Hej, jeg hedder Bo. Jeg er en tog-nørd.
At bygge model-tog og model-togbaner er min hobby. Faktisk har jeg 3: modeltogbane, programmering og løbe på rulleskøjter. Jeg har programmeret siden 1979 og har gjort det til mit erhverv, så den er dækket ind 37 timer om ugen. Rulleskøjter bruger jeg aktivt sammen med styrketræning og skovture med hundene til at holde mig i form. Så modeltogbaner er så min slappe af og hyggehobby.
Det gode (synes jeg) ved modeltog er at det involvere en meget bred liste af aktiviteter, alt fra tømrearbejde, maling, konstruktion, design, til el-arbejde og computerstyring. Jeg har gennem denne hobby lært at fræse, male med paintbrush og nu også 3D printning.
Dette websted indeholder en blanding af informationer og dokumentation, som jeg har fundet eller tilegnet mig. Grunden til at jeg dokumentere min hobby er, at andre med samme interesse lettere skal kunne finde dem.
Det har faktisk undret mig at det var så svært at finde brugbar information på nettet, og at de personer som ligger inde med viden, enten ikke vil eller ikke må gøre det offentligt tilgængeligt. Det er rigtig sørgeligt og vi risikerer at mange tegninger, billeder og beskrivelser går tabt.
Som travl familiefar, med børn der dyrker fodbold, taekwondo og pony spring på eliteniveau, – ligger denne hobby nederst i prioritetsrækkefølgen, så ting tager den tid ting tager.
I Bloggen skriver jeg løbende om mine projekter og andet vedrørende togbaner i skala N (1:160).