Sveller og Ballast

Sveller

En moderne dansk træsvelle er: 2600 mm lang og 260 mm bred (16,3 mm x 1,6 mm i skala N) og er placeret med en afstand på 625mm fra midte til midte, dog 600mm i sporskifter (3,8 mm i skala N).

Betonsveller er blevet anvendt fra 1958, hvor betonsvellen bestod af to stykker beton med et jernprofil imellem. Siden 1989 har man anvendt betonsveller, der er støbt i et stykke (monoprofil). Betonsvellerne er 2500mm lang, 179mm bredde i toppen (280 i bunden) og 224mm høje.

Ballast

Under hvert spor ligger der i virkeligheden 30-35 cm skærver, som er små granitsten, og derunder er der 20 cm grus – til sammen kaldes det ballast. Under ballasten er der jord. Sporets underlag er nøje beregnet for at give sporet størst mulig stabilitet.

Gruslaget under skærverne sikrer, at regnvand hurtigt kan løbe væk fra sporet. Det er vigtigt, for jo mere tørt sporet er, jo længere holder det. Desuden sikrer gruslaget, at mudder, ler og andet smuds fra jorden holdes væk fra skærverne, så de ikke bliver beskidte.

Skærverne skal have en størrelse på 32 – 64 mm og være rene, for at sporet ligger stabilt. Snavsede og ødelagte ballaststen og fugtig, blød bund under sporet kan gøre sporet ustabilt, så togenes hastighed må sættes ned. Snavsede skærver kan renses med en ballastrensemaskine. En stor del af de ballaststen, der ligger under det danske jernbanenet trænger til en udskiftning.

I model kan man jo ikke se højden på ballasten, så længe den i siderne går langt nok ned. For at få de rigtige skærver i skala 1:160 skal de altså være mellem 0,2 – 0,4 mm. Derefter skal man ud og tage nogle billeder så man kan få dem malet i den rigtige farve.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *