DSB Litra SA-SB-SC-SD

Her har jeg indsat nogle tekniske oplysninger som jeg har samlet sammen. Jeg har vedhæftet to brochurer på toget fra Siemens, den engelske er interessant da den indeholder en skitse med nogle få mål.

Togsættet er DSB’s nyeste generation af S-tog. To halvtog er koblet således: Motorvogn SA, motorvogn SB, mellemvogn SC, motorvogn SD, motorvogn SD’, mellemvogn SC’, motorvogn SB’ og motorvogn SA’. Togsættet er enestående ved at have enkeltakslede, hydraulisk kurvestyrede bogier med hydrauliske bremser. Traktionsudrustningen er af nyeste type, og togsættet har som det første af DSB’s S-tog vekselstrømsbanemotorer. Der er gennemgang i hele togsættet, som i øvrigt har korte vogne, hvilket giver mulighed for optimal udnyttelse af det tilladte tværsnitsprofil. Togsættet har automatkobling.

Der er oprindelig bestilt 120 togsæt. I mellemtiden er det besluttet, at en del af ordren skal ændres til korte togsæt til anvendelse på den “forlængede” Ringbane (Hellerup-Ny Ellebjerg) og til tilpasning af togstørrelser. Der er derfor i stedet anskaffet 104 litra SA samt 31 litra SE.

Data   
Leverandør Alstom LHB og Siemens, AG Erlangen
Levering 1996-2006 
Spænding 1500 V DC 
Transmission 8 banemotorer AC à 180 kW
Bremsesystem El-bremse og hydraulisk bremse
Maksimal hastighed 120 km/h
Maksimal acceleration 1,3 m/s2
Længde over koblinger  83,78 m
Bredde 3,52 m
Højde 4,30 m
Akselafstand 9,85/7,50 m
Gulvhøjde 1,10 m
Vognkassemateriale Aluminium
Tjenestevægt 120,0 t
Varmesystem El-luftvarme og ventilation
Antal siddepladser 2. kl: 304 + 32 klapsæder
Maksimal togstørrelse 2 togsæt
Sikkerhedssystem HKT

For at bygge toget har jeg brug for tegninger af toget, men det har ikke været muligt at skaffe dette.

Jeg fundet i en reklame PDF (se siden med data) fra producenten Siemens, med en skitse med få mål på.

Jeg har også forsøgt mig med at kontakte DSB, og jeg troede ikke at de ville svare. Men efter meget lang tid fik jeg tilsendt nogle flere skitser med flere mål på.

Senere fik jeg fat på nogle flere skitser, men de er fra tidligt i processen (før leveringen) og de er ikke helt up to date. Dog meget bedre end de små skitser jeg startede med. Det er desværre reklame skitser, ikke tekniske tegninger med mål, dog er de lavet ud fra de tekniske tegninger så de er nok mål faste – eller det var de så ikke alligevel, der er mange mål der ikke passer sammen.

Altså – der er ikke nogen rigtige tekniske tegninger til rådighed, så det jeg har gjort er at gå ud fra de få mål jeg kender samt de tegninger der trods alt er. Jeg har Photoshoppet dem så de passer i højde og bredde til målene, og så ren tegnet dem i Illustrator. Jeg kan så anvende disse tegninger til at finde de mål jeg skal bruge for at lave 3D modellen.

Det er en langsommelig process, som kunne være undgået hvis tegningsmaterialet havde været tilgængeligt, – men det gør jo også at man ligesom lære toget bedre at kende i detaljer…

Dansk S-Tog 4 generation i størrelse N

Jeg ville virkelig gerne have et s-tog på banen, for man kan vel ikke lave Hillerød station ude disse, men det findes jo ikke i størrelse N (efter hvad jeg har kunne finde ud af).

Jeg har kontaktet Jörgen Edgar, som bygger tog i størrelse N på bestilling. Han har tidligere lavet Lita SA som vitrine model, og ville gerne lave overdelene for 6000 SEK, som virker rimeligt da toget jo består af 8 vogne. Men han har i øjeblikket meget travlt, så det vil først kunne blive i efteråret 2009. Det giver mig lidt tid til at vurdere om jeg vil kunne lave det selv, og hvis det ikke er mig muligt, kan jeg så falde tilbage på denne løsning.

Jeg har også kontaktet DSB for at forhøre mig om muligheden for at få tegninger eller ligende på toget. På Siemens (en af producenterne) hjemmeside har jeg fundet en PDF med reklame for toget, og da jeg kiggede i den engelsksprogede version var der en tegning med mål – desvære som billed og ikke vektorgrafik. Det er dog meget bedre end ingenting. De to PDF’er har jeg lagt op til dette site.

Pladebane 3

I dette layout er der lagt mere vægt på at lave et dobbelt s-togs spor, samt en udbygget Lokalbane med flere stationer og ruter mellem disse.

Endnu en vigtig detalje er at denne bane er bygget med længere strækninger ved stigninger for at få en mindre hældning, så alle stigninger er på under 4%. Normalt skal stigningerne ligge maximalt mellem 2% og 3%, men jeg skal jo ikke have lange godstog på denne bane, men jeg er jo nok nød til at anskaffe mig en Lint for at teste at den kan klare en 4% stigning.

Dette layout har ingen sløjfer så der skal ikke bruges speciel elektronik til kørestrømmen.

Da s-togets fulde højde er 38mm har jeg testet med WinRail at alle spor har en minimum frihøjde på 49mm.

Efter at jeg er begyndt at kigge på tog, står det mere klart for mig at jeg kommer til at lave en bane med s-tog 4. generation, samt et antal Lint tog som de anvender på Lokalbanen.

Denne bane er igen opbygget med Hillerød station som hovedstation, men nu er der lavet to parallelle s-togs spor med yderligere 3 stationer, men ingen ring så de skal køre som s-tog gør i den virkelige verden.

Disse to spor skal så elektricificeres med køreledninger.

Lokalbanen er igen opbygget så der kan køres ud af Hillerød i begge retninger som i virkeligheden, lokalbanen har spor ved to af s-togsstationerne, to lokal stationer samt et trinbrædt. Lokalbanen er opbygget med flere forgreninger så der er flere ruter mellem stationerne.

Som noget nyt er denne bane lavet i WinRail 9, med Peco Code 55 N finescale spor.

Layout af banen

Jeg har lavet 2 stk layout til en pladebane, og forsøgt med en fuld version af Hillerød station som modulbane. Jeg har beskrevet disse her på denne hjemmeside, og har lagt tegninger op af mine forsøg.

Anden udgave af pladebanen ser meget lovende ud, men jeg vil forsøge at lave endnu et forsøg fra bunden, blot for at se om jeg kan få nogle nye ideer.

Jeg er blevet bedre til layout programmet, så nu er det også lykkedes for mig at lave nogle 3D billeder af banen, disse har jeg også uploaded her til denne site.

FREMO Moduler

Den, der som enkeltperson har lyst til at beskæftige sig med denne hobby, støder ofte på begrænsninger i fritid, plads og penge, som gør det svært at realiserer modelbanedrømme inden for ens egne fire vægge.

Ved at være medlem i modeljernbaneklub, må man affinde sig med et afgrænset tema og at klub-anlægget bygges ud fra laveste fællesnævner.

Det fremmeste formål for FREMO er at føre virkeligt engagerede modelbanefolk sammen uden skelen til geografi.

Det at udveksle idéer og pleje kontakter, mener vi ikke skal begrænses til enkelte lande. Derfor kalder vi os Freundeskreis Europäischer Modellbahner (Sammenslutning af Europæiske Modeljernbane entusiaster).

FREMO er en modulsammenslutning, men modulbygningen er kun en lille del af det hele. Der afholdes workshops, træf og andre arrangementer. Når der køres er det så tæt på forbilledet som man kan komme. Køreplaner udarbejdes til lejligheden, der er vognkort der ledsager alt rullende materiel og lastkort der placeres i “en lomme” på godsvognes vognkort. Hvert tog har egen lokofører der ledsager toget og hver station er bemandet med personel der alene varetager stationsopgaverne; ankomst og afgang, signaler, rangering og meget andet.

Det geniale ved dette koncept er at man kan vælge at deltage i de ting man ønsker, og derved udvikle sine færdigheder og foretage investeringer i det tempo der passer til den enkelte.

Et træf er åbent og gratis for alle medlemmer af FREMO uanset skala, fraktion eller hvor træffet afholdes. Man kan altså bare møde op, og køre med, hente erfaringer, få hjælp til et eller andet, eller bare kigge. Såfremt man selv medbringer moduler til et FREMO-træf, skal disse tilmeldes på forhånd da modulopstillingen som regel er det første der skal laves færdig. Tilmeldingsfristen er som regel meget lang tid før afholdelse af træffet.

Indenfor skala N findes der 4 større fraktioner/grupperinger hvoraf de største er: N-RE, AK5, fiNescale og americaN. Fælles for alle disse grupperinger er, at de alle stort set overholder FREMO’s normer, men har tilføjet ekstra krav af forskellig art. Disse krav er primært at teknisk art, og omfatter blandt andet håndbyggede skinner i code 40, ombygning af kørende materiel, skala korrekthed eller el/digitale krav.

Den største af disse fraktioner er N-RE. “RE” er en forkortelse for “Regelspur Europa” hvilket dermed giver at “N-RE” er normaltsporede europæiske baner i skala N. Denne fraktion er den mest tilgængelige for “nybegyndere og fummelfingrede” idet man tillader Code 55 spor. Der anbefales dog Code 40 spor. Endvidere køres med koblinger, hjul og materiel der følger industristandarderne så man i princippet kan købe materiellet i forretningen og sætte det direkte på sporet.

Pladebane 2

Denne version forsøger at give mere plads til stationerne, samt at opprioritere lokalbanen, så der er flere muligheder for at køre med disse til alle stationer.

Denne version har ikke gennemført hovedsporene så den er opbygget som originalen. Banen er opbygget i ringe, hvor der er lavet mange forbindelser mellem ringene, så man kan lave mange ruter mellem de tre stationer. Den simple opbygning med ringe gør at der ikke er kortslutningsmulighed og derfor skal man ikke anvende speciel elektronik for at lave vendesløjfer osv. En detalje er at en af ringene løber under Hillerød station langs fronten af pladen, så man kan lave et gennemskåret rør og lade det være en tunnelbane som man kan se ind i fra pladens side.

Banen løste en del problemer fra første version.

Der er plads til at lave stationsbygninger, veje, bus plads osv. samt vej forbindelse mellem stationerne. Der er flere ruter mellem de to store stationer, som kan kombineres til en varieret ruteplan. Mange rundinger kan skjules af bakker i begge ender af banen. Tunnelbanen langs fronten af pladen giver en ekstra dimension til layoutet. Dog mangler et gods spor på den øverste station. Bjerg-dal stationen i midten har meget stor niveauforskel på de to afdelinger af stationen. Bjerg-dal stationens nederste del ligger gemt bag den øverste del (men mindre den laves som højbane) Der er ikke mulighed for at vende et tog (primært godstog da de andre har hoved i begge ender)

Alt i alt er dette med få rettelser et godt bud på banen.


Modul eller ikke modul, det er spørgsmålet

Jeg kiggede på Hillerød station, og virkeligheden er mere avanceret end jeg havde ventet. Der er rigtig mange sporskifter og sidespor.

Hvis man laver banen som en plade, vil man skulle simplificere stationens spor meget, da den ellers vil fylde hele pladen.

Hvis man laver FREMO moduler, vil man godt kunne lave en station der matcher originalen.

Det er vist tid til at tænke endnu engang om en pladebane er det bedste valg… hmmm

Pladebane 1

Første layout forsøg med Hillerød station som hovedstation.

Hillerød station ligger ved kanten, og hovedsporet er ført igennem stationen (det er ikke som originalen). Hovedsporet er dobbelt og er begge lavet som vendesløjfe så og der forlader Hillerød station i en retning kommer tilbage fra samme retning blot i det andet spor. For at få plads til de to vendesløjfer er de lavet et et hævet og sænket niveau i forhold til hoved stationen. Lokalbanen er lavet som en enkeltsporet bane med en enkelt station undervejs hvor to tog kan passere hinanden.

Det gode ved banen er at hovedsporet er langt, og at vendesløjferne sørger for at toget kommer fra forskellig retning ind til hovedstationen hver gang. Der er dog en række ting jeg ikke kan lide ved banen:

Der er ikke afsat plads til stationsbygninger, veje osv. De gennemførte spor på Hillerød station gør at det ikke ligner originalen. Der er kun en forbindelse mellem hovedspor og lokalbanen. Der er ingen mulighed for at variere ruter. Der er næsten ingen sidespor til tog der ikke er i drift, eller gods transport. Der skal anvendes special elektronik for at lave vendesløjfer

Banen virker som en ommer..

Spor N

Efter mange overvejelser har jeg nu valgt at lave banen i størrelse N (1:160).

Det har været en svær beslutning, da HO var det lette valg når man kigger på udbud og anvendelse.

Men jeg har droppet ideen med moduler, og valgt at banen skal hænge på en væg så den hurtigt kan pakkes ud og ind. Jeg forventer at skulle arbejde meget lidt af gangen, men i mange år på banen – derfor er det nødvendigt at det tager kort tid at finde den frem, og pakke den væk igen.

Jeg forsøgte med baner i størrelse HO for en plade på 2,5m x 1,5m, men det er nu ikke meget man kan opbygge på denne størrelse.

Så var det straks lettere med banen i størrelse N, her kan man bygge en størrer bane.

Så langt, så godt. Men nu skal jeg til at finde ud af hvad skinne Code er for noget, indtil nu har jeg fundet ud af at det er højden på skinnen, og at nu lavere Codens nummer er, desto mere ligner den de rigtige skinner.

Jeg må til at læse lidt mere på nettet.

Valg af epoke

Nu da jeg er begyndt at kigge lidt mere på tog-sider på nettet, er der endnu et valg der skal tages, hvilken epoke skal jeg vælge?

På Wikipedia kan man finde følgende:

Mange modeljernbanefolk blander tog og bygninger, alt efter hvad de synes er pænt. Andre er mere konsekvente og vælger et bestemt tidspunkt eller måske en årrække som de vil repræsentere i deres samling eller på et anlæg. Jo mere præcist et tidspunkt man vælger, jo mere research kræves der. Derfor vælger mange at benytte epokebegrebet, som er en opdeling af jernbanehistorien i mindre bidder. Der findes foreløbig fem epoker, der i fornødent omfang inddeles i underepoker.

Hvornår epokerne skifter varierer fra land til land – og fra entusiast til entusiast. Der findes nemlig ingen officielle forpligtende aftaler eller lignende. Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har i sine NEM-normer lavet en vejledende inddeling. Den er dog tilpasset den tyske inddeling som ikke alle mener passer til danske forhold. Tidsskriftet Lokomotivet har udarbejdet en alternativ inddeling efter markante begivenheder i den danske jernbanehistorie. Den inddeling har dog også sine kritikere. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.

EpokeMOROPLokomotivet
Ia1847-18801847-1870
Ib1880-18921871-1892
Ic1892-1920
IIa1920-19341893-1925
IIb1934-19411926-1933
IIc1934-1940
IIIa1941-19551941-1953
IIIb1955-19631954-1965
IIIc1963-19691966-1973
IVa1969-19721974-1983
IVb1972-19801984-1990
IVc1980-1990
Va1990-?1991-1996
Vb1997-?

Da jeg ikke har noget tog i forvejen kan jeg frit vælge. Jeg tror at mange har en tendens til at vælge “som i gode gamle dage” altså fra den tid hvor de var børn. Men skal det være sjovt for mine børn ville det nok være bedre at vælge epoke V (altså nu) – så de kan samenligne banen med den virkelighed de oplever omkring dem.

Altså, banen skal være i epoke V.

Kickoff på mit togbane projekt

Så skal det være, nu starter mit togbane projekt. Jeg vil bygge en model togbane, som den min far byggede til mig engang i det forrige årtusinde. Min søn har altid været vild med tog, og han har brugt timer med at se tomas-tog filmene. Så jeg har længe gået med ideen om at bygge en togbane for ham, men han er snart 8 år, og nu er det fodbold, Wii, og Playstation 3 der trækker. Så jeg ender nok med at bygge den for min egen skyld 🙂

Togbanen er et hobby projekt, som desvære lander nederst i prioritetsrækkefølgen – så det bliver nok et projekt der kommer til at tage meget lang tid. Men man skal jo også have noget at få tiden til at gå med når børnene flytter hjemmefra 🙂

Første valg er størrelsen, skal man vælge HO eller N. Jeg har også kigget lidt på de andre størrelser med det er nu altid disse to jeg kommer frem til.

HO er mere detaljeret, flottere, har meget dansk rullende materiel, og en stor fan gruppe. Men det fylder meget og er rimelig dyrt.

N er mindre, så det er svært at lave ting selv, der er ikke så meget dansk materiel, men man kan lave en fornuftig stor bane på mindre plads.

Bægge typer har digital styring, som jeg bare må have – med min baggrund inden for elektronik og IT kan det bare ikke være anderledes.

Den anden vigtige beslutning er om man skal vælge at lave en hel bane, eller man skal lave et antal moduler som man så kan sætte sammen til en bane. Med moduler kunne det være sjovt at deltage i de træf der arrangeres rundt om i landet, hvor moduler fra mange sættes sammen til en meget stor bane – men spørgsmålet er bare om man for taget sig tid til at deltage i sådan noget.

Så lige nu synes jeg at beslutningen står mellem en N bane der kan foldes op af en væg, eller et antal HO moduler man kan sætte sammen når der skal køres.

Jeg er vist nød til at tegne og regne lidt på de to løsninger.