Modul-Pladebane 1

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

  • En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
  • En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
  • En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
  • En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
  • En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
  • En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med et enkelt spor. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen.

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station inspireret af en forkortet Melby station.

I højre side er der et fast modul med Lokalbanens serviceområde med administrationsbygning, sidespor og servicehal. Modulet indeholder også et stik spor til en lille trælasthandel.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *