Month: July 2010

Planlægningen af denne bane har været lang, ja endog meget lang. Ingen af de designede baner bliver til noget, men de har alle været med til at opbygge den viden der har skabt den valgte bane.

Jeg er nu sikker på at min bane skal opbygges af et antal moduler; private og efter FREMO standarden. Processen med valg af layout har været lang, men jeg er bestemt glad for at jeg tog mig tid til det, og ikke gik i gang med at opbygge en bane som jeg så kort tid efter kunne kassere igen. Ideen med moduler synes jeg er helt rigtig, så må vi jo se om jeg en dag finder en klub som jeg vil deltage i, samt få luftet mine moduler i sammenhæng med andre – nu har jeg da muligheden hvis lysten skulle opstå.

Pladebane
En mulighed er at lave en plade, som skal hænge på vægen i kontoret. Pladen kan få en størrelse på ca 2,5 * 1,5 meter, da det skal være muligt at slå den op af vægen så kontoret kan anvendes som kontor. Pladebanen har den fordel at den vil kunne findes frem (slås ned) og pakkes væk på et øjeblik – så man kan arbejde eller køre på banen når man har tid og lyst. Bagdelen ved pladen er at en stor del af sporet vil være drejeskinner og banen får et præg af at toget køre rundt og rundt.

Modulbane
Modulbanen består af et antal standard moduler, som man så sætter sammen når der skal køres. Denne type gør det muligt at lave banen så den består mest af lige strækninger som det er i virkeligheden. En anden fordel ved moduler er at man kan lave en helt færdig bane (få færdige moduler) og så udvide med nye moduler senere. Bagdelen ved modulbanen er at det tager en del tid at sætte banen op for at køre på den, da modulerne jo skal sættes sammen og justeres så togene kan passere modulsamlingerne.

Testbane
Som supplement til en modul bane kunne man lave en minimal bane på en plade, som tjener til formål at kunne teste og fotografere materiel, samt at sønnen hurtigt kunne få noget at køre på. Da hovedkravet til banen er at den fylder lidt, bliver det hurtigt en bane i flere niveauer hvis man vil have et par stationer og noget industri på banen. Som med en pladebane bliver næsten alle strækninger buede kurver.

Modul-Pladebane
I erkendelse af at jeg ikke kunne vælge mellem modul og pladebane, har jeg fundet et koncept hvor halvdelen af banen er på moduler, og den anden er bygget på plade tilpasset rummet. For at dette kan lade sig gøre er mit kontor nu officielt skiftet til togrum.

Jeg lader de gamle forslag ligge til inspiration, start nedefra hvis du vil se udviklingen.

Den anden station er nu en skala korrekt version af Mårum station. Service området er fjernet og der er i stedet lavet en fiddleyard under banen, samt en 2,9% nedkørsel til denne.

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

• En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
• En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
• En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
• En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
• En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
• En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med to spor. Det ene spor er nedkørsel til en fiddleyard, og det andet fører over til rummets anden side. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen. (grå modul)

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station, som er en skala korrekt version af Mårum station.

I højre side er der et fast modul med enten en trælasthandel, eller et teglværk – det finder jeg ud af når jeg når så langt.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

• En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
• En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
• En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
• En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
• En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
• En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med et enkelt spor. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen.

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station inspireret af en forkortet Melby station.

I højre side er der et fast modul med Lokalbanens serviceområde med administrationsbygning, sidespor og servicehal. Modulet indeholder også et stik spor til en lille trælasthandel.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

• En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
• En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
• En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
• En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
• En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
• En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med et enkelt spor. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen.

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station inspireret af en forkortet Melby station.

I højre side er der et fast modul med Lokalbanens serviceområde med administrationsbygning, sidespor og servicehal. Modulet indeholder også et stik spor til en lille trælasthandel.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.