Ombygning

Mit tog-rum er ikke mere…

På grund af pladsmangel har jeg måtte lave mit tog rum om til kontor, og modulerne er pakket sammen og sat over på lageret (gammel garage).

Dette bekræfter endu en gang at det er løse moduler som er vejen frem for mig. Moduler som kan tages frem når der er tid, og ikke fylder så meget.

Epoke, sted og skala

Jeg har valgt at min modeltogbane skal være opbygget i dansk epoke V (5) som er perioden 1990 og til nu. Modeljernbaner er normalt opbygget med bygninger, veje, landskaber og det kørende materiel fra en bestemt periode (epoke). Ved at holde sig til en epoke sørger man for at ens bane ligger tættere op af den virkelige verden som den jo forsøger at efterligne.

Epokerne er fastlagt af MOROP standard NEM 800, med en speciel standard NEM 808 DK for Danmark. I Tyskland er de fra 2007 skiftet til epoke 6, men så langt er vi ikke kommet i Danmark endnu. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.

Baggrund for mit valg

Jeg husker stadig larmen og lugten når MY’eren trak toget op i fart fra Ballerup station ud mod Måløv, og de mange ture med kystbanen hvor lyden af konduktørens fløjte blev afløst af brag når alle vognenes døre lukkede på næsten samme tid. Alle mine barndoms- og ungdomsminder er fra epoke IV og det ville da have været oplagt for mig at bygge en bane i denne periode.

Men jeg har valgt den nyeste epoke, primært af hensyn til mine børn, men også fordi det er let at tage en tur ud for at se hvordan man skal bygge sin bane. Man kan tage ud og tage nogle billeder af den virkelige verden og så gå hjem og bygge noget der ligner. Skal man se det hele lidt fra oven kan man anvende google earth eller krak.dk hvor Cowi har hjulpet med at få lagt mange luftfotos ind.

Dansk Epoke V 1990-nu

“De faste forbindelser over Storebælt og Øresund binder jernbanenettet sammen. Elektrificeringen fortsætter men går efterhånden i stå. Togsæt dominerer trafikken. Begyndende liberalisering af jernbanetrafikken. Kun et par jernbaneoverfarter til overs. ATC-sikkerhedssystemet indføres og der kommer en ny generation af S-tog. IC3 indsættes bredt, og erstattes senere af IC2 og Lint på privatbanerne.”

NEM 808 DK

Placering

Udgangspunktet for min bane bliver Hillerød, som er der hvor jeg bor nu. Det vil sige at natur, landskab og bygninger skal tage udgangspunkt i Nordsjælland, og jeg vil forsøge at gengive det så godt som det nu er muligt. Nærområdet er jo også dejlig let at komme til hvis man lige står og mangler et billede eller to at bygge udfra.

Årstiden for banen havde jeg tænkt skulle være sensommer, da det giver mulighed for meget varieret natur, og fordi netop denne årstid anvendes af mange FREMO modulgrupper. I sensommeren er græsset og grantræer jo stadig grønne, bøgeskoven er alle farver fra grøn over gul til rød. Markerne kan være høstet med halmballer på, og der kan endog være ny såede grønne marker der skal gennemleve vinteren.

Tager man udgangspunkt i Hillerød kan man enten tage Lokalbanen nordpå eller S-toget sydpå.

Lokalbanen dækker over flere muligheder, Gribskovbanen GDS (strækningen Hillerød til Gilleleje og Tisvildeleje), Hillerød – Frederiksværk – Hundested Jernbane (HFHJ), Lille Nord og Hornbækbanen. Disse baner har mest persontrafik med Lint toget, men frederiksværkbanen har haft en del gods kørsel med stål fra valseværket i Frederiksværk. Ståltoget bestod af 2-3 MX lokomotiver og en række fladvogne læsset med stålprofiler. På Lokalbanen kunne man også snige et Y-tog og IC2 ind da disse har kørt på banen i denne periode.

Lokalbanen løber jo lige forbi f.eks. Gribsø, så der er gode muligheder for at lave noget vand på banen.

Med S-toget kunne jeg godt tænke mig at lave moduler med en station der dækker både en DSB strækning og S-toget, f.eks Hellerup eller Østerport. Derved kan man deltage i N-Modelgruppen med et stationsmodul, hvor S-banen leverer persontrafik til det øvrige tog-net.

Skala

Det absolut sværeste valg er netop hvilken skala man skal bygge sin bane i. Den absolut mest detaljerede skala er naturligvis 1:1, men selv hvis den laves som en havebane kan man nok ikke køre mange meter frem og tilbage 🙂

I den anden ende af skalaen vil man kunne lave en rigtig lang bane hvis modellen var uendelig lille, men så var den jo nok svær at se.

Vi skal altså finde et kompromis mellem de flotte tog-modeller med masser af detaljer, og så en stor bane med lange spor som toget kan køre på længe. Har man et helt loft eller en hel kælder, så kan man tillade sig at vælge en større skala, ellers må man vælge en mindre.

Ønsker man en bane hvor ens tog kun køre fra A til B og retur, så kræver det en lang smal bane. Ønsker man at toget kan køre rundt på banen, så stiller skala’en hutigt krav til banens bredde da den som minimum skal kunne rumme et 180 graders sving med den mindste radius dine tog kan klare. En lille station som Kagerup er 300 meter lang, som er 3,5 meter i skala HO og 1,8 meter i skala N. Dertil skal lægges lidt strækning før og efter stationen.

Bygger man sin bane i standard moduler, kræver det en del plads hvis man skal kunne opstille og anvende disse hjemme. Man kan kombinere vendemoduler, strækningsmoduler samt stationsmoduler, men det bliver hurtigt pladskrævende.

De mest almindelige skala’er

Skala Z (1:220) En stor producent, nogle meget små
Skala N (1:160) 7-9 store producenter, samt en del meget små
Skala TT (1:120) En stor producent, nogle meget små
Skala H0 (1:87) Mange producenter
Skala 0 (1:45) Kun få meget små producenter

H0 er den skala som flest danskere anvender, og den er derfor også den skala hvor man finder mest dansk materiale. Problemet med H0 er at den kræver meget plads for at lave et pænt anlæg, samt at prisen på materialet er relativ høj.

Skala N er nok den næst mest anvende skala i danmark, og der findes en del dansk materiale. Problemet med N er at modellerne bliver så små at nogle detaljer ikke kan gengives. Til gengæld kan man lave 4 gange så meget spor på den samme plads i forhold til H0.

Skala TT må altså være det perfekte kompromis mellem detaljeret modeller og plads til banen. Problemet med denne skala er at den kun anvendes af relativ få brugere i Danmark, og derfor findes der ikke meget dansk materiel.

Altså er ingen Skala ideel, så det bliver i virkeligheden et valg om hvad man vil med sin hobby.

Jeg vil gerne have en bane hvor landskab, by og banen virker overbevisende, og tilnærmer sig den virkelige verden så meget som muligt. Synlige spor skal ikke have urealistiske kurver, sporskifter skal minde om originalen så meget som muligt og stationer skal have en længde så normale togsæt kan holde ved dem. Jeg skal altså bygge en meget stor bane eller vælge en lille skala.

Jeg har derfor valgt at bygge min bane i skala N.