Jeg har igen opdateret pladebanen, denne gang er det undergrunden der har fået en vending.
Da jeg gik i gang med at lave mulige køreplaner for bane 5, opdagede jeg at der var et spor der ikke rigtig blev anvendt, samt at Køge station ofte ville komme mere en en gang på en rute – altså jeg havde brug for en genvej der gik uden om Køge.
Ved at tilføje en vendekreds i undergrunden ville det sidste spor blive anvendt, og det ville være muligt at lave ruter mellem alle tre lokalbane endepunkter.
Som det kan ses af tegningen kan tog kommende i undergrunden fra Lyngby til Nørreport, nu vende og komme til Jærgersborg – og ikke fortsætte til Køge. Tog der kommer denne vej har jo været på Køge for at komme til Lyngby undergrund. Denne ændring giver dog nogle design udfordringer, da jeg skal lave en måde hvorpå jeg kan komme til tog der måtte være i problemer på denne strækning – men det er vel bare noget der skal løses, enten ved at noget af landskabet kan løftes, eller at bagpladen kan åbnes på en måde.
Banen har nu to vende kredsløb som skal anvende noget elektronik for at der ikke bliver kortslutninger, men til gengæld giver dette jo mange gode muligheder for at lave ruter mellem stationerne.
Rute for S-Tog
S-tog stationerne er jo valgt så de passer med Linje E, da den jo går mellem Hillerød og Køge. Køge blev valgt da det er en s-endestation, der også har lokalbane i virkeligheden. Det samme gælder for Jærgsersborg der også har lokalbane.
E: Hillerød – Lyngby – Jærgersborg – Køge
Køreplan for S-tog linje E
Jeg har forsøgt mig med at lave en køreplan, samt en plan over hvilke dele af sporet der er i brug.
Køreplanen viser at jeg kan køre med 4 samtidige togstammer, og da Hillerød jo har hele 3 S-spor, kan man have et ekstra tog holdende der i 5 minutters-perioden. Det ekstra tog vil så afløse det tog der kommer ind i på stationen, og derved vil alle tog blive roteret. Ideen med det holdende tog er for at efterligne virkeligheden, samt at man kan indhente en evt. forsinkelse.
Ruter for Lokalbanen
Da jeg skulle lave ruter i lokalbanen, var det jo bare at finde ruter mellem de 3 endepunkter; Gilleleje, Hillerød fra Nord og Hillerød fra Syd. Kravet var at ruten gik mellem endepunkterne, samt at den samme station ikke blev besøgt mere end en gang i hver rute.
1: Hillerød S – Frederiksværk – Jærgersborg – Lyngby – Nørreport – Køge – Gilleleje
2: Hillerød S – Frederiksværk – Køge – Gilleleje
3: Hillerød N – Køge – Gilleleje
4: Hillerød N – Køge – Lyngby – Nørreport – Jærgersborg – Frederiksværk – Hillerød S
Som det kan ses af ruterne bliver stykket mellem Gilleleje og Køge meget trafikeret, så man kunne lade linje 2 ende i Køge. Dette er gjort i linje C på kortet.
På kortet har jeg givet linjerne bogstaverne A til D, samt angivet hvor der er omstigning til S-Tog eller anden Lokalbane linje.
Det eneste jeg lige nu har planer om at ændre, er navnet på undergrundstationen under Hillerød. Nørreport er den mest kendte undergrundstation i Danmark, men ikke rigtig en Lokalbane station.
Jeg må undersøge om der er en Lokalbane station der bedre kan anvendes, evt. en station der ligger under et center eller ligende. Måske kunne jeg også anvende en Metro station som Kongens Nytorv, men det er heldigvis en lille ændring.