Category: Epoke, Sted, Skala

Jeg har valgt at min modeltogbane skal være opbygget i dansk epoke V (5) som er perioden 1990 og til nu. Modeljernbaner er normalt opbygget med bygninger, veje, landskaber og det kørende materiel fra en bestemt periode (epoke). Ved at holde sig til en epoke sørger man for at ens bane ligger tættere op af den virkelige verden som den jo forsøger at efterligne.

Epokerne er fastlagt af MOROP standard NEM 800, med en speciel standard NEM 808 DK for Danmark. I Tyskland er de fra 2007 skiftet til epoke 6, men så langt er vi ikke kommet i Danmark endnu. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.

Baggrund for mit valg

Jeg husker stadig larmen og lugten når MY’eren trak toget op i fart fra Ballerup station ud mod Måløv, og de mange ture med kystbanen hvor lyden af konduktørens fløjte blev afløst af brag når alle vognenes døre lukkede på næsten samme tid. Alle mine barndoms- og ungdomsminder er fra epoke IV og det ville da have været oplagt for mig at bygge en bane i denne periode.

Men jeg har valgt den nyeste epoke, primært af hensyn til mine børn, men også fordi det er let at tage en tur ud for at se hvordan man skal bygge sin bane. Man kan tage ud og tage nogle billeder af den virkelige verden og så gå hjem og bygge noget der ligner. Skal man se det hele lidt fra oven kan man anvende google earth eller krak.dk hvor Cowi har hjulpet med at få lagt mange luftfotos ind.

Dansk Epoke V 1990-nu

“De faste forbindelser over Storebælt og Øresund binder jernbanenettet sammen. Elektrificeringen fortsætter men går efterhånden i stå. Togsæt dominerer trafikken. Begyndende liberalisering af jernbanetrafikken. Kun et par jernbaneoverfarter til overs. ATC-sikkerhedssystemet indføres og der kommer en ny generation af S-tog. IC3 indsættes bredt, og erstattes senere af IC2 og Lint på privatbanerne.”

NEM 808 DK

Placering

Udgangspunktet for min bane bliver Hillerød, som er der hvor jeg bor nu. Det vil sige at natur, landskab og bygninger skal tage udgangspunkt i Nordsjælland, og jeg vil forsøge at gengive det så godt som det nu er muligt. Nærområdet er jo også dejlig let at komme til hvis man lige står og mangler et billede eller to at bygge udfra.

Årstiden for banen havde jeg tænkt skulle være sensommer, da det giver mulighed for meget varieret natur, og fordi netop denne årstid anvendes af mange FREMO modulgrupper. I sensommeren er græsset og grantræer jo stadig grønne, bøgeskoven er alle farver fra grøn over gul til rød. Markerne kan være høstet med halmballer på, og der kan endog være ny såede grønne marker der skal gennemleve vinteren.

Tager man udgangspunkt i Hillerød kan man enten tage Lokalbanen nordpå eller S-toget sydpå.

Lokalbanen dækker over flere muligheder, Gribskovbanen GDS (strækningen Hillerød til Gilleleje og Tisvildeleje), Hillerød – Frederiksværk – Hundested Jernbane (HFHJ), Lille Nord og Hornbækbanen. Disse baner har mest persontrafik med Lint toget, men frederiksværkbanen har haft en del gods kørsel med stål fra valseværket i Frederiksværk. Ståltoget bestod af 2-3 MX lokomotiver og en række fladvogne læsset med stålprofiler. På Lokalbanen kunne man også snige et Y-tog og IC2 ind da disse har kørt på banen i denne periode.

Lokalbanen løber jo lige forbi f.eks. Gribsø, så der er gode muligheder for at lave noget vand på banen.

Med S-toget kunne jeg godt tænke mig at lave moduler med en station der dækker både en DSB strækning og S-toget, f.eks Hellerup eller Østerport. Derved kan man deltage i N-Modelgruppen med et stationsmodul, hvor S-banen leverer persontrafik til det øvrige tog-net.

Skala

Det absolut sværeste valg er netop hvilken skala man skal bygge sin bane i. Den absolut mest detaljerede skala er naturligvis 1:1, men selv hvis den laves som en havebane kan man nok ikke køre mange meter frem og tilbage 🙂

I den anden ende af skalaen vil man kunne lave en rigtig lang bane hvis modellen var uendelig lille, men så var den jo nok svær at se.

Vi skal altså finde et kompromis mellem de flotte tog-modeller med masser af detaljer, og så en stor bane med lange spor som toget kan køre på længe. Har man et helt loft eller en hel kælder, så kan man tillade sig at vælge en større skala, ellers må man vælge en mindre.

Ønsker man en bane hvor ens tog kun køre fra A til B og retur, så kræver det en lang smal bane. Ønsker man at toget kan køre rundt på banen, så stiller skala’en hutigt krav til banens bredde da den som minimum skal kunne rumme et 180 graders sving med den mindste radius dine tog kan klare. En lille station som Kagerup er 300 meter lang, som er 3,5 meter i skala HO og 1,8 meter i skala N. Dertil skal lægges lidt strækning før og efter stationen.

Bygger man sin bane i standard moduler, kræver det en del plads hvis man skal kunne opstille og anvende disse hjemme. Man kan kombinere vendemoduler, strækningsmoduler samt stationsmoduler, men det bliver hurtigt pladskrævende.

De mest almindelige skala’er

Skala Z (1:220) En stor producent, nogle meget små
Skala N (1:160) 7-9 store producenter, samt en del meget små
Skala TT (1:120) En stor producent, nogle meget små
Skala H0 (1:87) Mange producenter
Skala 0 (1:45) Kun få meget små producenter

H0 er den skala som flest danskere anvender, og den er derfor også den skala hvor man finder mest dansk materiale. Problemet med H0 er at den kræver meget plads for at lave et pænt anlæg, samt at prisen på materialet er relativ høj.

Skala N er nok den næst mest anvende skala i danmark, og der findes en del dansk materiale. Problemet med N er at modellerne bliver så små at nogle detaljer ikke kan gengives. Til gengæld kan man lave 4 gange så meget spor på den samme plads i forhold til H0.

Skala TT må altså være det perfekte kompromis mellem detaljeret modeller og plads til banen. Problemet med denne skala er at den kun anvendes af relativ få brugere i Danmark, og derfor findes der ikke meget dansk materiel.

Altså er ingen Skala ideel, så det bliver i virkeligheden et valg om hvad man vil med sin hobby.

Jeg vil gerne have en bane hvor landskab, by og banen virker overbevisende, og tilnærmer sig den virkelige verden så meget som muligt. Synlige spor skal ikke have urealistiske kurver, sporskifter skal minde om originalen så meget som muligt og stationer skal have en længde så normale togsæt kan holde ved dem. Jeg skal altså bygge en meget stor bane eller vælge en lille skala.

Jeg har derfor valgt at bygge min bane i skala N.

I går var jeg en tur forbi butikken Kystbanen i Hellerup. Flot butik med mange gode ting, så der var nok at gå og savle over.

Der står hylde efter hylde med HO tog af alle typer, og specielt de danske fik min interesse. Der var Lint i flere udgaver fra flere leverandører, endda en i dansk bemaling.

N skulle jeg lede efter, men endelig fandt jeg noget Trix og Fleischmann. Når man nu har gået og kigget på HO – så er N størrelsen altså lille, meget lille. Jeg må indrømme at jeg igen blev i tvivl om hvilken størrelse man skal vælge.

Samme historie var gældende med spor og tilbehør, specielt biler hvor der var masser i HO men jeg så ingen i N.

Jeg kiggede på PECO sporskifter i N, og jeg var ikke imponeret over kvaliteten. Så det kunne jo være man igen skulle overveje at lave dem selv hvis jeg vælger størrelse N.

Jeg må nu endnu engang igennem en vurdering af hvad der er vigtigt for mig, og om jeg er i stand til at bygge N i den detaljerigdom som jeg ønsker. Der er jo ingen tvivl om at man lettere kan få plads til skala korrekte modeller af stationerne på Lokalbanen i skala N, men bliver det godt nok.

Jeg har igen forsøgt mig med design af Hillerød station i både HO og N. Du kan se resultatet på dette site.

Som man kan se kan man jo have meget mere bane med i N, og resultatet ligner forbilledet meget mere end en HO bane. Da jeg gerne vil have mine moduler til at ligne forbilledet så meget at andre kan genkende stedet umiddelbart, har jeg endnu en gang valgt at min bane skal være bygget i skala N. (Så må vi jo se hvor længe det holder denne gang 🙂 )

Jeg er så småt gået i gang med mit første træ, og har sørget for at samle materialer til dette igennem mit husprojekt, hvor jeg er ved at lægge Junkers trægulve. Det bliver der en dejlig masse savsmuld ud af, som kan anvendes til at lave stammer på træerne – og så er det ægte asketræ 🙂

Jeg har i forbindelse med arbejdet omkring design af banen fundet ud af at det godt kan betale sig at være toldmodig. Jeg har flere gange været sikker på at nu kunne det da ikke blive bedre, men så efter et par dage er nye forbedringer eller problemer dukket op.

For at teste det sidste layout, lavede jeg et skema med de mulige ruter der måtte være. Da både S-banen og Lokalbanen ender på stationer hvor toget må returnere i modsat retning, var det naturligt at lave ruter, der skulle forbinde alle endepunkter med hinanden. S-Banen er jo simple, fire stationer der ligger som perler på en snor, så her var det mere et spørgsmål om at lave forsøg med køreplaner end ruter.

Jeg opsatte følgende forudsætning for en køreplan; et tog er 2 togminutter om at køre fra en S-Station til den næste, og toget holder på stationen i 1 togminut før den køre vidre. Så var det jo bare at sende et tog afsted på papir, og efter 18 togminutter var det tilbage igen til udgangspunktet. Dette gør det jo nemt at lave køreplaner, da et togsæt kan køre på banen med 20 minutters drift, to toge kan klare 10 togminutters drift, og med 4 toge kan jeg have 5 minuttersdrift på banen. Planen hang sammen og lignede virkeligheden meget.

Jeg har så lavet et skema, der viser alle 4 togs placering på sporet i en hel 20 togminutters periode. Hvor der er sporskift fylder et tog sporet i begge retninger, mens to tog kan passerer hinanden på de lige strækninger. Igen ser det ud som om det kan lade sig gøre, dog uden den store sikkerhedsmargin mellem to toge.

Lokalbanen har 3 endestationer, hvoraf to er Hillerød station men fra nord og syd. Lokalbanen indeholder yderligere 5 stationer (3 er også S-stationer), så kombinationsmulighederne var meget større. Da jeg lagde ruterne, kunne jeg ikke lave ruter, der ikke besøgte den samme station mere end en gang, hvis jeg ville have ruter mellem alle endepunkter.

Samtidig opdagede jeg at der var en strækning på banen der ikke ville blive anvendt ret meget, – så jeg måtte i tænkeboks igen. Jeg måtte lave en genvej så jeg undgik Køge station, da den ellers ville blive besøgt mere end en gang på en rute. Jeg løste det med en vendesløjfe i undergrunden, men så skal jeg finde ud af hvordan jeg sikre at man kan komme til dette spor – hvis der nu skulle ligge materiel der ikke kunne komme vidre.

Vendesløjfen sikre at der nu kan laves to gode lange ruter, og to mindre ruter. Dog bliver en enkelt strækning meget belastet da den anvendes af flere ruter, men dette kan let klares ved at nogen af ruterne enten kortes af, eller at en af ruterne skifter retning undervejs.

Nu ser det igen rigtig lovende ud, men det kan jo være at det ikke holder mere end et par dage…

Jeg har lavet 2 stk layout til en pladebane, og forsøgt med en fuld version af Hillerød station som modulbane. Jeg har beskrevet disse her på denne hjemmeside, og har lagt tegninger op af mine forsøg.

Anden udgave af pladebanen ser meget lovende ud, men jeg vil forsøge at lave endnu et forsøg fra bunden, blot for at se om jeg kan få nogle nye ideer.

Jeg er blevet bedre til layout programmet, så nu er det også lykkedes for mig at lave nogle 3D billeder af banen, disse har jeg også uploaded her til denne site.

Efter mange overvejelser har jeg nu valgt at lave banen i størrelse N (1:160).

Det har været en svær beslutning, da HO var det lette valg når man kigger på udbud og anvendelse.

Men jeg har droppet ideen med moduler, og valgt at banen skal hænge på en væg så den hurtigt kan pakkes ud og ind. Jeg forventer at skulle arbejde meget lidt af gangen, men i mange år på banen – derfor er det nødvendigt at det tager kort tid at finde den frem, og pakke den væk igen.

Jeg forsøgte med baner i størrelse HO for en plade på 2,5m x 1,5m, men det er nu ikke meget man kan opbygge på denne størrelse.

Så var det straks lettere med banen i størrelse N, her kan man bygge en størrer bane.

Så langt, så godt. Men nu skal jeg til at finde ud af hvad skinne Code er for noget, indtil nu har jeg fundet ud af at det er højden på skinnen, og at nu lavere Codens nummer er, desto mere ligner den de rigtige skinner.

Jeg må til at læse lidt mere på nettet.

Nu da jeg er begyndt at kigge lidt mere på tog-sider på nettet, er der endnu et valg der skal tages, hvilken epoke skal jeg vælge?

På Wikipedia kan man finde følgende:

Mange modeljernbanefolk blander tog og bygninger, alt efter hvad de synes er pænt. Andre er mere konsekvente og vælger et bestemt tidspunkt eller måske en årrække som de vil repræsentere i deres samling eller på et anlæg. Jo mere præcist et tidspunkt man vælger, jo mere research kræves der. Derfor vælger mange at benytte epokebegrebet, som er en opdeling af jernbanehistorien i mindre bidder. Der findes foreløbig fem epoker, der i fornødent omfang inddeles i underepoker.

Hvornår epokerne skifter varierer fra land til land – og fra entusiast til entusiast. Der findes nemlig ingen officielle forpligtende aftaler eller lignende. Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har i sine NEM-normer lavet en vejledende inddeling. Den er dog tilpasset den tyske inddeling som ikke alle mener passer til danske forhold. Tidsskriftet Lokomotivet har udarbejdet en alternativ inddeling efter markante begivenheder i den danske jernbanehistorie. Den inddeling har dog også sine kritikere. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.

Epoke	MOROP	Lokomotivet
Ia	1847-1880	1847-1870
Ib	1880-1892	1871-1892
Ic	1892-1920
IIa	1920-1934	1893-1925
IIb	1934-1941	1926-1933
IIc		1934-1940
IIIa	1941-1955	1941-1953
IIIb	1955-1963	1954-1965
IIIc	1963-1969	1966-1973
IVa	1969-1972	1974-1983
IVb	1972-1980	1984-1990
IVc	1980-1990
Va	1990-?	1991-1996
Vb		1997-?

Da jeg ikke har noget tog i forvejen kan jeg frit vælge. Jeg tror at mange har en tendens til at vælge “som i gode gamle dage” altså fra den tid hvor de var børn. Men skal det være sjovt for mine børn ville det nok være bedre at vælge epoke V (altså nu) – så de kan samenligne banen med den virkelighed de oplever omkring dem.

Altså, banen skal være i epoke V.