Jeg har ændret i designet efter at have gentænkt hvordan benene skal monteres, specielt ideen med at man kan isætte ben i modulet først, så det kan stå selv mens man skruer benene fast. Når man skal holde modul, ben og bolten samtidig – mangler der en hånd, og man er nødt til at være to om at opsætte modulet.
Holderene til benene er lavet af to udskårne stykker træ (28×30) og to plader. Træ er rester efter benene og pladen er den samme som anvendes til modulets yderste endestykker.

Stykkerne er først lime, så hæftet sammen med stifter og til sidst skruet sammen. Afstanden mellem stykkerne er 30 mm, så det samlede hul til benen bliver 30×30 mm (ben er 28×28 mm), så de er lette at isætte og fjerne igen.

Holderene skrues fast på indersiden af de yderste spanter, så benene ikke kommer i nærheden af endestykkerne – hvor de kunne være i vejen når moduler skal samles.
Pladerne i toppen skal sikre at benene ikke kommer op og rammer bunden af modulet (når det bliver lavet 😉 )
Jeg har lavet en skabelon, som passer ind i holderne. Denne er anvendt til at bore hullerne til skrue benene fast, så alle sidder samme sted. Samme skabelon er også anvendt til at lave huller i benene, så de kommer til at sidde i helt samme højde og afstand som hullerne i holderne.

Resultatet blev rigtig godt, og modulet kan let stå af sig selv når blot benene er placeret i holderen uden af være skruet sammen. Det gør at man let kan opsætte modulet alene.
Så skal der slibes og spartles…