Modul-limning

Så er første modul limet, hele processen to kun 5-10 minutter. Rækkefølgen gav sig selv, først de yderste endestykker, så den korte side for at holde endestykkerne, så de inderst endestykker, spanterne, den lange side og til sidste de to trace stykker.

Som planlagt har jeg først lagt husholdningsfilm i rammen, så lim der presses ud af samlingerne ikke lime modulet fast til rammen 😎 – nu håber jeg at filmen er til at få af modulet.

Jeg har valgt at skyde små 14 mm stifter i samlingerne mellem sider og endestykker/spanter for at holde sammen på modulet mens modulet tørre. Med så så stifter var det let at skyde i og der var ingen fare for at skyde skævt.

Da jeg limede spanterne anvendte jeg en anslagsvinkle, så de var i lod før jeg skød stifter ind.

For at holde det hele på plads har jeg anvendt klemmer og det nærmest tunge jeg lige kunne finde. 😉

Til sidst satte jeg nogle hjørne tvinger på de øverste hjørne, de nederste holdes sammen af rammen. Til næste modul skal jeg justere min sømpistol, så de kommer knap så langt ind, men de tjener deres formål og bliver lette at spartle ud.

Nu skal det hele bare stå og hærde i næste 24 timer. Jeg føler selv at det blev ret godt, men det vil jo vise sig om jeg har ret…