Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.
Aluminium
Jeg har overvejet at lave prototypen i Aluminium, da det både er rimelig stabilt, samtidig med at det er let at forme og bearbejde.
Jeg har nu arbejdet en del med at lave fræse designs af delene til toget i aluminium.
For at fræse dem skal man jo have en fræser, og hvis man skal kunne gøre det som mini produktion efter tegning skal det helst være en CNC fræser styret af en computer. Problemet er at en sådan er over mit hobby budget, selv dem man bygger selv.
Men selv om man fik fræset delene, så skulle man også bukke/presse delene i de kurveformer som toget består af. Til det skal man også have en presse, og lave en del værktøj med de rigtige former.
Mit aluminium projekt blev økonomisk uoverskueligt og så er jeg heller ikke rigtig overbevist om resultatet vil blive godt nok.
Så igen har jeg droppet ideen…