At printe i 3D er det nye sort, det åbner muligheder for os private for at lave vores drømmeprojekter – netop sådan et projekt som mit.
Jeg har fulgt 3D print gennem de sidste par år, og der er virkelig sket en positiv udvikling. Fra de grove klodsede modeller til nu hvor man kan få produceret modeller med detaljer ned til 0,1 mm.
Den største udfordring ved 3D print er at få tegnet og designet toget i et 3D tegneprogram.
Jeg startede med Google Sketcup, men blev mere og mere frustreret over de mange små detaljer der ikke virker, f.eks. at der ikke er god understøttelse for kurver i programmet. Igen er det kurverne i mit projekt der driller. Jeg fik hentet nogle plug-ins så den kunne lave kurver og afrunde kanter og hjørner. Men så blev problemerne bare endnu større da man så ikke kan bruge “Follow me” igennem en kurve – Argh!
Endnu en ting der ikke er optimalt, man skal tegne rigtigt fra starten. Man kan ikke vende tilbage og lige ændre noget fra en til to millimeter…
Jeg begynte at kigge efter andre programmer og fandt så Alibre Design. Jeg har hentet en prøveversion (selv om det kun findes til Windoze, og mine primære computere alle er Macs). Jeg fik tegnet en halv undervogn til SA, men hver gang man ikke fik tegnet rigtigt var det meget besværligt at vende tilbage og tegne om igen. Samtidig koster programmet en bondegård, og det er ikke rigtig inden for mit hobby budget.
Projektet blev sat på hold…