Ny webside

Så fik jeg endelig gang i flytningen af websiden.

Det nye site anvender WordPress, som er enkel at anvende, har masser af design templates og moduler. Alt hvad jeg har haft brug for har været let at finde, selv opgraderinger af programmet, moduler og templates kan gøres direkte fra brugerfladen.

Jeg forsøger at gøre det så minimalt som muligt, så jeg anvender en af de standard designs der følger med, og jeg anvender så få moduler som muligt osv. Dette er for at jeg ikke i fremtiden står med et CMS der ikke kan opgraderes fordi moduler ikke understøtter nyeste version eller omvendt.

Det gamle website var et google site, og havde rigtig mange begrænsninger, – den største var at jeg hele tiden var ved at løbe tør for plads. Og så trængte designet også til en opdatering.

Nu er jeg gået i gang med at flytte data over, det kommer nok til at tage lidt tid…

Printerrummet

Mit rum for 3D print har efterhånden fundet sin form, og det er begyndt at fungere med print, vask og afrensning med ultralyd.

En led-liste giver et godt lys i rummet, og plastdøren holder på varmen og man kan kigge ind uden af åbne.

Efteråret skal bruges udendørs med husprojekter, og foråret næste år skal bruges til at lave et gæstebadeværelse. Derfor går projektet i stå det næste års tid.

3D Printede vinduer

Mine 3D print med glat overflade til venstre, Shapeways til højre med riller

Så kom der gang i 3D printeren, og jeg fik testet print af vinduer til S-Toget. Disse vinduer skal i modsætning til dem fra Shapeways ikke have noget særlig efterbehandling.

Min 3D print øverst, nederst er det fra Shapeways

Gennemsigtigheden er tæt på at være det samme.

3D printeren har fået sit eget lille isoleret rum i garagen, så jeg kan holde en nogenlunde konstant temperatur til printeren. Flydende resin er ikke så glad for kulde.

Endnu en pakke fra Shapeways

Så fik jeg endelig de sidste dele hjem, efter at Shapeways ikke ville printe dem første gang. Så nu måtte jeg betale fuld pris og en extra gang fragt (som jo næsten er dyrere end printene). Jeg er nød til at finde på noget andet.

Delene er pakket godt ind
Delene ser fine ud
Første samling af en undervogn med det nye design og en større motor
Nu med kabel og lidt ekstra vægt
Testkørsel…

Autodesk Fusion 360

Finally I found a 3D design application that provides me the options that I need. The reuse and linking between parts are perfect, and it keeps track of all the versions and informs if something is not up to date.

Shapeways levering

Så kom endnu en pakke hjem fra Shapeways.

Det er altid spændende at få en kasse hjem fra Shapeways, sandhedes øjeblik hvor man finder ud af om man har designet det godt nok, eller man igen skal justere…

Vinduer printet i transparent plastik

Vinduerne har desværre en del flere riller end forventet. Det kræver altså en del efterbehandling at få vinduerne klar til brug.

Endnu en version af SA med de seneste rettelser
Første version af SC

Samlinger mellem vognene, rillerne er bedre end forventet.

Vognene SA og SB er her samlet

Samlingen mellem vognene virker perfekt, og tillader vognene at dreje i kurver som designet. Dog er samlingens fastgørelse i vognene for tynde, så de vil nok knække ved brug, så de må designes noget kraftigere. Det kan dog heldigvis sagtens lade sig gøre uden af de bliver mere synlige end de allerede er.

Undervognene ville Shapeways ikke printe (selv om de var gået igennem det automatiske check) da de stave som bandt dem samme som en del var for tynde. Igen er det ikke den del man vil have printet der er problemet, men de dele man er nød til at tilføje for at få prisen lidt ned. Det er virkelig irriterende at skulle bruge så meget tid på at tilpasse alt for at passe ind i deres mærkelige måder at beregne priser på.

Det hele er nu pakket ud og jeg skal i gang med at teste.

Det største problem med Shapeways, er at de bliver ved med at hæve prisen. I en verden hvor man forventer at ting bliver billigere, er det lidt frustrerende at det konstant bliver dyrere.

Hvis jeg ønsker at have en del S-Tog på mine moduler, så er jeg nok nød til at finde på noget andet.

Alt modeltog pakket væk

Der er andre og for mig vigtigere ting der skal passes som familiefar med kone og 2 børn. Derfor har jeg pakket alt modeltog sammen på lageret.

Jeg vil i det næste år eller to bruge den sparsome fritid jeg har til at arbejde lidt videre på s-togs projektet og 3D printning.

Afprøvning af Litra SA S-Tog

Litra SA monteret med mini motor

Så blev det tid til endnu en test af mit s-tog. Designet virker fint, men det hele er for let. For at få hjulene til at få fat i skinnerne skal der meget mere vægt til.

Motoren virker desværre for lille, da der skal en del strøm til for a den kan trække. Det er helt klart at en 3V motor ikke er ideel, da området hvor den kan reguleres er ret lille.

Testkørsel af Litra SA – S-Tog med overdel og ekstra vægt

Status for 3D print

Nu har jeg fået et par versioner hjem af designet og det er bestemt en måde at lave Litra SA på.

Men da jeg endelig havde fået samlet SA vognen, ramte virkeligheden hårdt. Vognen printet i plast er meget for let, trykket på akselerne er så lille at motoren trækker hjulene rundt uden at det giver nogen form for fremdrift. Kun ved at lægge noget tungt ovenpå kunne jeg få det til at køre – ikke videre kønt 😉

Jeg skal derfor til at undersøge om jeg kan indbygge noget vægt, eller printe undervognen i metal.

Metoden til at fremstille toget som 3D print er dog stadig valgt 😉

Spor

DSB45 og UIC60

I Danmark anvender banedanmark et spor med en profil der hedder UIC60. Profilet har en højde på 172 mm, der i skala N giver en højde på 1,075 mm, – der igen omregnet til tusindedel tomme er Code 42 (svaret på alting, naturligvis 🙂 ).

Det var jo let, så bestiller jeg nogle Code 42 skinner og sporskifter… 😉 Nå – det findes ikke, hmm. Da jeg har valgt at banen skal opbygges med spor i skala 1:160 som hedder “N”, har jeg så undersøgt de forskellige muligheder

Ældre skinner kan være af typen DSB45 som har en højde på 141 mm (Code 35). Typebetegnelserne beskriver i øvrigt skinnens vægt pr. meter, DSB45 vejer altså ca. 45 kg/m. Men da jeg har valgt epoke 5, skal jeg holde mig til UIC60 skinner.

Sporets code

Spor til skala N (sporvidde 9mm) findes typisk færdigproduceret i code 80 og code 55 eller som hjemme-byg i code 40. Code tallet angiver skinnens højde i tusindedel tomme.

Code 80 = 80 / 1000 tomme = 0,080 tomme = 0,080 * 25,4 mm = 2,032 mm
Code 55 = 55 / 1000 tomme = 0,055 tomme = 0,055 * 25,4 mm = 1,397 mm
Code 40 = 40 / 1000 tomme = 0,040 tomme = 0,040 * 25,4 mm = 1,016 mm

De fleste spor er Code 80, men producenterne Atlas og Peco laver spor i Code 55. Alle disse spor er dog for høje i forhold til forbilledet, så derfor er der en del der laver sine egne skinner med spor i Code 40. Dette spor er lidt for lavt, men kommer meget tæt på den ægte vare (0,059 mm i skala N).

Fremo standarden siger generelt at man skal vælge Code 40, men i Fremo N-RE som er den mest anvendte i Europa, er det tilladt med Code 55 skinner. Atlas laver det pæneste Code 55 spor, men det er lavet efter den Amerikanske NMRA standard, og derfor vil nogle europæiske tog ikke umiddelbart kunne køre på disse.

Det engelske firma PECO laver også spor i Code 55, men efter den Europæiske NEM standard, der passer til vores materiel. Skinnen har faktisk højde som en Code 80, men de har valgt at skjule en del af skinnen i svellerne. Dette er smart da den på ydersiden ligner en Code 55 skinne, men stadig har styrken som Code 80.

Vælger man et spor i Code 40, skal man være opmærksom på at materiel, der er mere end ca. 20 år gammelt kan have hjul med en profil der ikke kan køre på disse. Man skal derfor skifte hjul på disse gamle lokomotiver og vogne før de kan køre på Code 40 spor.

Skinnens profil

Den originale skinne fra Arnold er en Code 80 skinne uden hoved som ikke ligner forbilledet ret meget, den har forkert form og er alt for høj (2,05mm).

Både Roco, Fleismann, Kato og Trix laver skinner der har en mere rigtig profil, men de er alle i Code 80, altså er de for høje og kan ikke anvendes i Fremo.

Peco’s profil som ses her er synligt Code 55 men den er stadig for høj (1,4mm) og hovedet er noget lille (næsten ikke synlig). Hvis man sammenligner med UIC, så vil det være ønskeligt med et noget bredere hoved på sporet.

Profilen har synligt en flade bund, og er ikke som normalt for engelske spor med rund bund (bullhead).

Skal man have færdiglavet spor og sporskifter her i europa, er det efter min mening kun Peco Code 55 der kan anvendes. Men man kan også gå hele vejen og lave sine spor selv, så kan man lave dem i Code 40, som jo er tættere på originalen.

Fast Tracks laver en masse hjælpemidler til at fremstille spor og sporskifter til både Code 40 og Code 55. Resultaterne er rigtig flotte, og man kan fremstille sporskifter der er længere (1:12) end de serieproducerede. Desværre er sporskifterne efter den amerikanske standard, hvor jeg skal lave efter den europæiske NEM stadard.

Den mest anvendte metode til at lave spor selv, er at anvende træstykker og printplader, der er skåret i mål som sveller. Printpladerne anvendes for ca. hver 5 svelle, og skinnestykkerne lodes så fast til printpladerne og de resterende træsveller limes fast. Metoden er rimelig enkel og kan anvendes til både almindeligt spor og til sporskifter.

De mest tilgængeligt skinner er fra firmaet Micro Engineering, og til skala N laver de både Code 40 og 55 med et profil der minder meget om originalen UIC60. På billedet her ses Code 70, 55 og 40 – alle i både mørk og blank udgave.

Micro Engineering laver nu fleksspor i Code 40 i udgaver med træ og beton sveller (efter amerikansk standard), som åbner mulighed for at lave et mere moderne spor, der passer godt til epoke 5. Fleksspor kan købes hos f.eks. N Scale Supply, men husk at der kommer moms og importgebyr oven i prisen. Sporskifterne skal man dog stadig lave selv.

Vælger man beton udgaven skal man vælge det mørke spor, da det er svært at male skinnerne uden at ramme de grå betonsveller.

Vælger man at lave sporet selv kommer man ikke uden om programmet Templot. Dette er en blanding af et sporlægnings program og et program til teknisk tegning. Det er bestemt ikke let at anvende, men resultatet taler for sig selv. Alt kan indstilles til det behove man har, og man kan lave spor og sporskifter i alle længder, krumninger og vinkler. Når man har designet sin sporplan eller en del af denne, kan man udskrive den og anvende den som skabelon når sporet skal bygges.

Jeg har planer om at lave et sporskifte med en afgrening på 1:19 med DSB’s UIC60-R1200-1:19 som forbillede.

En ny lille producent (British Filescale, et en mands firma) er begyndt at lave både spor og sporskifter i Code 40. Sporene er ikke færdiglavet men “byg selv” samlesæt.

Sporene overholder NEM standarden, og ser ret fine ud. Flexspor på 1 meter er rimelig i pris og koster 5 GBP, mens et sporskifte koster 18,50 GBP. Det er dobbelt pris af Peco, men spørgsmålet er så om det så også ser dobbelt så godt ud? Nu har jeg kun set det på billeder, men ud fra dette vil jeg faktisk sige ja, det ser virkelig godt ud.

Sveller og Ballast

Sveller

En moderne dansk træsvelle er: 2600 mm lang og 260 mm bred (16,3 mm x 1,6 mm i skala N) og er placeret med en afstand på 625mm fra midte til midte, dog 600mm i sporskifter (3,8 mm i skala N).

Betonsveller er blevet anvendt fra 1958, hvor betonsvellen bestod af to stykker beton med et jernprofil imellem. Siden 1989 har man anvendt betonsveller, der er støbt i et stykke (monoprofil). Betonsvellerne er 2500mm lang, 179mm bredde i toppen (280 i bunden) og 224mm høje.

Ballast

Under hvert spor ligger der i virkeligheden 30-35 cm skærver, som er små granitsten, og derunder er der 20 cm grus – til sammen kaldes det ballast. Under ballasten er der jord. Sporets underlag er nøje beregnet for at give sporet størst mulig stabilitet.

Gruslaget under skærverne sikrer, at regnvand hurtigt kan løbe væk fra sporet. Det er vigtigt, for jo mere tørt sporet er, jo længere holder det. Desuden sikrer gruslaget, at mudder, ler og andet smuds fra jorden holdes væk fra skærverne, så de ikke bliver beskidte.

Skærverne skal have en størrelse på 32 – 64 mm og være rene, for at sporet ligger stabilt. Snavsede og ødelagte ballaststen og fugtig, blød bund under sporet kan gøre sporet ustabilt, så togenes hastighed må sættes ned. Snavsede skærver kan renses med en ballastrensemaskine. En stor del af de ballaststen, der ligger under det danske jernbanenet trænger til en udskiftning.

I model kan man jo ikke se højden på ballasten, så længe den i siderne går langt nok ned. For at få de rigtige skærver i skala 1:160 skal de altså være mellem 0,2 – 0,4 mm. Derefter skal man ud og tage nogle billeder så man kan få dem malet i den rigtige farve.

Sporskifte

Et sporskifte deler et spor i to sporveje. Sporskifter angivers som feks. UIC60-500-1:14, som har et afgreningsforhold på 1:14 og en afgreningsporradius på 500 meter. Sporskifter afgrener med 1:14, når 14 m i sporets retning afgrener med 1 meter. Sporradius afgør hvor hurtigt toget må køre i det afvigende spor.

 Radius
meter
 1:160
mm
HældningLængde
meter
 1:160
mm
 Hastighed
 60-190-1:7,5190  11881:7,5 27,30  171 40 km/t
 60-190-1:9190  11881:9 27,30  171 40 km/t
 60-300-1:9300  18751:9 33,01  206 50 km/t
 60-500-1:12500  31251:12 40,21  251 60 km/t
 60-500-1:14500  31251:14 41,05  256 60 km/t
 60-1200-1:191200  75001:19 60,95  380 100 km/t
 60-2400-1:19-S2400  150001:19 60,95  380 120 km/t
 60-2500-1:26,52500  156251:26,5 93,49  584 130 km/t

Alle nyere danske sporskifter ligges i lige spor, og kun den ene sporvej afgrener. Eneste undtagelse er UIC60-R2400-1:19-S hvor begge spor afgrener symmetrisk hver sin vej.

Et sporskifte består af følgende dele:

1 krum sporskiftetunge med ret sideskinne, 2 lige sporskiftetunge med krum sideskinne, 3 mellemskinner, 4 tvangskinne opbygget af tvangskinneprofil og sideskinne, 5 sporskiftekrydsningens hjertespids, 6 sporskiftekrydsningens vingeskinner, 7 stamspor, 8 afvigende spor, 9 sporskiftets forende, 10 sporskiftetes bagende.

Sporafstand

På fri bane skal der være mindst 4,25 meter fra sporcenter til sporcenter, på stationer 4,50 meter. På stationer med enkeltsidig perron skal der være minimum 7,5 meter (6,5 ved ombygning), men det tilstræbes at være et multiplum af 4,5 meter (f.eks. 3*4,5 = 13,5 meter)

Ved ombygning kan anvendes 13,0 meter, men også andre er blevet anvendt: Københavns Hovedbanegård 12,5 m., Odense 12,5 m., Glostrup 11,0 m., Taastrup 12,0 m., Hedehusene 9,5 m., og Vejle 12,0 m.

På privatbaner er omløbsspor ofte forøget til 4,70 meter.

Fremstillingsmetoder – 3D fortsat..

To år efter forsøger jeg nu igen. Denne gang med Free CAD, som endelig er et tegneprogram hvor man arbejder ud fra mål – og ikke tegning med mus – jubii. Har man lavet en linje på 1 mm der skal rettets til 2, ja så retter man blot målet og straks er resten justeret, perfekt. Og så er det som navnet antyder, gratis.

Toget består af vognene SA-SB-SC-SD-(SD-SC-SB-SA) eller SE-SF-SG-SH, men der er heldigvis rigtig meget genbrug.

Jeg er så gået i gang med undervognen til SA (som er samme som SE – men ikke SH).

Men for at tegne denne er der en række ting jeg skal tage stilling til:

  • hvilke hjul skal jeg anvende, så jeg kender højden og aksellængden.
  • hvilken koblingskasse skal jeg anvende, NEM eller Rapido.
  • hvordan skal vognene samles, da en vogn bære den næste.
  • hvilken motor skal anvendes og hvilke aksler skal der træk på, så motoren kan understøttes.

Det første 3D print af en undervogn er nu kommet hjem og er prøvekørt. Ud over nogle “små” designfejl i motorophænget (derfor holdes motoren af tape), så er jeg meget tilfreds med resultatet. Hjulophænget skal også justeres så det bliver lidt sværere at afmontere hjulene.

Endnu et 3D print er kommet hjem, og jeg var lidt skuffet… det var bestemt ikke så fint som den første. Heldigvis er det kun et led i udviklingen så det kunne anvendes til lidt forsøg, også de destruktive. Endnu et par justeringer er foretaget og jeg er ved at være klar til at bestille for 3. gang.

S-Tog – Scharfenberg Kobling

De danske s-tog findes både i standard udgaven med 8 vogne, og den korte med 4 vogne. I myldretid kan man sammenkoble to af disse til længere tog, på enten 12 eller 16 vogne, så man kan medtage flere passagerer.

Togene er derfor monteret med en Scharfenberg kobling.

Jeg har fundet to producenter af Scharfenberg koblinger, Kato og Tomix. Kato koblingen er dog meget svær at finde i butikker, så det virker som om at Tomix er blevet dominerende på denne koblingstype.

Tomix laver en simple type, der er lavet for at erstatte standardkoblingen i eksisterende materiel. Denne kan købes i byggesæt.

Tomix laver også en avanceret udgave, hvor koblingen er tæt på lige skinner, mens den bliver længere i kurver så det er muligt at anvende den på modelbaner med begrænset plads.

Tomix 0381 Scharfenberg Couplers TN (24x)

Tomix 0331 Sort Scharfenberg Couplers (6x)

Det lette valgt er at anvende denne Scharfenberg kobling til mit s-tog projekt, da den er prototype korrekt, den virker, samt at jeg ikke mener at det er et problem at man ikke let kan sammenkoble den med andet N skala materiel, da man jo heller ikke gør det i virkeligheden.

Scharfenberg koblingerne passer desværre ikke i en standard NEM 355 koblingskasse – øv, så jeg må designe en rapido kasse i min undervogn. Men så kan man også let skifte til en standardkobling hvis man måtte ønske dette.

Desværre gav det den del problemer at designe rapidokassen, da man ikke rigtig kan komme til den fra undersiden som det er normalt. En NEM 355 kasse vil passe meget bedre til projektet, da koblingen monteres og skiftes i togets køreretning. Det betyder så også at jeg skal til at designe en Scharfenberg kobling til NEM kassen… hmm.

Efter at have forsøgt med at 3D printe NEM kassen til koblingen to gange uden tilfredsstillende resultat, har jeg valgt at vende tilbage til Rapido kassen. Den er meget simpel og jeg har fundet en løsning hvor gulvet fungere som låg til Rapido kassen, så man ikke behøver at have adgang fra undersiden af koblingskassen.

I øvrigt var jeg forbi et s-tog forleden, og man kan faktisk kigge ned langs koblingen til skinnerne. Det vil altså være korrekt hvis modellen ikke er lukket i bunden. Det kan jo så blive det næste forsøg hvis det nuværende forsøg heller ikke virker tilfredsstillende.

S-Tog – Motor

Jeg skal jo anvende en trækkraft, der kan få toget til at køre 120km/t.

I skala N giver det 750 meter/timen som er 12,5 meter i minuttet. Hjulet er 5,2 mm i diameter, som giver 16,33 mm på en omgang. Hjulet skal altså køre max 765 omgange på et minut. Gearet har en udveksling på 1:10 så motoren skal have en max rotation over 7650 omgange pr minut. Digitaldekoderen kan så sørge for at overholde denne begrænsning.

Jeg har kigget efter steder hvor man kan købe en halvfærdig løsning, og Bo Holmqvist har fundet sådan nogle hos tyske SB-Modelbau. En SA togstamme skal nok anvende to stk. mens SE nok kan nøjes med en enkelt motor. Det virker som en god, men ikke specielt billig løsning.

Originalen har jo træk på mange aksler, så det kunne være lidt sjovt hvis man også kunne gøre det i model. Jeg har derfor kigget på hjul, tandhjul, gear, og motorer – primært uden kærne (Maxon, Faulhaber). Hvis man har mange motorer fordelt i toget skal hver motor jo ikke trække så meget, og jeg har mulighed for at vælge nogle meget små motorer. Dette er jo en kæmpe fordel i Scala N, da de så ikke kommer til at fylde hele vognen.

Til prototypen bestilte jeg en Kato 11-103 som jeg planlage at skille ad, og så anvende delene til at bygge undervognen så den passer til Litra SA. Jeg fik leget med den, og skilt og samlet den, så jeg kunne få lidt erfaring med opbygningen. Jeg har dog besluttet at designe undervognene så de passer til den færdige løsning.

Jeg har nu bestilt et par små motorer, som er beregnet til at trække 1-2 vogne ud over den de er monteret i. Når jeg har lavet eksperimenter med dem, beslutter jeg mig for en endelig løsning, men håber på at det kan lade sig gøre med de mange små motorer.

Mit første 3D print af SA undervognen kom hjem og jeg har eksperimenteret med den lille motor. Da jeg havde være lidt for snæver i mit design kunne gearet ikke køre rundt. Ved at fjerne noget af motorophænget kunne jeg få løftet motoren lidt højere op så gearet fik det luft det skal bruge for at virke. Med et simpelt strømoptag lavet med kobbertråd fik vognen sin første tur på skinnerne.

Den lille motor har masser af kraft til at trække vognen, faktisk så meget at der skulle lidt ekstra vægt (stor tusch) på for at den ikke lavede hjulspin. Det er jo gode nyheder da den er den helt lille 1,5V motor, så når jeg får fat i en 6V til en fornuftig pris bliver det jo en helt god løsning.