Testbane

Jeg har nu gået i et stykke tid og tegnet forslag til moduler, sjovt for mig men ikke for min søn som gerne vil have noget at køre på.

Hvis jeg skal have noget klar til at køre på skal man jo starte med nogle strækningsmoduler og gerne to vendesløjfemoduler så man kan lidt mere en blot lidt frem og tilbage.

Efter at have set de minibaner der er blevet designet på skiftesporet.dk, fik jeg ideen til at lave en testbane – på en plade – som kan vippes op af væggen 🙂 – ja det var jo der jeg startede…

Men nu skal banen designes så smal som muligt, da den primært er til at køre på og for at teste tog, styresystemer m.m. Yderligere skal der være et spor som man kan forbinde Fremo moduler til, så man også kan teste nye moduler direkte som udvidelse af test banen.

Jeg vil så anvende de tekniker jeg har samlet samme omkring modulopbygning til pladebanen, så jeg får dem prøvet af i praksis inde jeg starter på at lave moduler.

Hvis man så gør noget ud af landskab og miljø er det også en oplagt mulighed at kunne anvende test banen til foto af materiel.

Første spørgsmål er hvor lille en radius kan jeg gå ned i på test banen….

Kagerup station

Jeg har endnu en gang lavet om i layoutet for Kagerup Station, da det eksisterende layout ikke havde den rigtige bue og længde.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg ikke havde tænkt på det noget før, men nu tog jeg satellitbilledet af stationen og lagde det ind i WinRail som baggrund. Jeg lagde så alle sporskiftene og justerede dem så de lå i den rigtige vinkel.Derefter forbandt jeg dem med flex spor der blev tilrettet så de lå oven på sporene i baggrunden.

Nu skal jeg så igen have splittet dem op i moduler, så det bliver til at transporterer…

WinRail og radius

Jeg har siddet med et problem, jeg synes at det er svært at overholde FREMO standard for mindste radius i mine designs.

Da jeg bruger WinRail 9 har jeg jo let adgang til at se “Lowest radius” for mine strækninger og den sætter en fin lille rød cirkel der hvor skoen trykker. Men, jeg begyndte at undre mig over talene, og med rette.

Jeg har lavet et forsøg, først med faste drejeskinner med en radius på 877mm, derefter har jeg lavet en flex kurve med radius 1m (1000mm) som man kan se på billedet er den fra 1 meter til 2 meter.

Det underlige er så at programmet siger at der kun er en radius på 661,4 mm altså mindre end den bue jeg har lavet med faste skinner. Det kan man jo tydeligt se er forkert.

Radius er jo i center af skinnen, men programmet er jo så flinkt at det viser længden af de to skinner (grøn inderst og rød yderst) og hvis man regner på disse giver det radier på 992mm og 1009mm, altså som forventet med 1000mm midt i mellem.

Nå jeg må jo forsøge med version 10 før jeg sender en fejlrapport.

Kagerup station og Marathon

Efter mit besøg på Kagerup Station, kan jeg se på mit forsøg på at lave det som moduler, kræver lidt rettelser. Et af sporskifterne skal vendes så det er den anden retning der er lige, krydset i den anden ende har nogle kurver jeg skal se om jeg kan ramme i modellen osv…

Men hele week-enden har jeg været i Berlin for at løbe Marathon på rulleskøjter. Det gik godt og jeg kom ind i en bedre tid end jeg havde forventet. 42.195 meter er altså langt når man selv er motor.

Kagerup Station

Jeg har leget lidt videre med at planlægge stationer fra Gribskovbanen, og har forsøgt mig med en skala korrekt model af Kagerup station. Den samlede længde er ca. 400 meter, i N skala ca. 2,5 meter, og det vil så blive 5 meter i skala HO. Jeg forstår ikke helt hvordan man for plads til en HO bane uden at lave mange kompromiser.

I forbindelse med planlægningen min model af Kagerup station har jeg taget en del billeder af stationen som den tager sig ud på sådan en sensommerdag. Nogen af billederne har jeg lagt op under beskrivelsen af stationen.

Jeg nåede desvære ikke ud for at se på N moduler, da vi havde et teambuilding arrangement i forbindelse med mit arbejde. Så må jeg holde øje med hvornår næste offentlige fremvisning af deres N moduler finder sted.

Billeder fra Kagerup Station

Billederne er taget med en IPhone, så kvaliteten er ikke i top – men de giver et godt indtryg af stationen på sådan en sensommerdag.

Her er udfletningen mod Tisvildeleje til venstre og mod Gilleleje til højre.

Som det ses af billedet er sporskifter og krydset lavet med træsveller, hvorimod sporet ved perronen er i beton.

Udfletningen er lavet med 4 sporskifter og et kryds, men det må være af historiske årsager, da det samme ville kunne laves med to sporskifter, specielt fordi banen er enkeltsporet – så man opnår ikke meget ved at lave den dobbeltsporet lige her.

Der er mange detaljer man kan lave på en modelbane, f.eks. er der signalerne der viser sporskiftetes position, den lille gule kasse ved siden af sporskiftet er varmelegme der skal sikre sporskiftet mod frost.

Jeg glæder mig til at bygge denne udfletning da denne vil være let at genkende for toginteresseret.

Som det ses af billedet står træerne tæt, så man skal anvende en del for at opnå den rigtige fornemmelse af Gribskov på en model.

Her et billed af stationsbygningen som den ser ud i dag.
Selv om jeg kun var på stationen 15 minutter, nåede der alligevel at komme 4 tog forbi, 2 af dem samtidigt.
Her et billed af stationsbygningen lidt tættere på, igen med mange gode detaljer man kan lave i model.
Her et billed af stationens vandtårn, der blev opført i 1945.
Her står en ældre vogn som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af sporene.
Her er sporet mod Hillerød.
Her ankommer toget fra Gilleleje. Hmm, hvordan laver man lige SF sten i skala N… der skal vist tænkes kreativt.
Her er mere materiel der anvendes til vedligeholdelse af sporene.
Her er sporet langs perron, som det ses er det typen med to beton stykker og jern imellem.

Kagerup Station Historie

Kagerup station åbnede 20. januar 1880, som en del af Gribskovbanen mellem Hillerød og Græsted. Gribskovbanen blev i 1896 forlænget til Gilleleje. Kagerup station blev forgreningsstation året efter da man åbnede banen til Helsinge den 15. juli 1897. Denne strækning blev i 1924 forlænget helt til Tisvildeleje.

I mange år blev togene fra Hillerød til Gilleleje og Tisvildeje og omvendt delt henholdsvis samlet på Kagerup station. Denne funktion ophørte imidlertid da driften på Gribskovbanen omlagdes i begyndelsen af 1990’erne.

Fra banens åbning var Kagerup en betydelig mellemstation, idet den betjente den betydende by Helsinge.

Selve Kagerup Station ligger ret øde i skoven, et par kilometer fra selve Kagerup by. Nærmeste nabo er et stort savværk, som tidligere havde privat sidespor, udgående fra Helsingebanens strækningsspor.

Stationsbygningen er tegnet af Heinrich Wenck, men er i tidens løb ombygget flere gange. Bygningen er opført i røde mursten med et par gule bånd.

Efter åbningen af Kagerup-Helsinge Banen i 1897 steg stationens trafik betydeligt, da den blev forgreningsstation, og de fleste tog deltes og samledes her. I 1905 oprettedes brevsamlingssted på stationen, og i 1912 måtte stationsbygningen udvides mod nord. Efter endnu en ombygning i 1943-44 fik bygningen sin nuværende skikkelse, og ikke mange af de oprindelige Wenckske karakteristika er tilbage – bygningen ser snarere lidt funkisagtig ud. Et karakteristisk vandtårn, også i røde mursten, opførtes i 1945.

I 1966 indførtes fjernstyring af stationen, og betjeningen ophørte pr. 1. august 1966. Postekspeditionen nedlagdes kort tid efter.

Stationens sporareal bestod oprindelig af et omløbsspor øst for hovedsporet, ud for stationsbygningen, et trekantspor til vending af dampvognene, samt et stikspor til en remise. Ved anlægget af Kagerup-Helsinge Banen og ophøret af brug af dampvogne i 1896/97 fjernedes trekantsporet. Sporarealet består i dag af 2 perronspor, et læssespor med siderampe øst for perronsporene, samt et sidespor til baneafdelingens bygning vest for stationsbygningen.

Umiddelbart nord for stationen findes en dobbelt transversal, så begge perronspor kan benyttes af tog til og fra både Gilleleje og Tisvildeleje. Stationen er som nævnt ubetjent, men ventesalen er åben og opvarmet i vinterperioden.

Winrail radius

Jeg har nu rapporteret fejlen, og de sagde at den var beregnet ud fra Bezier kurver, og at tallet var rigtigt. Hmm, det kan da ikke passe tænkte Ingeniøren, så jeg undersøgte dette.

Når man deler en cirkel i 4 lige stykker (90 grader) kan en bezier kurve gengive denne med en promilles afvigelse på radius (ifølge Wikipedia)!

Altså var det ok med 0,1% afvigelse, men ikke 34% som programmet havde. Jeg lavede et nyt forsøg med en kurve på 2 meter, både fast og med flextrack. De to spor ligger fuldstændigt over hinanden så de har samme synlige kurve, og derfor er der kun meget små afvigelser i radius.

Men programmet sagde stadig at den havde en minimum radius på 660mm, nu 134% forkert i forhold til den forventede radius på 2000mm.

Så nu har jeg sendt endnu en fejlbeskrivelse til dem.

Endnu et layout af Hillerød station

Jeg har igen forsøgt at lavet et N layout af Hillerød station som fremo-modul. Modulet ligner nu forbilledet meget mere, da der er kommet mange flere spor med i modellen. Modellen er også ændret så den ikke har alle de rette linjer, men har flere kurver som originalen.

Jeg synes at det er fantastisk så meget man kan have med på modulet, se det nye layout her.

Det nye layout anvender en del af de korte skift på Lokalbanen service areal, hvilket jeg ikke er helt vild med. Dog er alle hoved og sidespor lavet med de lange skift. Jeg overvejer nu at bygge sporene selv så man kan overholde alle kravene til minimumsradius. Jeg synes dog at det er svært at finde ordenligt information om selvbygning af spor N code 40 i europæiske mål.

Jeg har dog stadig lyst til at vælge HO størrelsen, men så må jeg jo nok droppe Hillerød station. Jeg må så finde noget mere simplet – men der er jo også mange stationer på Gribskovbanen som kan anvendes. Specielt har jeg lyst fordi man kan få Lint toget i denne størrelse (samt Y toget, og måske er der mulighed for 4. generation s-tog). Trix skriver stadig på deres web-shop at Lint i størrelse N er en nyhed og ikke fåes endnu, selv om det var en nyhed i 2008.

Første modul planlægges

Jeg er nu gået i gang med at planlægge det første modul. Jeg har tænkt mig at starte med noget simpelt, så det bliver et enkeltsporet lokalbane strækningsmodul.

Hver dag køre jeg under hvor lokalbanen krydser Isterødvejen, og da der er en vejbro lige ved siden af jernbanebroen, tænkte jeg at dette ville blive et godt modul.

Efter et besøg i Google Earth og et par hurtige skitser med blyant, begyndte jeg at tegne modulet i Microsoft Visio. Selv om sporet går lige igennem modulet, så sørger de to broer og vejene for at der sker meget. Jeg har designet modulet med mange træer, to store maker, samt noget industri i det ene hjørne – alt sammen en kopi af virkeligheden. Jeg har dog tilføjet en rasteplads, to hestefolde, samt en tennisbane – der alle ligger lidt længere væk i virkeligheden.

Jem & Fix havde tilbud på deres 80*120cm krydsfiner plader i 6, 8, og 12 mm – så jeg har købt et par stykker, så der er noget at starte med.

N Moduler

Efter mange overvejelser har jeg igen valgt skala N. Jo jeg synes bedst om HO størrelsens tog, og som hjemmebygger er det bestemt lettere at lave ting i 1:87 frem for skala N i 1:160.

Men det der trækker ned er behovet for plads, en HO bane fylder for meget uanset hvordan jeg har forsøgt at planlægge en bane.

Til gengæld har denne reovervejelse af tog skala givet mig helt nye ideer, og jeg er nu overbevist om at jeg vil bygge et antal N skala moduler med FREMO endestykker, som jeg så opsætter i vores gamle garage i takt med at de bliver produceret.

Dette giver en stor bane, som kan udbygges med tiden. Jeg behøver heller ikke at designe alle moduler nu, men kan vente til det enkelte modul skal bygges, og derved anvende den erfaring jeg så samler samme med tiden.

De enkelte moduler kan så bygges inde i varmen på mit kontor, og kun sættes ud når der ikke skal arbejdes på det.

Jeg har lavet et første forsøg til et modullayout. Men det gode er jo at det kan laves om med tiden.

FREMO Moduler

Den, der som enkeltperson har lyst til at beskæftige sig med denne hobby, støder ofte på begrænsninger i fritid, plads og penge, som gør det svært at realiserer modelbanedrømme inden for ens egne fire vægge.

Ved at være medlem i modeljernbaneklub, må man affinde sig med et afgrænset tema og at klub-anlægget bygges ud fra laveste fællesnævner.

Det fremmeste formål for FREMO er at føre virkeligt engagerede modelbanefolk sammen uden skelen til geografi.

Det at udveksle idéer og pleje kontakter, mener vi ikke skal begrænses til enkelte lande. Derfor kalder vi os Freundeskreis Europäischer Modellbahner (Sammenslutning af Europæiske Modeljernbane entusiaster).

FREMO er en modulsammenslutning, men modulbygningen er kun en lille del af det hele. Der afholdes workshops, træf og andre arrangementer. Når der køres er det så tæt på forbilledet som man kan komme. Køreplaner udarbejdes til lejligheden, der er vognkort der ledsager alt rullende materiel og lastkort der placeres i “en lomme” på godsvognes vognkort. Hvert tog har egen lokofører der ledsager toget og hver station er bemandet med personel der alene varetager stationsopgaverne; ankomst og afgang, signaler, rangering og meget andet.

Det geniale ved dette koncept er at man kan vælge at deltage i de ting man ønsker, og derved udvikle sine færdigheder og foretage investeringer i det tempo der passer til den enkelte.

Et træf er åbent og gratis for alle medlemmer af FREMO uanset skala, fraktion eller hvor træffet afholdes. Man kan altså bare møde op, og køre med, hente erfaringer, få hjælp til et eller andet, eller bare kigge. Såfremt man selv medbringer moduler til et FREMO-træf, skal disse tilmeldes på forhånd da modulopstillingen som regel er det første der skal laves færdig. Tilmeldingsfristen er som regel meget lang tid før afholdelse af træffet.

Indenfor skala N findes der 4 større fraktioner/grupperinger hvoraf de største er: N-RE, AK5, fiNescale og americaN. Fælles for alle disse grupperinger er, at de alle stort set overholder FREMO’s normer, men har tilføjet ekstra krav af forskellig art. Disse krav er primært at teknisk art, og omfatter blandt andet håndbyggede skinner i code 40, ombygning af kørende materiel, skala korrekthed eller el/digitale krav.

Den største af disse fraktioner er N-RE. “RE” er en forkortelse for “Regelspur Europa” hvilket dermed giver at “N-RE” er normaltsporede europæiske baner i skala N. Denne fraktion er den mest tilgængelige for “nybegyndere og fummelfingrede” idet man tillader Code 55 spor. Der anbefales dog Code 40 spor. Endvidere køres med koblinger, hjul og materiel der følger industristandarderne så man i princippet kan købe materiellet i forretningen og sætte det direkte på sporet.

Modul eller ikke modul, det er spørgsmålet

Jeg kiggede på Hillerød station, og virkeligheden er mere avanceret end jeg havde ventet. Der er rigtig mange sporskifter og sidespor.

Hvis man laver banen som en plade, vil man skulle simplificere stationens spor meget, da den ellers vil fylde hele pladen.

Hvis man laver FREMO moduler, vil man godt kunne lave en station der matcher originalen.

Det er vist tid til at tænke endnu engang om en pladebane er det bedste valg… hmmm