Modellen (Skala 1:160)
Modellen er bygget i 2010 på Kato fabrikken i Japan med katalog nummer 2882, og leveret som DSB Litra MY 1136.
Lokomotivet startede i DSB’s rød/sorte design, men bliver ombygget til Litra MX og opmalet til HFHJ’s farver og givet nummeret HFHJ MX 16.
I forbindelse med ombygningen fra MY til MX kan jeg jo ignorere de indre forskelle og koncentrere mig om de ydre. Et problem ved ombygningen er at MY er 18,9 meter, mens MX er 18,3 meter – som i skala N er 3,75 mm. Dog vil de fleste uden en lineal ikke være i stand til at se dette. Det samme gør sig gældende for akselafstanden, mens afstanden mellem boggierne er den samme på de to lokomotiver.
Modellen skal anvendes som ekstra tog med Bn vogne, samt som trækkraft til ståltoget, der transporterende stål fra stålvalseværket i Frederiksværk.
Modellen bliver også ombygget til digital drift.
Lokomotivet (1:1)
Lokomotivet er bygget i 1962 på Nohab fabrikken i Sverige med byggenummer 2485, og leveret til DSB samme år. Hos DSB blev det literet som MX 1045.
Lokomotivet startede ud i den DSB’s vinrøde bemaling og kørte i vest for storrebælt helt indtil 1989. Det sidste år hos DSB kørte lokomotivet øst for storrebælt.
Lokomotivet er bygget på licens fra GM-EMD. Forbilledet er den amerikanske EMD F7 som blev bygget i stort antal til forskellige jernbaneselskaber i Amerika.
I 1975 blev MX 1045 ommalet i DSB’s nye rød/sorte design.
MX lokomotivet svarede i sit ydre stort set til MY-lokomotiverne. De havde en ydelse på 1.425 hk, vejede 89 tons og med en 3-akslet boggie kom akseltrykket ned på de 16 tons, der var den øvre grænse på nogle af DSB’s sidebaner. Lokomotivet har en max hastighed på 133 km/t.
Netop den lavere vægt gjorde lokomotiverne interessante for de små lokalbaner, der kunne anvende disse som generel trækkraft.
I 1990 blev MX 1045 udrangeret fra DSB og slogt til HFHJ (Frederiksværkbanen). Det blev opmalet i HFHJ’s farver og givet nummeret HFHJ MX 16, selv om det er det sidst ankomne lokomotiv efter MX17-MX19.
Hos Frederiksværkbanen anvendes toget som ekstra passager tog med Bn vogne, samt som trækkraft til ståltoget, der transporterende stål fra stålvalseværket i Frederiksværk.
Frederiksværkbanen blev senere til Hovedstandens Lokalbaner A/S og lokomotivet har fået Lokalbanens logo på. MX 16 anvendes i dag til snerydning og bliver luftet en gang om uge for at holde det i gang.
Ombygning af MY til MX
Lokomotiver har heldigvis mange ligheder, snuden, togets højde, vinduer og døre til førehuset er ens (eller næsten ens) på de to lokomotiver.
Håndtag på siden af snuden
Begge lokomotiver har håndtag på siden af snuden, men på Litra MY er det bagerste med en 90 graders vinkel mod fronten af lokomotivet. Kato har dog valgt at give deres MY model de håndtag der er på en MX, smart så behøver jeg jo ikke at ændre dette.
Boggier
Når man kigger på tegningerne er det specielt den midterste aksel der har forskellig udformning.
Undervogn
Når MX ses fra siden er der en stor firkantet kasse i midten af lokomotivet.
Dør midt på siden
Døren i midten af lokomotivet er på en MX noget højere og har afrunde hjørner
Koøjer
På MX er der 3 vinduer i siden, mens MY har 4. Placeringen af disse er heller ikke ens, så de må flyttes lidt.
Ventilations riste på siden
MX har ikke gennemløbende rist langs hele side som en MY. MX risten er delt i to og i den ene ende er risten dobbelt højde (der hvor MY har sit 4 vindue).
Tag og ventilatorer
MY har 4 store ventilatorer midt i taget, mens MX i stedet har en rist i lokomotivets ene ende, den hvor risten i siden har dobbelt højde.
Samlet længde
Litra MY (18,9m) er længere end MX (18,3m) og akselafstanden er større på en MY (2m) end en MX (1,7m). Men da det kun er 3,75mm i samlet længde over pufferne har jeg valgt at ignorere dette og håbe på at tilskueren ikke har en lineal med, for de fleste vil ikke kunne se dette uden at måle.
