Jeg kunne rigtig godt tænke mig at have et dansk s-tog på min modelbane, men ingen kommercielle fabrikanter kan med rette finde et markedet for dette togsæt. Så hvis jeg vil have det, må jeg bygge det selv…
DSB S-Tog 4.generation
Det danske 4. generations S-tog udgør et væsentligt teknologisk og komfortmæssigt fremskridt i udviklingen af S-banen og har siden 1990’erne været en central del af jernbanedriften i hovedstadsområdet. Togene blev udviklet med henblik på at forbedre passageroplevelsen, øge kapaciteten samt reducere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, samtidig med at der blev taget hensyn til energieffektivitet og miljøpåvirkning.
Udviklingen begyndte i 1992, hvor DSB bestilte en forserie på otte togsæt hos et konsortium bestående af Alstom (LHB) og Siemens i Salzgitter. Efter vellykkede test og positive driftserfaringer fulgte i 1997 en større bestilling på yderligere 112 togsæt, som blev leveret frem til 2005. Den oprindelige plan omfattede udelukkende ottevognstog, men ændringer i infrastrukturen – herunder opgivelsen af en planlagt S-togsstrækning til Roskilde samt etableringen af den forlængede Ringbane – medførte, at 15 af de bestilte togsæt i stedet blev leveret som 30 firevogns halvtog. Med en samlet serie på 120 togsæt kunne DSB udfase ældre S-togsgenerationer og samtidig opnå markante forbedringer i både kapacitet og komfort.
Den 4. generation findes i to varianter: det ottevognede litra SA, sammensat som SA-SB-SC-SD-SD-SC-SB-SA, og det firevognede litra SE, sammensat som SE-SF-SG-SH. Med 105 leverede enheder udgør litra SA den største gruppe. Dimensionsmæssigt er forskellen tydelig, idet et SA-togsæt er 83,78 meter langt, mens et SE-togsæt måler 42,58 meter. Begge varianter er dog baseret på samme tekniske platform og kan sammenkobles ved hjælp af automatiske koblinger, hvilket giver stor fleksibilitet i driften.
Konstruktionen af togene er præget af et moderne og let design, hvor aluminium i vid udstrækning erstatter stål. Dette reducerer vægten og bidrager til et lavere energiforbrug. Et særligt kendetegn er, at vinduerne indgår som en bærende del af konstruktionen. Vognkasserne er brede og afrundede, hvilket giver plads til en 3+3 sædeopstilling på tværs og dermed øger passagerkapaciteten betydeligt. Den karakteristiske form har givet togene øgenavne som “perronknuseren”, “bobletog” og “Hamsteren”, mens de kortere SE-tog ofte kaldes “Dværghamsteren”.
Teknisk er togene opbygget omkring en række innovative løsninger. De anvender enkeltakslede bogier, udviklet af LHB, som er hydraulisk kurvestyrede, så hjulene kan stå vinkelret på skinnerne i kurver. Dette reducerer både slid og støj samt forbedrer komforten. Samtidig er bogierne lettere end traditionelle to-akslede konstruktioner, hvilket bidrager til lavere energiforbrug og bedre acceleration. Togene drives af 1.650 V jævnstrøm, men benytter vekselstrømsbanemotorer, og den maksimale hastighed er 120 km/t, selvom den i praksis ofte er lavere på grund af signalmæssige begrænsninger.
Energieffektivitet spiller en central rolle i designet. Togene er udstyret med regenerativ bremsning, hvor motorerne under nedbremsning fungerer som generatorer og tilbagefører elektricitet til køreledningen. Denne energi kan genanvendes enten af toget selv eller af andre tog på strækningen, hvilket reducerer det samlede energiforbrug betydeligt. Derudover er hvert togsæt udstyret med to uafhængige traktionsanlæg – ét i hver halvdel – hvilket øger driftssikkerheden, da toget fortsat kan køre til nærmeste station i tilfælde af fejl i det ene system.
Indretningen er designet med fokus på både kapacitet og passagerkomfort. Togene rummer omkring en tredjedel flere siddepladser end tidligere S-tog og har en samlet kapacitet på flere hundrede passagerer. Den gennemgående indretning gør det muligt for passagerer at bevæge sig frit gennem hele togsættet, og der er frit udsyn mellem vognene. I begge ender af toget findes fleksrum med plads til cykler, barnevogne og kørestole, hvilket øger tilgængeligheden. De brede dobbelte døre på cirka 1,60 meter sikrer en hurtig passagerudveksling og bidrager til kortere opholdstider på stationerne. Hele SA-togsættet er desuden videoovervåget, hvilket øger trygheden for passagererne.
Samlet set er 4. generations S-tog et eksempel på et moderne og effektivt transportsystem, hvor høj driftssikkerhed, lavt energiforbrug og stor passagerkapacitet går hånd i hånd. Den symmetriske opbygning af både mekaniske og elektriske systemer bidrager til høj tilgængelighed og fleksibilitet i driften.
Efter mere end tre årtiers anvendelse nærmer denne generation sig dog sin afslutning. I januar 2026 indgik DSB en kontrakt til en værdi af 23 milliarder kroner med et konsortium bestående af Siemens og Stadler om levering af mindst 226 fuldt førerløse S-tog samt en 30-årig vedligeholdelsesaftale. Dermed er der lagt op til en ny epoke på S-banen, hvor 4. generations tog gradvist vil blive udfaset til fordel for en ny, automatiseret togtype.
Jeg begyndte allerede i 2009 at lege med tanken om at bygge et s-tog i model. Både skala N og H0 blev overvejet, og flere mulige teknologier blev afprøvet. Til sidst besluttede jeg mig for 3D print, både hos Shapeways og med egen printer. De var dog først med en ny 3D printer i 2026 at jeg havde mulighed for at lave den kvalitet som jeg ønsker.
Du kan læse mere i bloggen om forløbet, højdepunkter og fejlslag, samt tidligere versioner af projektet.
Projektet
At bygge et s-tog kræver rigtig mange dele. Jeg vil i den følgende gå igennem alle disse og beskrive hvordan jeg har bygge dem, så du kan gøre det samme. Er der dele du ikke vil gøre selv, kan du købe dem hos mig (når jeg for styr på hele processen).
Undervogn bund
Denne del er den mest ændrede del, det startede som en kompleks undervogn, komplet med udvendig design og alt til at drive toget og holde sammen på det hele. Dette ændrede sig efter den første testkørsel, vognens samlede vægt var for lille til at hjulene kunne drive vognen. Med nye materialer valgte jeg et meget forenklet design. Bunden kan nu fremstilles af en standard metalstang på 7x7mm, med borede huller og fræsede riller. Simple vogne kan anvende en 3D printet version, der også er designet til strømoptag fra hjulene. Med 4 eller 8 vogne kan man fordele opgaverne mellem disse, så der er en motorvogn, en med DCC dekoder og strømoptag, en eller flere med strømoptag, samt en med højttaler (forventer jeg).
Bunden findes i to længder, en til SA/SE og en til alle andre vogne. Tilsvarede er der to typer, med eller uden motor. I starten var det kun SA/SE der var designet med motor, men efter en ferie I Japan, hvor jeg kom til at købe et Shinkansen sæt hos Kato – kan jeg se at de har placeret motorvognen i midten af togsættet, hvilket jo giver meget god mening. Ud over længden har SA/SE også to aksler, alle de andre har kun en.
Bundstykkerne har en vandret rille der anvendes til at klikke denne sammen med undervognes rammen. Bunden bliver printet i ABS like Pro 2 sort, så den behøver ikke noget maling da den sorte fave gør at den ikke ses.
Hjul, strømoptag og ledninger
Hjul I skala N findes typisk med enten 1 eller 1,5mm aksel, derfor har jeg designet hullet til 1mm – og man kan så let bore dette op til 1,5 mm hvis man vælger denne aksel. Hjulenes størrelse skal helst være 5.2mm for at opnå et udseende som originalen, men der er plads så andre størrelser kan også anvendes.
Strøm optages fra skinnerne igennem hjulene til profiler, strips eller tråd af Phosphor Bronze. Dette materiale er godt til at lede strøm, og har en fjedereffekt, som sikre at den konstant trykkes mod bagsiden af hjulene. Bundstykkerne er designed til at anvende op til 0.4mm tykke og 5mm i brede strips. Jeg anvender strips i 0.1mm / 5mm, så jeg let kan lave et hul til montering af leding, samt dele enden op så jeg opnår flere fjederne kontaktpunkter.
Ledningerne internet mellem dekoder og motor og lys, kan være i AWG 30 tykkelse. Ledningerne mellem strømoptag på forskellige aksler skal kunne modstå en kortslutning mellem to boostere, så disse skal være AWG 24 og helst med silikone isolering, der er blød og fleksible og sikre godt imod varmeudvikling.
Hvis din bane har loops med autoskift af polaritet, skal man sikre at alle aksler med strømoptag kan være inden for det stykke der skifter, ellers må man redesigne sin bane eller begrænse hvor mange aksler man optager strøm fra.
Gear, motor og stabilisering
Gearet er designet med et tandhjul på hjulets aksel, og en snegl på motorens aksel. Dette sikre en udveksling typisk fra 1:10 til 1:15 så motoren skal dreje 10-15 omgange for at hjulet drejer en omgang. Gear kan være i messing eller nylon, og her kan man frit vælge efter ens ønsker. Tandhjul og snegl skal passe samme (have samme værdi) og så skal man sikre sig at tandhjulet passer til hjulets akseltykkelse, samt at sneglens hul passer til motoren aksel. Sidst men ikke mindst skal afstanden mellem de to aksler passe med specifikationerne på tandhjul og snegl. Hvis man køber disse fra samme leverandør, vil denne højde være opgivet.
Jeg har valgt en rund motor på 8mm uden kærne, da denne næsten kan være i vognen uden at den kan ses udefra. Motoren er beregnet til 12V, så den kan tilsluttes direkte til en DCC dekoder – og i princippet også direkte til DC. For at sikre den rette vægt på den drivende aksel, monteres motoren i en bund lavet af en messingstang.
DCC dekoder
Jeg har valgt at lægge en DCC dekoder i alle mine tog, da disse også kan køre på DC.
Undervogn ramme
Rammen er printet og kan via en lang tab, klikkes sammen med bunden. Rammen er den synlige del af undervognen, og det er rammen der holder toppen på plads. Rammen har også support for samlingen mellem vognene. Indersiden af rammen er hul, så man kan placere bredere elementer som DCC dekoder i bunden og rammen.
Maling
Rammen males blågrå/mørke grå (bogier, underkasse osv.) med basisfarven 71.115 Blue Grey.
| N opskrift 6 dråber 71.115 Blue Grey 2 dråber 71.046 Pale Blue Grey 2 dråber 71.057 Black | H0 opskrift 8 dråber 71.115 Blue Grey 1 dråbe 71.046 Pale Blue Grey 1 dråbe 71.057 Black |
Efter grundmaling tilføjes vognens nummer fra arket med mærker, og for at tilføje noget realisme kan man med tør-børstning med en lysere grå fremhæve kanter og detaljer, samt spraye meget lidt nedefra med et tyndt mix af lysere grå (Pale Blue Grey).
Ekstra vægt
Da 3D printet vogne er meget lette er vi nødt til at tilføje ekstra vægt, enten ved at lave bunden i metal eller ved at tilføje vægt i form af metal kugler eller de bly-stykker man bruger til at balancere hjul i biler.
For reference: NMRA’s RP-20.1 angiver en vejledende formel for N-skala:
Minimum vægt (gram) = 0,5 + L × 0,15
(hvor L er vognlængden i mm over buffere/koblinger)
SA/SE vognene har længde på ca 65mm og de øvrige 60mm over “koblinger”, så det giver minimumvægt på 10,25g og 9,5g.
Sammenkobling af vognene
Sammenkoblingen skal løse to udfordringer, den skal naturligvis kunne holde sammen på vognene og så skal den levere nok fleksibilitet så togsættet kan dreje. Netop det sidste er den store udfordring, da det hurtigt bliver et kompromis mellem at efterlige originalen eller kunne klare sving med lille radius.
S-toget køre i penduldrift mellem to punkter, derfor har jeg i mit design prioriteret udseende frem for funktionalitet og fravalgt de helt små radier på kurver.
Overdele
Pantograf
Gulv og sæder
Maling
Dekaler
Vinduer
Lysdioder, lysleder og kabler
Koblinger
NOTE: Projektet er stadig under udvikling og dokumentation, siden opdateres løbende.