Fremstillingsmetoder – 3D fortsat..

To år efter forsøger jeg nu igen. Denne gang med Free CAD, som endelig er et tegneprogram hvor man arbejder ud fra mål – og ikke tegning med mus – jubii. Har man lavet en linje på 1 mm der skal rettets til 2, ja så retter man blot målet og straks er resten justeret, perfekt. Og så er det som navnet antyder, gratis.

Toget består af vognene SA-SB-SC-SD-(SD-SC-SB-SA) eller SE-SF-SG-SH, men der er heldigvis rigtig meget genbrug.

Jeg er så gået i gang med undervognen til SA (som er samme som SE – men ikke SH).

Men for at tegne denne er der en række ting jeg skal tage stilling til:

  • hvilke hjul skal jeg anvende, så jeg kender højden og aksellængden.
  • hvilken koblingskasse skal jeg anvende, NEM eller Rapido.
  • hvordan skal vognene samles, da en vogn bære den næste.
  • hvilken motor skal anvendes og hvilke aksler skal der træk på, så motoren kan understøttes.

Det første 3D print af en undervogn er nu kommet hjem og er prøvekørt. Ud over nogle “små” designfejl i motorophænget (derfor holdes motoren af tape), så er jeg meget tilfreds med resultatet. Hjulophænget skal også justeres så det bliver lidt sværere at afmontere hjulene.

Endnu et 3D print er kommet hjem, og jeg var lidt skuffet… det var bestemt ikke så fint som den første. Heldigvis er det kun et led i udviklingen så det kunne anvendes til lidt forsøg, også de destruktive. Endnu et par justeringer er foretaget og jeg er ved at være klar til at bestille for 3. gang.

S-Tog – Scharfenberg Kobling

De danske s-tog findes både i standard udgaven med 8 vogne, og den korte med 4 vogne. I myldretid kan man sammenkoble to af disse til længere tog, på enten 12 eller 16 vogne, så man kan medtage flere passagerer.

Togene er derfor monteret med en Scharfenberg kobling.

Jeg har fundet to producenter af Scharfenberg koblinger, Kato og Tomix. Kato koblingen er dog meget svær at finde i butikker, så det virker som om at Tomix er blevet dominerende på denne koblingstype.

Tomix laver en simple type, der er lavet for at erstatte standardkoblingen i eksisterende materiel. Denne kan købes i byggesæt.

Tomix laver også en avanceret udgave, hvor koblingen er tæt på lige skinner, mens den bliver længere i kurver så det er muligt at anvende den på modelbaner med begrænset plads.

Tomix 0381 Scharfenberg Couplers TN (24x)

Tomix 0331 Sort Scharfenberg Couplers (6x)

Det lette valgt er at anvende denne Scharfenberg kobling til mit s-tog projekt, da den er prototype korrekt, den virker, samt at jeg ikke mener at det er et problem at man ikke let kan sammenkoble den med andet N skala materiel, da man jo heller ikke gør det i virkeligheden.

Scharfenberg koblingerne passer desværre ikke i en standard NEM 355 koblingskasse – øv, så jeg må designe en rapido kasse i min undervogn. Men så kan man også let skifte til en standardkobling hvis man måtte ønske dette.

Desværre gav det den del problemer at designe rapidokassen, da man ikke rigtig kan komme til den fra undersiden som det er normalt. En NEM 355 kasse vil passe meget bedre til projektet, da koblingen monteres og skiftes i togets køreretning. Det betyder så også at jeg skal til at designe en Scharfenberg kobling til NEM kassen… hmm.

Efter at have forsøgt med at 3D printe NEM kassen til koblingen to gange uden tilfredsstillende resultat, har jeg valgt at vende tilbage til Rapido kassen. Den er meget simpel og jeg har fundet en løsning hvor gulvet fungere som låg til Rapido kassen, så man ikke behøver at have adgang fra undersiden af koblingskassen.

I øvrigt var jeg forbi et s-tog forleden, og man kan faktisk kigge ned langs koblingen til skinnerne. Det vil altså være korrekt hvis modellen ikke er lukket i bunden. Det kan jo så blive det næste forsøg hvis det nuværende forsøg heller ikke virker tilfredsstillende.

S-Tog – Motor

Jeg skal jo anvende en trækkraft, der kan få toget til at køre 120km/t.

I skala N giver det 750 meter/timen som er 12,5 meter i minuttet. Hjulet er 5,2 mm i diameter, som giver 16,33 mm på en omgang. Hjulet skal altså køre max 765 omgange på et minut. Gearet har en udveksling på 1:10 så motoren skal have en max rotation over 7650 omgange pr minut. Digitaldekoderen kan så sørge for at overholde denne begrænsning.

Jeg har kigget efter steder hvor man kan købe en halvfærdig løsning, og Bo Holmqvist har fundet sådan nogle hos tyske SB-Modelbau. En SA togstamme skal nok anvende to stk. mens SE nok kan nøjes med en enkelt motor. Det virker som en god, men ikke specielt billig løsning.

Originalen har jo træk på mange aksler, så det kunne være lidt sjovt hvis man også kunne gøre det i model. Jeg har derfor kigget på hjul, tandhjul, gear, og motorer – primært uden kærne (Maxon, Faulhaber). Hvis man har mange motorer fordelt i toget skal hver motor jo ikke trække så meget, og jeg har mulighed for at vælge nogle meget små motorer. Dette er jo en kæmpe fordel i Scala N, da de så ikke kommer til at fylde hele vognen.

Til prototypen bestilte jeg en Kato 11-103 som jeg planlage at skille ad, og så anvende delene til at bygge undervognen så den passer til Litra SA. Jeg fik leget med den, og skilt og samlet den, så jeg kunne få lidt erfaring med opbygningen. Jeg har dog besluttet at designe undervognene så de passer til den færdige løsning.

Jeg har nu bestilt et par små motorer, som er beregnet til at trække 1-2 vogne ud over den de er monteret i. Når jeg har lavet eksperimenter med dem, beslutter jeg mig for en endelig løsning, men håber på at det kan lade sig gøre med de mange små motorer.

Mit første 3D print af SA undervognen kom hjem og jeg har eksperimenteret med den lille motor. Da jeg havde være lidt for snæver i mit design kunne gearet ikke køre rundt. Ved at fjerne noget af motorophænget kunne jeg få løftet motoren lidt højere op så gearet fik det luft det skal bruge for at virke. Med et simpelt strømoptag lavet med kobbertråd fik vognen sin første tur på skinnerne.

Den lille motor har masser af kraft til at trække vognen, faktisk så meget at der skulle lidt ekstra vægt (stor tusch) på for at den ikke lavede hjulspin. Det er jo gode nyheder da den er den helt lille 1,5V motor, så når jeg får fat i en 6V til en fornuftig pris bliver det jo en helt god løsning.

S-tog overdel fra Shapeways

Så fik jeg en 3D printet overdel hjem, den ligner nu meget godt det jeg havde designet, – så nu skal jeg bare blive bedre til at designe 🙂

Nu skal vinduernes placering på plads og jeg skal have designet samlingen mellem vognene.

S-Tog Hjul

Ud fra tegningerne kan jeg se at jeg skal finde nogle 5,2 mm hjul til mine vogne. For at toget kan optage strøm fra skinnerne skal de være elektrisk ledende, altså kan jeg ikke anvende plastikhjul. Efter hvad jeg har kunne læse mig til har metalhjul også væsentlig bedre køreegenskaber.

Kato laver hjul med tandhjul som man kan købe færdige, men jeg kan ikke rigtig finde størrelsen på disse og de ser for store ud.

Efter at have søgt fandt jeg en tysker der sælger messinghjul på EBay og fra sin egen webshop. Disse overholder målene fra NEM 310, så de max er 0,9 mm under skinneoversiden. Dette er en fordel da de så kan køre på Code 40 skinner.

Samtidig er de så brede (2,2mm), at de uden problemer kan køre på standard skinner og Peco code 55 skinner.

Nu har jeg bestilt nogen hjem, så jeg kan finde alle de mål jeg behøver for at komme videre med projektet.

Radsätze / Achsen:

Aufkranzdurchmesser : 5,2 mm
Spurkranzdurchmesser : 7,0 mm
Spurkranzhöhe : 0,9 mm
Achslänge : 14,0 mm
Wellendurchmesser : 1,5 mm
Radscheibenbreite: 2,2 mm
Einseitig isoliert
Oberflächenveredlung : Nickel

Så kom posten med de bestilte hjul, og de er præcis som forventet. Akslen er 14 mm mellem de yderste spidser, og den er 1,5 mm i diameter, så jeg skal finde tandhjul der passer til denne aksel.

Gear

I Kina har jeg fundet en butik med tandhjul som har det jeg skal bruge. Til min aksel har de et tandhjul med 10 tænder og til motoren har de ormehjul til forskellige akseltykkelser, så nu skal jeg finde ud af hvilken motor jeg skal anvende og hvilken aksel den så har. Ormehjul har udveksling 1, så gearet får en samlet udveksling på 1:10, hvilket jeg skal bruge når jeg skal beregne motorens maksimale omdrejningshastighed.

Jeg skal også have fundet ud af hvad sådan et gear skal smøres med.

Strømoptag

For at få motoren til at køre og lys i lygterne, skal dekoderen have noget strøm. Dette skal komme fra skinnerne igennem hjulene, og så skal det hentes fra disse. Dette gøres normalt med en lille tynd plade der holdes ind på hjulet, man skal altså bruge en elektrisk ledende plade der fungere som en fjeder. Efter lidt søgning fandt jeg ud af at disse laves af fosforbronze.

Man kan købe en tynd phosphor Bronze Plade og så selv skære det profil man ønsker, eller man kan købe phosphor Bronze strips og så klippe dem til i den længde man skal bruge. Strips virker som den retning jeg skal. Alternativt kan man bruge tråd, som kan formes efter behov.

Jeg begyndte at tænke over hvordan jeg skulle fastholde disse strips i den ene ende, mens den anden ende blev holdt ind til hjulet. Jeg er kommet frem til to løsninger.

Man kan lave et hul som strippen går igennem, og så lave en lodning så strippen ikke kan komme tilbage ud af hullet igen. Eller man kan lave en rille på begge sider af hjulet så det er midten af strippen der har kontakt med hjulet. Jeg er lidt bange for at den sidste løsning bliver svær at justere, og at den let kommer til at have enten for meget eller for lidt tryk på hjulet, så der enten ikke er kontakt eller at hjulet bliver holdt fast.

Jeg må i gang med at designe en stripsholder…

Vægt

På Fremo har jeg læst at akseltrykket bør udgøre 7,5 gram for en vogn, nu mangler jeg bare at finde ud af hvor stort det skal være på dem med motor.