Banen opbygges af 15mm lister sammensat i et gitter. Listerne findes i forskellige standard højder som jeg limer sammen for at skabe de forskellige niveauer. Gitter konstruktionen er valgt for at holde den samlede vægt nede på et minimum, samtidig med at man får en stærk og stiv konstruktion.
Banen har tre niveauer med vandrette arealer, som opbygges ved at der på gitteret lægges en 6mm krydsfinerplade. Mellem niveauerne er der op og ned-kørsler, samt en lille hellix og et trekant spor der muliggør en lidt mere afvekslende kørsel.
Stigningerne er holdt på maksimalt 2,8%, som burde kunne klares af alle Lokalbanens korte tog. Mere spændende bliver det med antallet af fladvogne der kan trækkes af de to MX’ere i ståltoget (stålormen), specielt da stigningen samtidig ligger i en kurve. Med baggrund i at banen skal kunne anvendes til test af materiel er det fint at have 1,7% stigning mellem plan 0 og 1, og 2.8% mellem plan 1 og plan 3 – så kan man jo se hvad det kan klare.
Niveauer
Banen er hævet til 36mm for at give plads til ledningsføring og servo styring af banens nederste niveau. Mellem niveauet med den store station ligger i 69mm, igen for at give plads til banens styring. Nederste og mellem niveauet overlapper ikke hinanden så vi behøver ikke at overholde banens fritrumsprofil for denne del. Det øverste niveau ligger i 144mm, som er en del over mellemniveauet. Afstanden giver plads til trekantsporet og en lille hellix som er navngivet plan 2 selv om stykket ikke er plant.
Opbygning af gitter
Som det ses af nedenstående liste er det lykkedes mig at opbygge niveauerne ved at lime lister med standardmål sammen i gitterkonstruktionen. Pladen som danner det faste underlag for skinnerne er 6mm tyk, og mellem den og skinnerne ligger der en støjisolering på 3mm. Det er smart at der er 6mm mellem listerne på 27 og 33mm, hvilket gør at lister lagt på en plade – og lister lagt uden for en plade let skaber et nyt ensartet niveau.
Plan 2 er ikke et niveau som de andre men variere i højden mellem plan 1 og 3. Plan 2 er primært medtaget for at sikre at sporskiftet i stigningen er højt nok til at sikre der er plads til fritrums profilet for plan 1.
Da der endnu ikke er kommet kommentarer til banens layout på sporskiftet er jeg begyndt at kigge mere på den tekniske opbygning at banens konstruktion.
Jeg har jo tænkt mig at opbygge de bærende dele som en gitterkonstruktion af lister. I byggemarkederne har de et stort udvalg af lister og jeg har lavet et regneark med disses standardstørrelser. Ved at sammensætte listerne og lime disse får jeg en stærk og let konstruktion, hvor listerne kan ligge i forbandt.
Udvalget er så stort at det er muligt at ramme de højder jeg skal bruge til mine 3 plan i banens layout. Der hvor der skal være skinner, lægges en 6mm krydsfiner plade for at skabe et niveau. Da listerne findes i både 27 og 33 mm højde (6mm forskel) kan man let igen opnå samme højde, både der hvor der ligger plade og der hvor der ikke gør.
Da jeg sad og regnede på højderne fik jeg kigget lidt nærmere på modellen, og så at Plan 0 og 1 kun overlapper der hvor Plan 1 har en stigning til Plan 2. Der var altså mulighed for at sænke alle lag med undtagelse af Plan 0. Efter at have kigget på NEM 102, samt højden på skinner og støjisolering fandt jeg at der kunne sænkes 12mm og dermed forsvandt en af listerne i opbygningen.
Samtidig blev højden på hele banen mindre og lettere at se på. Dette er ønskeligt da det jo er Nordsjælland, og ikke de Østrigske alper der er forbilledet.
Som endnu en bonus kan sporet der føre mellem Plan 0 og 1 vente med at falde til udgangen af den forreste station. Dette gør det en del lettere at lave et sammenhængende stations område.
Som man kunne læse i forrige post var der ikke nogen problemer med de helt små kurver på 192mm (Arnold R1) både med træk og skub af vogne. Jeg har dog valgt ikke at anvende disse små kurver alligevel, men det er da rart at vide.
Så fik jeg en Kato MY og to fladvogne hjem i går. Fra den gamle rodekasse (fra 1980’erne) fandt jeg yderligere et par vogne fra et startsæt, en gammel Arnold transformator, samt nogle gamle Arnold skinner.
Efter nogle minutter havde jeg lavet et lille åben banestykke med:
et lige stykke på 300mm
en S-Kurve med R2 (220mm) skinner
et lige stykke på 200mm
en 180 graders vending med R1 (192mm)
to S-Kurver med R1 skinner
et lige stykke til afslutning på 400mm
Først sendte jeg My’eren langsomt igennem og den kørte som en drøm. – Så koplede jeg vognene på og kørte igennem igen, stadig uden problemer. – Så kørte jeg toget baglæns så vognene blev skubbet igennem, ingen problemer. – Så fik den gas, fuld fart igennem stykket, stadig ingen problemer. – Så fuld gas baglæns, igen var der ikke nogen problemer.
Altså kan jeg konkludere at materiel i dag er lavet så de kan komme igennem selv de meget små kurver der findes på markedet.
Af ovenstående kan jeg konkludere at jeg kunne lave en testbane med kun 400mm bredde, godt for jeg ville jo gerne have den så smal som muligt, da den skal være i mit lille kontor.
Alt dette er naturligvis lavet med N standard koblinger, med kort kobling vil man nok få problemer. Set i lyset af dette har jeg valgt at udvide testbanen til 650mm, så der der plads til kurver op imod 300mm radius.
Jeg har lagt et forslag til testbanen ud på sporskiftet.dk – så må vi se om der er nogen der har kommentarer.
Min bane består af to dele: en fast bane på en plade der er monteret langs væggen i mit kontor og den anden består af moduler bygget efter Fremo standarden.
Fast baneanlæg
Den faste del af banen er:
En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver
(altså rund og ikke fra A til B).
En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog,
sporskifter, tilbagemelding og signaler.
En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.
Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste bane anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 280mm (modulerne 914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Jeg ønsker dog senere at kunne køre med kort kobling og har derfor valgt en større mindste-radius. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og plades bredde.
Synlige spor
Her er et overbliksbillede af alle synlige spor i alle 3 planer (niveauer).
Øverste niveau
Til venstre er en vendesløjfe der fortsætter i en bro over den store station i mellemste plan. Vendesløjfen skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen.
Inde i vendesløjfen er der to industrispor til savværket. Savværket ligger lige op til den skov der skal skjule sporet i kurven, og har en jernbaneoverskæring så maskinerne kan komme fra værket og ind i skoven. Vejen der løber langs savværket ender i en tunnel under banen i vendesløjfen. På den anden side af vejen ligger et parcelhus, som ejes af savværkets grundlægger og direktør Hr. Stampe.
Stationen bagerst i midten er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. Stationen betjener den mindre by der ligger lige uden for banen, og som kan ses i baggrunde af stationen.
I højre side er et industrispor til en møbelfabrik. Fabrikken har to læssespor, der anvendes til at modtage træ fra savværket, og til afsendelse af de færdige møbler. Møbelfabrikken består af en kontorbygning og en fabrikshal hvor møblerne produceres.
Helt til venstre er der en nedkørslen til det mellemste niveau. Nedkørslen er skjult i kurven bag møbelfabrikken af en vejbro og et grønt område der ligger oven på en tunnel til toget. Resten af kurven er skjult af træer.
Mellemste niveau
I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Sporene i trekanten og langs plades kant er skjult under det øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen.
Trekantens højre side har banens skarpeste kurve med radius 280mm, samt den stejleste hældning på 2,8% – det er altså her man kan teste sine tog. Normalt vil man dog kun anvende den til nedkørsel, og så anvende det venstre spor der har en stigning på 2,4% når toget skal op.
Mellemniveauet er domineret af en stor station i midten af banen. Stationen har tre lange spor mellem perronerne, samt et kort spor til lokalbanens Lint 41 tog.
De to yderste af de 3 spor har adgang til perron, mens det midterste spor kan anvendes til gennemkørende tog, samt godstog der venter på at blive trukket ud til industriområdet. Alle 3 spor har adgang til at køre tog rundt i samme niveau eller sende tog til øverste niveau.
Tog fra den store station til det laveste niveau og videre til Fremo modulerne skal forlade stationen i venstre side og tage en omgang i niveauet før det kan komme til nedkørslen. Det samme gør sig gældende for tog i modsat retning der kommer fra nederste niveau, men det forlænger jo bare køretiden lidt, hvilket er en god ting.
De tre industrispor betjener et postkontor og en trælasthandel/byggemarked med to spor.
Laveste niveau
Det laveste niveau har fået en vendesløjfe så det er muligt at køre til den synlige stationen, og derefter fortsætte kørslen i samme retning. Stationens venstre spor har mulighed for at køre op til mellemste niveau eller køre ud på et af de to skjult sidespor.
I det ikke synlige område er der i alt 7 spor til at gemme tog “der er ude og køre i den store verden”. Alle 7 spor har direkte adgang til banens øvre niveauer, og to af sporene har yderligere direkte adgang til overgangsstykket med forbindelse til Fremo modulerne.
I det ikke synlige område opsættes et kamera så sporene kan overvåges, og der er adgang til det 10cm høje område gennem banens bagplade.
Under mellemniveauets store station er der lavet en undergrundsstation, der kan ses gennem banens side (evt. med mulighed for vindue når der ikke er monteren et overgangsstykke). Fra undergrunden skal der være en trappe og elevator, så passagerer har adgang til stationens øvre niveau. Stationen er forbundet med en ring så tog kan blive i laveste niveau eller køre op til mellemniveauet i begge retninger.
I nederste højre hjørne er der langs pladens forkant et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg senere vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.
Til venstre er en vendesløjfe der fortsætter i en bro over den store station i plan 1. Vendesløjfen skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen.
Inde i vendesløjfen er der to industrispor til teglværket. Stationen er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. I højre side er et industrispor til savværket, samt nedkørslen til de nedre lag.
Kurverne i begge sider på øverste plan skal skjules af en skov af træer.
Stigninger og nedkørsler
I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen. Trekantens højre side har banens skarpeste kurve med radius 230mm, samt den stejleste hældning på 2,8% – det er altså her man kan teste sine tog.
Normalt og Laveste niveau
Mellemniveauet (de gule spor) er domineret af en stor station i midten af banen. Stationen har tre lange spor mellem perronerne, samt et kort spor til lokalbanens Lint 41 tog.
Et af de lange perron spor fortsætter til venstre i en nedkørsel til banens laveste niveau, og i den anden ende er der tilslutning til udtrækspor med forbindelse til tre industrispor. Det midterste spor kan anvendes til gennemkørende tog, samt godstog der venter på at blive trukket ud til industriområdet.
De tre industrispor betjener et postkontor og en trælasthandel/byggemarked med to spor.
På nederste niveau er der to spor i en synlig station. I det ikke synlige område er der 3 spor til at gemme tog “der er ude og køre i den store verden”. I det ikke synlige område opsættes et kamera så sporene kan overvåges, og der er adgang til det 10cm høje område gennem banens bagplade.
I nederste højre hjørne er der et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg senere vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.
Til venstre er en vendesløjfe der fortsætter i en bro over den store station i plan 1. Vendesløjfen skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen.
Inde i vendesløjfen er der to industrispor til teglværket. Stationen er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. I højre side er et industrispor til savværket, samt nedkørslen til de nedre lag.
Kurverne i begge sider på øverste plan skal skjules af en skov af træer.
Stigninger og Nedkørsler
I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen. Trekantens højre side har banens skarpeste kurve på 230mm, samt den stejleste hældning på 2,8% – det er altså her man kan teste sine tog.
Normalt og Laveste niveau
Mellemniveauet (de gule spor) er domineret af en stor station i midten af banen. Stationen har tre lange spor til perron, samt et kort spor til lokalbanens Lint 41 tog. Et af de lange perron spor fortsætter i en nedkørsel til banens laveste niveau, og i den anden ende er der tilslutning til udtrækspor med forbindelse til to industrispor. De to industrispor betjener et postkontor og en trælasthandel/byggemarked, og har mulighed for omløb.
På nederste niveau er der fire opstillingsspor i en synlig banegrav. Dette område er Lokalbanens serviceareal med værksteder og ventende materiel (Lint 41).
I nederste højre hjørne er der et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg senere vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.
Det første billede viser alle de synlige spor. I højre side ses 4 parralelle spor i en banegrav, som kunne være Lokalbanens service anlæg ved Hillerød station. I midten nederst er der i normalplanen et større lokalstation med tre spor til perron og to industrispor. I det øverste plan er der i midten en lille station, der har industri spor på begge sider. Kurverne i begge sider på øverste plan skal skjules af en skov af træer.
Øverste lag
Til venstre er en vendesløjfe der skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen. Derefter er der to industrispor til teglværket.
Stationen er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. Derefter kommer et industrispor til savværket, samt nedkørslen til de nedre lag.
Normalt niveau og stigninger
I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen.
Mellemniveauet er domineret af en stor station i midten. Ud over tre spor til perron, har den både nedkørsel til nederste niveau, samt to industrispor til postkontor og møbelfabrikken.
Laveste og normalt niveau
På nederste niveau er der fire opstillingsspor i en synlig banegrav. Dette område er Lokalbanens serviceareal med værksteder og ventende materiel (Lint 41).
I nederste højre hjørne er der et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.
For at designe min testbane er jeg nød til at vide hvor lille en radius jeg kan anvende, toget skal jo kunne køre rundt – da den også skal kunne anvendes til at indkøre nye lokomotiver.
Lokalbanens tog er jo meget forskellige, men det tog jeg forventer at have problemer med radius, må være det med flest aksler, samt det med de længste vogne. Flest aksler må være Litra MX, og de længste vogne må være ståltogets fladvogne. Jeg forventer ikke de store problemer med Lint toget.
Derfor er jeg nød til at anskaffe mig en MX, hmm den findes to jo ikke til skala N. Det gør MY derimod, og der er netop kommet en ny version af MY fra Kato – så det passer perfekt. Så må jeg jo se om jeg kan ombygge denne til en MX senere. Jeg har også bestilt to fladvogne, en RS og en Samms.
