Skala N modeltogbane
Så blev det tid til endnu en test af mit s-tog. Designet virker fint, men det hele er for let. For at få hjulene til at få fat i skinnerne skal der meget mere vægt til.
Motoren virker desværre for lille, da der skal en del strøm til for a den kan trække. Det er helt klart at en 3V motor ikke er ideel, da området hvor den kan reguleres er ret lille.
Nu har jeg fået et par versioner hjem af designet og det er bestemt en måde at lave Litra SA på.
Men da jeg endelig havde fået samlet SA vognen, ramte virkeligheden hårdt. Vognen printet i plast er meget for let, trykket på akselerne er så lille at motoren trækker hjulene rundt uden at det giver nogen form for fremdrift. Kun ved at lægge noget tungt ovenpå kunne jeg få det til at køre – ikke videre kønt 😉
Jeg skal derfor til at undersøge om jeg kan indbygge noget vægt, eller printe undervognen i metal.
Metoden til at fremstille toget som 3D print er dog stadig valgt 😉
I Danmark anvender banedanmark et spor med en profil der hedder UIC60. Profilet har en højde på 172 mm, der i skala N giver en højde på 1,075 mm, – der igen omregnet til tusindedel tomme er Code 42 (svaret på alting, naturligvis 🙂 ).
Det var jo let, så bestiller jeg nogle Code 42 skinner og sporskifter… 😉 Nå – det findes ikke, hmm. Da jeg har valgt at banen skal opbygges med spor i skala 1:160 som hedder “N”, har jeg så undersøgt de forskellige muligheder
Ældre skinner kan være af typen DSB45 som har en højde på 141 mm (Code 35). Typebetegnelserne beskriver i øvrigt skinnens vægt pr. meter, DSB45 vejer altså ca. 45 kg/m. Men da jeg har valgt epoke 5, skal jeg holde mig til UIC60 skinner.
Spor til skala N (sporvidde 9mm) findes typisk færdigproduceret i code 80 og code 55 eller som hjemme-byg i code 40. Code tallet angiver skinnens højde i tusindedel tomme.
Code 80 = 80 / 1000 tomme = 0,080 tomme = 0,080 * 25,4 mm = 2,032 mm
Code 55 = 55 / 1000 tomme = 0,055 tomme = 0,055 * 25,4 mm = 1,397 mm
Code 40 = 40 / 1000 tomme = 0,040 tomme = 0,040 * 25,4 mm = 1,016 mm
De fleste spor er Code 80, men producenterne Atlas og Peco laver spor i Code 55. Alle disse spor er dog for høje i forhold til forbilledet, så derfor er der en del der laver sine egne skinner med spor i Code 40. Dette spor er lidt for lavt, men kommer meget tæt på den ægte vare (0,059 mm i skala N).
Fremo standarden siger generelt at man skal vælge Code 40, men i Fremo N-RE som er den mest anvendte i Europa, er det tilladt med Code 55 skinner. Atlas laver det pæneste Code 55 spor, men det er lavet efter den Amerikanske NMRA standard, og derfor vil nogle europæiske tog ikke umiddelbart kunne køre på disse.
Det engelske firma PECO laver også spor i Code 55, men efter den Europæiske NEM standard, der passer til vores materiel. Skinnen har faktisk højde som en Code 80, men de har valgt at skjule en del af skinnen i svellerne. Dette er smart da den på ydersiden ligner en Code 55 skinne, men stadig har styrken som Code 80.
Vælger man et spor i Code 40, skal man være opmærksom på at materiel, der er mere end ca. 20 år gammelt kan have hjul med en profil der ikke kan køre på disse. Man skal derfor skifte hjul på disse gamle lokomotiver og vogne før de kan køre på Code 40 spor.
Den originale skinne fra Arnold er en Code 80 skinne uden hoved som ikke ligner forbilledet ret meget, den har forkert form og er alt for høj (2,05mm).
Både Roco, Fleismann, Kato og Trix laver skinner der har en mere rigtig profil, men de er alle i Code 80, altså er de for høje og kan ikke anvendes i Fremo.
Peco’s profil som ses her er synligt Code 55 men den er stadig for høj (1,4mm) og hovedet er noget lille (næsten ikke synlig). Hvis man sammenligner med UIC, så vil det være ønskeligt med et noget bredere hoved på sporet.
Profilen har synligt en flade bund, og er ikke som normalt for engelske spor med rund bund (bullhead).
Skal man have færdiglavet spor og sporskifter her i europa, er det efter min mening kun Peco Code 55 der kan anvendes. Men man kan også gå hele vejen og lave sine spor selv, så kan man lave dem i Code 40, som jo er tættere på originalen.
Fast Tracks laver en masse hjælpemidler til at fremstille spor og sporskifter til både Code 40 og Code 55. Resultaterne er rigtig flotte, og man kan fremstille sporskifter der er længere (1:12) end de serieproducerede. Desværre er sporskifterne efter den amerikanske standard, hvor jeg skal lave efter den europæiske NEM stadard.
Den mest anvendte metode til at lave spor selv, er at anvende træstykker og printplader, der er skåret i mål som sveller. Printpladerne anvendes for ca. hver 5 svelle, og skinnestykkerne lodes så fast til printpladerne og de resterende træsveller limes fast. Metoden er rimelig enkel og kan anvendes til både almindeligt spor og til sporskifter.
De mest tilgængeligt skinner er fra firmaet Micro Engineering, og til skala N laver de både Code 40 og 55 med et profil der minder meget om originalen UIC60. På billedet her ses Code 70, 55 og 40 – alle i både mørk og blank udgave.
Micro Engineering laver nu fleksspor i Code 40 i udgaver med træ og beton sveller (efter amerikansk standard), som åbner mulighed for at lave et mere moderne spor, der passer godt til epoke 5. Fleksspor kan købes hos f.eks. N Scale Supply, men husk at der kommer moms og importgebyr oven i prisen. Sporskifterne skal man dog stadig lave selv.
Vælger man beton udgaven skal man vælge det mørke spor, da det er svært at male skinnerne uden at ramme de grå betonsveller.
Vælger man at lave sporet selv kommer man ikke uden om programmet Templot. Dette er en blanding af et sporlægnings program og et program til teknisk tegning. Det er bestemt ikke let at anvende, men resultatet taler for sig selv. Alt kan indstilles til det behove man har, og man kan lave spor og sporskifter i alle længder, krumninger og vinkler. Når man har designet sin sporplan eller en del af denne, kan man udskrive den og anvende den som skabelon når sporet skal bygges.
Jeg har planer om at lave et sporskifte med en afgrening på 1:19 med DSB’s UIC60-R1200-1:19 som forbillede.
En ny lille producent (British Filescale, et en mands firma) er begyndt at lave både spor og sporskifter i Code 40. Sporene er ikke færdiglavet men “byg selv” samlesæt.
Sporene overholder NEM standarden, og ser ret fine ud. Flexspor på 1 meter er rimelig i pris og koster 5 GBP, mens et sporskifte koster 18,50 GBP. Det er dobbelt pris af Peco, men spørgsmålet er så om det så også ser dobbelt så godt ud? Nu har jeg kun set det på billeder, men ud fra dette vil jeg faktisk sige ja, det ser virkelig godt ud.
En moderne dansk træsvelle er: 2600 mm lang og 260 mm bred (16,3 mm x 1,6 mm i skala N) og er placeret med en afstand på 625mm fra midte til midte, dog 600mm i sporskifter (3,8 mm i skala N).
Betonsveller er blevet anvendt fra 1958, hvor betonsvellen bestod af to stykker beton med et jernprofil imellem. Siden 1989 har man anvendt betonsveller, der er støbt i et stykke (monoprofil). Betonsvellerne er 2500mm lang, 179mm bredde i toppen (280 i bunden) og 224mm høje.
Under hvert spor ligger der i virkeligheden 30-35 cm skærver, som er små granitsten, og derunder er der 20 cm grus – til sammen kaldes det ballast. Under ballasten er der jord. Sporets underlag er nøje beregnet for at give sporet størst mulig stabilitet.
Gruslaget under skærverne sikrer, at regnvand hurtigt kan løbe væk fra sporet. Det er vigtigt, for jo mere tørt sporet er, jo længere holder det. Desuden sikrer gruslaget, at mudder, ler og andet smuds fra jorden holdes væk fra skærverne, så de ikke bliver beskidte.
Skærverne skal have en størrelse på 32 – 64 mm og være rene, for at sporet ligger stabilt. Snavsede og ødelagte ballaststen og fugtig, blød bund under sporet kan gøre sporet ustabilt, så togenes hastighed må sættes ned. Snavsede skærver kan renses med en ballastrensemaskine. En stor del af de ballaststen, der ligger under det danske jernbanenet trænger til en udskiftning.
I model kan man jo ikke se højden på ballasten, så længe den i siderne går langt nok ned. For at få de rigtige skærver i skala 1:160 skal de altså være mellem 0,2 – 0,4 mm. Derefter skal man ud og tage nogle billeder så man kan få dem malet i den rigtige farve.
Et sporskifte deler et spor i to sporveje. Sporskifter angivers som feks. UIC60-500-1:14, som har et afgreningsforhold på 1:14 og en afgreningsporradius på 500 meter. Sporskifter afgrener med 1:14, når 14 m i sporets retning afgrener med 1 meter. Sporradius afgør hvor hurtigt toget må køre i det afvigende spor.
| Radius meter | 1:160 mm | Hældning | Længde meter | 1:160 mm | Hastighed | |
| 60-190-1:7,5 | 190 | 1188 | 1:7,5 | 27,30 | 171 | 40 km/t |
| 60-190-1:9 | 190 | 1188 | 1:9 | 27,30 | 171 | 40 km/t |
| 60-300-1:9 | 300 | 1875 | 1:9 | 33,01 | 206 | 50 km/t |
| 60-500-1:12 | 500 | 3125 | 1:12 | 40,21 | 251 | 60 km/t |
| 60-500-1:14 | 500 | 3125 | 1:14 | 41,05 | 256 | 60 km/t |
| 60-1200-1:19 | 1200 | 7500 | 1:19 | 60,95 | 380 | 100 km/t |
| 60-2400-1:19-S | 2400 | 15000 | 1:19 | 60,95 | 380 | 120 km/t |
| 60-2500-1:26,5 | 2500 | 15625 | 1:26,5 | 93,49 | 584 | 130 km/t |
Alle nyere danske sporskifter ligges i lige spor, og kun den ene sporvej afgrener. Eneste undtagelse er UIC60-R2400-1:19-S hvor begge spor afgrener symmetrisk hver sin vej.
Et sporskifte består af følgende dele:
1 krum sporskiftetunge med ret sideskinne, 2 lige sporskiftetunge med krum sideskinne, 3 mellemskinner, 4 tvangskinne opbygget af tvangskinneprofil og sideskinne, 5 sporskiftekrydsningens hjertespids, 6 sporskiftekrydsningens vingeskinner, 7 stamspor, 8 afvigende spor, 9 sporskiftets forende, 10 sporskiftetes bagende.
På fri bane skal der være mindst 4,25 meter fra sporcenter til sporcenter, på stationer 4,50 meter. På stationer med enkeltsidig perron skal der være minimum 7,5 meter (6,5 ved ombygning), men det tilstræbes at være et multiplum af 4,5 meter (f.eks. 3*4,5 = 13,5 meter)
Ved ombygning kan anvendes 13,0 meter, men også andre er blevet anvendt: Københavns Hovedbanegård 12,5 m., Odense 12,5 m., Glostrup 11,0 m., Taastrup 12,0 m., Hedehusene 9,5 m., og Vejle 12,0 m.
På privatbaner er omløbsspor ofte forøget til 4,70 meter.