lille ændring.

Fremstillingsmetoder – Støbning

Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.

Da et SA består af 8 vogne og SE af 4 vogne, virker det som om det vil være en rigtig god ide hvis man anvender en produktionsform der tillader genbrug og en simple serie produktion.

Jörgen Edgar laver sine modeller i klar plast, men dette er ikke egnet til serie produktion, så derfor er jeg gået i gang med at undersøge mulighederne i støbning af dele i resin eller hvidmetal. Jeg har bestilt nogle bøger i England, men vil undersøge om jeg kan få fat i støbematerialer her i Danmark, da det er lidt dyrt at få det transporteret det herover.

Efter at have kigget på tegningerne har jeg talt mig frem til 17 forskellige dele for at bygge en SA, og hele 21 dele for at bygge en SE, men dog kun samlet 22 forskellige dele for at kunne bygge både SA og SE. Det lover jo rigtig godt for at serieproducere delene og så samle til de vogne man skal anvende.

Jeg har købt yderligere to bøger om at lave støbeforme og om at støbe med Resin eller Hvidmetal. Det ville jo være rart hvis man kunne støbe en vogn i få dele, og ikke skulle lave loft, vægge, underdel og endestykker hver for sig. Selv om bøgerne for det til at lyde let, tager det nok noget tid at lave 22 forme og støbninger.

Et problem med støbning er at få lavet formene, man skal bruge en prototype man kan arbejde ud fra. Samtidig er det ikke let at lave støbeforme til alle de krumme buer som Litra SA består af. Jeg er også nervøs for hvor mange detaljer der mistes i støbningen.

De støbninger jeg har set, virker bestemt ikke overbevisene. Derfor ville jeg gerne finde en anden fremstillingsmetode, så igen – ideen droppet.

Forme og støbning

Jeg har modtaget de to bøger fra Tiranti i England, og har næsten allerede læst dem begge. De indeholder en beskrivelse af de forskellige materialer (fordele og ulemper, styrke og svagheder) så man bedre kan vælge det material der passer bedst til ens opgave.

Ud over dette, indeholder bøgerne billeder, forklaringer samt detaljeret information omkring hele processen. Meget af det der står i bøgerne havde jeg allerede fundet på nettet, men her er det samlet – og nu ved jeg hvor jeg skal finde oplysninger næste gang jeg har brug for det.

Jeg har bygget en plastik og papir model af en af vognene i Litra SA ( S-Tog ) så jeg bedre kan vurdere størrelser og materialer til mit byggeprojekt.

Pladebane 5

Dette er endnu en version af pladebanen, og det er kun mindre rettelser der er kommen siden sidste version.

Størrelse

Da jeg havde glemt at tage højde for et par ting og fordi kassen til nedløbsrørret i kontoret er blevet lidt større end beregnet, måtte jeg fjerne 5cm i længden af pladen. Når man så har designet til kant må man jo i gang igen for at få banen til at være på pladen igen – så kan jeg lære det.

Spor code

Jeg havde forsøgt at lave sporet om til Arnold code 80, da man her har sving i R1, men det så forkert ud og så er de jo heller ikke så flotte som code 55 skinner. Jeg har så rettet sporene til at være flex, da det vil være disse jeg nok vil anvende når banen skal lægges.

Saksekryds

I S-tog sporene havde jeg lagt 2 saksekryds, men det så forkert ud – og så er de ret dyre.

Men det afgørende for mit ønske om at lave det om var at de ene kryds var ved Jærgersborg station og ikke ved endestationen Køge hvor det burde være. Da et SA togsæt er hele 53cm er der ikke plads til at lave et kryds i forlængelse af Køge station – så jeg fik den ide at dele krydset så den ene del ligger ved Jærgersborg station, og den del der anvendes ved normalt drift ligger ved Køge station. Derved opnår jeg at tog fra Køge mod Hillerød kan komme over i det rigtige spor umiddelbart efter at toget har forladt stationen.

Det andet kryds var lettere at erstatte med et antal normale skift, så man stadig kan få S-tog ind på alle tre s-spor på Hillerød station, og at alle s-tog der forlader Hillerød kan komme over i det rigtige spor umiddelbart efter at det forlader stationen.

Ellers er der ikke fortaget store ændringer, jeg har flyttet et spor skifte i undergrunden så man bedre kan lave en grav (så sporet kan ses og materiel kan fjernes hvis noget er gået galt). 3D view er lavet ud fra de niveauer jeg har defineret og er ikke helt komplet.

S-Tog

Jeg har endnu ikke hørt fra DSB, så det gør jeg jo nok heller ikke.

Til gengæld har jeg fundet et lille firma i England der har speciale i alt omkring støbning af emner i forskellige materialer. Jeg har bestilt et par af deres bøger og noget “modelervoks” så jeg kan lave de første forsøg med en lille hjemmeproduktion af Litra SA/SE.

Jeg opretter en side, så man kan følge med i mit lille projekt.

Fremstillingsmetoder – den lette

Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når man nu ikke kan købe et s-tog, er den simple løsning jo at få nogen andre til at bygge det.

Jeg har kontaktet Jörgen Edgar, som bygger tog i størrelse N på bestilling.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jörgen Edgar laver sine modeller i klar plast, se mere på hans site eller på Skala-N.dk. Han har tidligere lavet Litra SA som vitrine model, og ville gerne lave overdelene for 6000 SEK, som virker rimeligt da toget jo består af 8 vogne. Men han har i øjeblikket meget travlt, så det vil først kunne blive i efteråret 2009. Det gav mig lidt tid til at vurdere om jeg vil kunne lave det selv, og hvis det ikke er mig muligt, kunne jeg så falde tilbage på denne løsning.

Nå – men selv om det er let, skalere det jo ikke rigtigt, og jeg vil jo gerne have flere togsæt – ideen er nok droppet.

Pladebane 4

Nu har jeg arbejdet lidt med sidste version af pladebanen, og har fået tilføjet nogle godsspor, vej og bygninger.

Når man nu ser banen sådan lidt oppefra ser det ud som om der er plads til alle de ting jeg gerne vil have med, med undtagelse af vand. Men man kunne evt. lave en sø i banens venstre side under banesporene så der kommer en bro der, da der ikke er noget i undergrunden i denne del.

Alle lag

Overbliksbilled med alle lag, en del af de grønne og brune spor vil være skjult.

Højbanen

Højbanen ligner sig selv, og har Gilleleje station som endestation for lokalbanen. Da det grønne spor for enden af stationen er skjult, kan stationsbygningen ligge for enden af sporene, som det gør i virkeligheden.

Normalt niveau

I banens normale niveau er der tilføjet et par ekstra spor til gods/post. Specielt er trinbrædtet ændret til Frederiksværk station med godsspor og en stationsbygning.

Undergrunden

Undergrunden har ikke ændret sig i forhold til banens forrige version.

Veje og huse

Jeg har forsøgt mig med at placere bygninger som jeg gætter på at de skal være. Vejene kan ikke ses da de har hvide streger på hvid baggrund.

Lige nu har jeg ikke noget at udsætte på denne bane, og denne er i øjeblikket min foretrukne løsning – jeg har dog ikke helt afskrevet en modulbane endnu.