Det er altid spændende at få en kasse hjem fra Shapeways, sandhedes øjeblik hvor man finder ud af om man har designet det godt nok, eller man igen skal justere…
Vinduerne har desværre en del flere riller end forventet. Det kræver altså en del efterbehandling at få vinduerne klar til brug.
Samlinger mellem vognene, rillerne er bedre end forventet.
Samlingen mellem vognene virker perfekt, og tillader vognene at dreje i kurver som designet. Dog er samlingens fastgørelse i vognene for tynde, så de vil nok knække ved brug, så de må designes noget kraftigere. Det kan dog heldigvis sagtens lade sig gøre uden af de bliver mere synlige end de allerede er.
Undervognene ville Shapeways ikke printe (selv om de var gået igennem det automatiske check) da de stave som bandt dem samme som en del var for tynde. Igen er det ikke den del man vil have printet der er problemet, men de dele man er nød til at tilføje for at få prisen lidt ned. Det er virkelig irriterende at skulle bruge så meget tid på at tilpasse alt for at passe ind i deres mærkelige måder at beregne priser på.
Det hele er nu pakket ud og jeg skal i gang med at teste.
Det største problem med Shapeways, er at de bliver ved med at hæve prisen. I en verden hvor man forventer at ting bliver billigere, er det lidt frustrerende at det konstant bliver dyrere.
Hvis jeg ønsker at have en del S-Tog på mine moduler, så er jeg nok nød til at finde på noget andet.