Da jeg havde besluttet mig for at lave en “fast plade testbane” – blev denne redesignet et par gange og kom til at fylde mere og mere. Den skiftede også plads i kontoret så den kunne få endnu mere plads.
Til sidst var den i 3 lag og med rigtig meget spor som giver mulighed for meget afveksling i kørslen, både med personer og gods.
Men hvor blev lokalbanen af, det enkle spor der roligt bugter sig genne landskabet… Det var ganske enkelt blevet væk i spor på kryds og tværs i flere niveauer.
Under en tur til Le Mans (løb i 24 timer på rulleskøjter) i Frankrig gik det op for mig at jeg var nød til at finde en anden løsning.
Hvis man nu blandede faste banestykker og moduler, og så holdt det i et lag – men så brugte noget mere af kontoret… hmm måske det kunne virke.
Første udkast virkede ikke, det var for rodet og for at få flere moduler ind havde jeg en Helix og moduler i to niveauer. Jeg skal holde mig til et niveau og så nøjes med mindre spor og moduler…
Nu ser det ud som om jeg er ved at finde noget der virker, det mangler lige lidt arbejde endnu.