Østerport station

For at kunne fremvise mine S-tog har jeg taget udgangspunkt i Østerport station, og har lavet DSB strækningen som 2 sporet bane med FREMO endestykker. På modulet har DSB strækningen ved stationen vigespor, som kan anvendes i til passagertoge der skal til perron.

Modulet indeholder en helt adskildt bane til S-toget, med egne stationsspor og skjulte/synlige opstillingsspor. Der kan også laves en undergrundsstation med udgangspunkt i Nørreport station.

 Modul ID
Endestykke A
Endestykke B 
Modul længde 
Spor længde 
Mindste radius 
BN KK 1
FREMO F2 
45 mm
950 mm
2*950 mm
1200 mm 
BN KK 245 mm50 mm950 mm2,5*950 mm
BN KK 350 mm50 mm950 mm3,5*950 mm 
BN KK 450 mm50 mm950 mm4*950 mm
BN KK 550 mm50 mm950 mm4*950 mm
BN KK 650 mm45 mm950 mm3*950 mm
BN KK 7
45 mmFREMO F2
950 mm
2*950 mm
1200 mm 

Modul: N-Kgg 2

Jeg har nu malet modulet indvendigt, to gange med en lys grå olie maling. Malingen skal sikre modulet mod den fugt der er i luften, så træet ikke arbejder for meget og trækker sig ud af form.

Ligesom kurvemodulet har jeg fyldt modulet med 40mm helt almindelig G60 flamingo. Hvorfor bruger jeg ikke styroform som ellers anbefales til modelbygning? Jo, af den simple grund at jeg ikke har fundet ud af hvor jeg kan købe det. Jeg har været i samtlige byggemarkeder i Hillerød, uden held.

Jeg har også tegnet streger der hvor modulets spor er planlagt, og med den lighed med forbilledet jeg gerne vil opnå, kan det vist ikke lade sig gøre at anvende standard spor og skift.

For at designe selvbygger spor skal jeg have anskaffet mig et andet layout program, da AnyRail ikke er godt nok til selvbyg. Det bliver så 3. gang jeg skal ud og investere i programmer til design af denne hobby. AnyRail anvendes dog stadig til den overordnede planlægning af banen. Lige nu går jeg og tumler lidt med at lave en fiddleyard, som man kan se under menuen banens layout.

Kurvemodulet

Så blev skovbunden malet, med en Vandyke brun. Igen skifter modulet helt karakter, fra det lyse hvide til en mørk brun.

Jeg har ikke malet hvor der skal opbygges til sporet, så dette ses stadig tydeligt.

I bunden af søen har jeg malet med okker, kobber, og sienna for at give det lidt spil. Derefter har jeg været rundt med en sort farve, nok lige lidt rigeligt – men man skal jo lære.

Søen skal nu have lidt grønne aflejringer langs kanterne, men ellers tror jeg at det meste grønt skal være kunstgræs.

Lokalbanens folk er kommen ud og besigtige røret, der er lagt for at åen kan løbe under sporet.

Der diskuteres lidt hvor der skal gøres plads til fodgængere, da man i forbindelse med byggeriet var nød til at fjerne den gangbro der var på stedet.

I forbindelse med byggeriet skal der også laves to overgange der hvor skovstierne krydser sporet. Nu mangler jeg en god måde at lave skovstier på, det er jo en blanding af grus og tør sammenpresset jord.

Landmåleren har nu sikret sig at der er plads til gangbroen, og man er nu klar til at fjerne den dæmning der har holdt vandet væk fra området under nedlægningen af røret.

Nu skal jeg have anskaffet mig noget 3mm flykrydsfiner, så jeg kan lave underlaget til sporet. Selv om dette ikke er et Fremo modul skal det jo have to Fremo standard tilslutninger, og så kan jeg jo lige så godt lave det efter standarden. Det giver mig jo også lidt øvelse for det går løs med de rigtige moduler.

Jeg havde først malet røret i granit, men det blev alt for blankt. Så nu har jeg blandet en grå farve der ligner mere beton.

Farverne er i virkeligheden ikke så mørke som på billedet, men bruger jeg blitz bliver farverne alt for røde. Jeg må spare samme til et bedre kamera.

Kurvemodulet

Af en tynd 10mm flamingo plade har jeg knækket nogle stykker af og limet dem på modulet for at skabe nogle forhøjninger i skovbunden.

Derefter har jeg arbejdet modulet igennem med en kniv for at gøre forhøjningerne mindre firkantet og lave fordybninger i den store plade. Der er ikke meget der i naturen er lige, så derfor har alle områder hvor der ikke skal ligge spor fået en tur.

Jeg har også gjort klar til et lille vandløb og en lille sø. vandløbet går under sporet, så jeg skal have fundet noget jeg kan anvende som rør. Elektrikerrør er alt for store, og sugerør er for lille i materiale tykkelsen, så jeg skal finde noget midt i mellem.

Mens jeg med kniven lavede ujævnheder, holdt jeg støvsugeren i den anden hånd – så hele værkstedet ikke blev fyldt med flamingo kugler.

Da flamingoen skrælles af i store kugler, bliver overfladen mere ujævn end en dansk skovbund, nok mere i retning af svensk klippegrund.

Derfor har jeg valgt at give modulet et tyndt lag med almindeligt spartelmasse. Dette lukker flamingo overfladen og udjævner de værste huller og kanter.

Fra i går hvor modulet kun var en træramme, begynder det nu at ligne et rigtigt modul med landskab. Ja, ok – et goldt og øde sne-landskab 😉

Næste skridt bliver at male modulet, både uden på kanterne og inde på landskabet. Da modulet er skovbund skal jeg nok male landskabet brunt som grundfarve. Ved skrænter skal der nok svines med sort og på toppen skal der nok svines med grøn i flere nuancer.

Kurvemodulet

Så blev modulet malet på indersiden. Det er malet med en olie farve (mellem grå) for at træet ikke skal optage fugt. Ydersiden males når jeg finder ud af hvilken farve de skal have, farven skal både passe til rummet, og være en der kan bruges hvis modulerne skal ud og køre i Fremo sammenhæng.

Så har jeg savet 40mm styrolit (flamingo) ved at lægge modulet oven på styrolit pladen og så tegne formen af.

Til at skære styrolit, har jeg lavet et værktøj med en tråd som varmes op med en lader til et bilbatteri – men det tager lidt tid at få det stillet op. Så jeg forsøgt noget nyt. Jeg har set at håndværkere skære styrolit med motorsav når huse skal isoleres, så jeg fandt stiksaven frem. Med en fin klinge køre den igennem som om det var smør, og snittet bliver lige, skarpt og kanterne flosser ikke. Det er ikke sidste gang jeg skære på den måde – og så sviner det heller ikke så meget som når man anvender kniv. Glødetråden er naturligvis stadig bedst, men jeg har svært ved at få det lige og følge en streg med glødetråden, og det var super let med stiksaven.

Modul: N-Kgg 2

Nu har jeg endelig fået klargjort togrummet, ikke en let opgave da det har været anvendt som kontor og pulterrum, og nok mest det sidste.

For at understøtte modulerne har jeg monteret en regel (træbjælke på 45 x 115mm) på tværs af rummet. Først satte jeg to vinkler fast i væggen, og reglen ligger så på disse vinkler og fastgøres til denne med et par skruer på undersiden.

Denne konstruktion er både stabil og diskret, man kan ikke se hvordan den er sat op, den er der bare – som om den lige er presset i spænd mellem væggene (nej der er en mm i begge sider så træet kan arbejde).

Reglen er måske lidt kraftig i forhold til det den kommer til at bære, men den er til gengæld fuldstændig stabil og holder let til at man bruger den som støtte.

Langs væggen montere jeg nogle små men kraftige hvide vinkler. De sættes fast i væggen med 6mm franske skruer, igen lidt overdimensioneret – men jeg gider ikke at se det falde ned.

Vinklen har på den ene side to huller som jeg anvender til skruerne i væggen, på den anden side er der en lang rille. Oven på rillen lægges endnu en vinkel (mindre) som fastgøres med et par maskineskruer, et par skiver, samt et par vingemøtrikker.

Den øverste vinkel presses med hånden ind til modulets kant, og vingemøtrikkerne spændes – og modulet sidder fast. Dejlig enkelt og billigt, og så kan modulerne monteres uden værktøj.

De fleste af de hvide vinkler sidder langs bagvæggen og er derfor ikke synlige.

Modulerne er her stillet ind for at teste mit modulophæng. På tværs af rummet ses regelen.

Selv om modulerne ikke er spændt fast, ligger de tæt sammen og følger væggen – det kan virkelig godt betale sig at være grundig med vinklerne når man bygger modulerne.

Den udvendige kurve synes jeg også er ret vellykket, det bryder de ellers lidt kedelige lige linjer der ofte er når man bygger moduler.

Reolerne under banen er faktisk dem der har bestemt højden af banen, så modulernes overkant ligger i 1,22 m. Højden gør også at jeg kan have kontorets printere under banen mens de stadig er brugbare. Jeg kunne have valgt at sætte banen så skinnes overkant var 1,3 m, som er standard i Fremo, men der er ikke så højt til loftet så det så forkert ud. Men 2,44 til loftet sidder modulerne lige i midten, så det ser harmonisk og rigtigt ud.

Nu skal jeg i gang med at klargøre værkstedet, det har ikke været brugbart i rigtig mange år, så det kræver en del ture på genbrugspladsen. Der er også ophobet en del gammelt legetøj fra børnene, så vi skal nok også en tur på loppemarked for at se om man kan komme af med noget af det.

Modul: N-Kgg 1

Dette er det centrale modul i Kagerup Station (Kgg). Modulet er selve stations arealet, med perron og stationsbygninger. Modulet er længere end jeg synes om, men der er ikke nogen oplagte steder at dele dette modul.

Modul Kasse

Jeg har valgt at anvende 12mm krydsfiner til at bygge modulkassen med. For at holde vægten nede er modulet opbygget som en gitter konstruktion.

Vestre side af tegningen er et standard Fremo F1 endestykke, i højre side er et special endestykke som kun passer til N-Kgg 2 modulet.

Mellem endestykkerne er der opbygget et gitter af 12mm krydsfiner som er 38mm højt, dette giver modulet stivhed og styrke.

Oven på denne ligger der i begge sider en plade af 12mm krydsfiner som går helt til kanten. Dette muligør den afrundede form som modulet har i den ene side. Pladen til kant skal også anvendes til at fastføre den tynde dækplade der skal være modulets synlige kant.

Øverste del af modulet er en 50mm styrolit (flamingo) plade, hvorpå modulets landskab bygges. Med denne plade er det umiddelbart muligt at lave landskab med fordybninger på 40-45mm direkte i denne plade til søer, åer og andre fordybninger som skovbunden måtte have.

På styrolitpladen lige under sporet lægges en 3mm krydsfiner plade, så sporet ligger stabilt i den rigtige højde i følge FREMO standarden.

Kurvemodulet

Sidestykkerne er nu monteret, hvor specielt den buede forkant krævede noget justering.

Der er nu skåret huller i Fremo forbindelserne, og modulet er grov slebet. Efter slibning er modulet grov spartlet så skruehuller og samlinger bliver glatte.

Kurvemodulet står forrest, i baggrunden er N-Kgg2 modulet

Jeg har forsøgt at vride modulerne men det er meget stabile og giver ikke efter, så konstruktionen virker efter hensigten.

Til spartling har jeg anvendt snedker spartelmasse, der bliver hård men fleksible, den må jo ikke sprække hvis modulet giver sig i takt med temperaturændringer.

Ved slibning har jeg afrundet alle skarpe kanter, men kun lige så man ikke skær sig.

Modulet får nu lov til at stå indtil jeg har fået ordnet togrummet og værkstedet. Begge steder skal der ryddes op og smides ud da jeg har ophobet store mængder gennem årene.

Modul: N-Kgg 2

I dag er modulet grov slebet og spartlet.

N-Kgg 2 modulet står i baggrunden, i forgrunden er kurvemodulet.

Jeg har valgt at anvende snedker spartel, da det er let at slibe når det bliver hårdt. Samtidig er det fleksible nok til ikke at sprække hvis modulet bliver vredet eller stødt under transport.

Som spartler har jeg anvendt et par fra skuffen.

Jeg har endnu ikke fundet den rette oliemaling til kanterne, og jeg skal også have besluttet mig for en farve der matcher modul gruppen, samt ser fornuftig ud på kontoret.

Kurvemodulet

Kurve modulet er tegnet op på en MDF plade så jeg har dette referencepunkt under hele byggeprocessen. Så er de første to sidestykker skåret ud, og jeg er i gang med at lave den ene af de to Fremo forbindelse til Kagerup Station modulet (N-Kgg-2). Under konstruktionen har jeg dette modul tilgængeligt så jeg hele tiden kan sikre mig at de kommer til at passe sammen.

Specielt gitteret skal tilpasses meget, selv en halv millimeter for lange afstivninger – giver en forkert vinkel og hele stationen kommer til at ligge forkert.

Tegningen mangler en del vinkelangivelser, men heldigvis kan jeg finde nogle af disse på tegningerne fra det tilstødende moduls tegninger.

Modul: N-Kgg 2

Modulets gitterkonstruktion af forskallingsbrædder er nu lavet og sidestykkerne er skruet fast til disse. Før jeg skruede gitterkonstruktionen fast, lagde jeg 2mm afstandsstykker under dette, så gitteret ikke går helt til bunden. Det har den fordel at modulet hviler på kanterne, samt at den samlede højde passer så styrolitten kommer i niveau med modulets top.

Gitteret er også konstrueret, så jeg kunne lave og montere den sidste krumme side af 6mm krydsfiner.

Derefter har jeg limet og skruet små stykker 12mm krydsfiner oven på gitteret i samlinger og hjørner, samt over det store hul i midten af modulet.

Disse stykker skal danne grundlag for styrolitten som limes på disse. Modulet er nu klar til slibning, spartling, samt maling.

Modul Kagerup Station

Modul Data for Kgg – Kagerup Station:

Modul ID
Endestykke A
Endestykke B
Modul længde
Spor længde
Mindste radius
N Kgg 1
FREMO F1
speciel
1417 mm
1300 mm
914 mm
N Kgg 2
speciel2 * FREMO F1
861 mm
950 mm
914 mm

I Gribskov i Nordsjælland ligger byen kagerup med tilhørende station. Stationen ligger i udkanten af byen og når den ses på satelitbilled ligger den helt omgivet af skovens træer.

Stationen ligger på Lokalbanen Gribskovbanen og er forgreningsstation fra Hillerød mod henholdsvis Gilleleje og Tisvildeleje.

For at få mere information om stationen vil jeg tage billeder af denne, og specielt bygningerne og perron, så jeg kan fremstille modeller af disse.

Luftfoto

På nettet har jeg fundet nogle luftfoto af stationen og ved hjælp af lidt billedbehandling har jeg kunne sammensætte dette samlede foto af stationen. I Microsoft Visio har jeg lavet en side med samme målestok, så jeg kan måle afstande direkte på billedet. Dette er godt nok til de store linjer men jeg er nød til at køre forbi stationen med et målebånd til detaljerne.

I WinRail har jeg så lagt billedet skaleret til 1:160 ind som baggrund og så lagt sporskifter på de rigtige steder og vinkler. Mellem sporskifterne har jeg så lagt flexspor og justeret disse så de matcher sporene på billedet.

Modellen er lavet ud fra de rigtige mål omregnet til skala N (1:160). Jeg har lavet den samme bue på stationen som i den virkelige verden, selv om det giver nogle sjove former på modulerne.

Opdelingen i Moduler

Da stationen er 300m (omregnet til 1:160 er det 1,875m) har jeg valgt at dele stationen ud på 2 moduler (de grønne). Det centrale modul indeholder hele perronen og stationsbygninger, mens stationens nordlige del er på et modul for sig selv.

Mod Hillerød (til venstre) samles sporene til et enkelt og ender i et standard Fremo F1 fladt endestykke. Mod Tisvildeleje og Gilleleje forgrener de to spor sig med sporskift og kryds, så stationen både kan modtage og afsende tog til disse. Begge disse endestykker er også et Fremo F1 fladt endestykke.

Version 4 af Kagerup Station som FREMO modul

Modul Kurve

Dette modul udnytter den sparsomme plads til at lave en skarp 9″ (radius på 228mm) kurve igennem Gribskov.

Kurve skjules mest muligt af træer, så modulet mest fremstår som blot en skov.

Modulet forbinder Tidvildeleje og Gilleleje sporene ud af Kagerup station, så man kan vende et tog. Kurven sørger også for at banen bliver “rund”, så den kan anvendes til test og indkøring af materiel.

Modulets front afrundes så det passer med linjerne i Kagerup modulerne, og modulet opbygges med samme tykkelse, igen for at give en harmonisk sammenhæng.

Træerne laver jeg selv og den skal som i forbilledet være en blanding af nåle og løv træer. Træerne laves og stilles tæt, for at kunne skjule sporet så meget som muligt.

Elektronik

Sporet på modulet holdes elektrisk adskilt fra Kagerup modulets spor, da det er et krav i Fremo standarden. Sporet forsynes gennem elektronik, der automatisk polvender spændingen ved en eventuelt kortslutning. Forsyningen laves så den ligger i Kagerup stationsmodulet, og trækkes ind igennem hullerne som skal være i et standard Fremo endestykke.

Modulkassen

Kassen er opbygget i gitterkonstruktion, på samme måde som Fremo modulerne. Gitterkonstruktionen skønnes at være stærk og stabil nok til at kunne holde sig selv og yde understøttelse til Kagerup Stations modulerne.

Jeg har valgt ikke at anvende en plade, da skovbunden på modulet skal være lettere kuperet.

Modulet fastgøres til begge vægge.

Modul: N-Kgg 2

Modulet er nu påbegyndt.

Jeg startede med at tegne modulets form på en MDF plade, så jeg hele tiden kunne holde øje med at modulet blev samlet i overensstemmelse med planen.

12mm krydsfiner blev skåret ud i 100mm strimler og kortet af i de rigtige vinkler – ikke en eneste vinkel i dette modul er ret 90 grader!

De mange vinkler blev lavet på min geringsav, men nogen gange var det nødvendigt at rette disse til på bord rundsaven.

5 af modulets 6 sider er nu skåret ud, kun den tynde krumme side mangler. Siderne er stillet på MDF pladen og holdes fast af skruetvinger.

Modul: N-Kgg 2

Dette er det andet moduler i Kagerup Station (Kgg). Modulet er den nordlige del, med sporet deles mod Gilleleje og Tisvildeleje. Modulet har et krydsspor som jeg nok er nød til at fremstille selv, da det nok ligger mellem de 10 og 20 grader som er standard. Begge spor ender i et standard FREMO endestykke F1, så stationen kan forbindes med andre moduler.

Modulkassen

Modulet fremstilles i en gitterstruktur for at mindske vægten.

Modulet har en del skæve vinkler for at banen kan have de rigtige vinkler i forhold til forbilledet samt en skalakorrekt størrelse.

I venstre side er et overgangs stykke til N-Kgg 1 modulet, mens der i højre side er to standard Fremo F1 modulendestykker.

Mellem endestykkerne er der opbygget et gitter af høvlet forskallingbræder, som er 46mm højt, dette giver modulet stivhed og styrke. Forskallingbræderne er hævet 2mm over bunden af modulet, så modulet hviler på kanterne.

Oven på disse ligger der stykker af 12mm krydsfinerplade, som går til kanten og hjørner. Dette muligør den afrundede form som modulet har i den ene side. Små stykker forskalling er lagt ind for at fastgøre den tynde dækplade der skal være modulets synlige kant.

Øverste del af modulet er en 40mm styrolit (flamingo) plade, hvorpå modulets landskab bygges. Med denne plade er det umiddelbart muligt at lave landskab med fordybninger på 30-35mm direkte i denne plade til søer, åer og andre fordybninger som skovbunden måtte have.

På styrolitpladen lige under sporet lægges en 3mm krydsfiner plade, så sporet ligger stabilt i den rigtige højde i følge FREMO standarden.

Banens Historie

Planlægningen af denne bane har været lang, ja endog meget lang. Ingen af de designede baner bliver til noget, men de har alle været med til at opbygge den viden der har skabt den valgte bane.

Jeg er nu sikker på at min bane skal opbygges af et antal moduler; private og efter FREMO standarden. Processen med valg af layout har været lang, men jeg er bestemt glad for at jeg tog mig tid til det, og ikke gik i gang med at opbygge en bane som jeg så kort tid efter kunne kassere igen. Ideen med moduler synes jeg er helt rigtig, så må vi jo se om jeg en dag finder en klub som jeg vil deltage i, samt få luftet mine moduler i sammenhæng med andre – nu har jeg da muligheden hvis lysten skulle opstå.

Pladebane
En mulighed er at lave en plade, som skal hænge på vægen i kontoret. Pladen kan få en størrelse på ca 2,5 * 1,5 meter, da det skal være muligt at slå den op af vægen så kontoret kan anvendes som kontor. Pladebanen har den fordel at den vil kunne findes frem (slås ned) og pakkes væk på et øjeblik – så man kan arbejde eller køre på banen når man har tid og lyst. Bagdelen ved pladen er at en stor del af sporet vil være drejeskinner og banen får et præg af at toget køre rundt og rundt.

Modulbane
Modulbanen består af et antal standard moduler, som man så sætter sammen når der skal køres. Denne type gør det muligt at lave banen så den består mest af lige strækninger som det er i virkeligheden. En anden fordel ved moduler er at man kan lave en helt færdig bane (få færdige moduler) og så udvide med nye moduler senere. Bagdelen ved modulbanen er at det tager en del tid at sætte banen op for at køre på den, da modulerne jo skal sættes sammen og justeres så togene kan passere modulsamlingerne.

Testbane
Som supplement til en modul bane kunne man lave en minimal bane på en plade, som tjener til formål at kunne teste og fotografere materiel, samt at sønnen hurtigt kunne få noget at køre på. Da hovedkravet til banen er at den fylder lidt, bliver det hurtigt en bane i flere niveauer hvis man vil have et par stationer og noget industri på banen. Som med en pladebane bliver næsten alle strækninger buede kurver.

Modul-Pladebane
I erkendelse af at jeg ikke kunne vælge mellem modul og pladebane, har jeg fundet et koncept hvor halvdelen af banen er på moduler, og den anden er bygget på plade tilpasset rummet. For at dette kan lade sig gøre er mit kontor nu officielt skiftet til togrum.

Jeg lader de gamle forslag ligge til inspiration, start nedefra hvis du vil se udviklingen.

Modul-Pladebane 3

Den anden station er nu en skala korrekt version af Mårum station. Service området er fjernet og der er i stedet lavet en fiddleyard under banen, samt en 2,9% nedkørsel til denne.

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

  • En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
  • En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
  • En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
  • En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
  • En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
  • En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med to spor. Det ene spor er nedkørsel til en fiddleyard, og det andet fører over til rummets anden side. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen. (grå modul)

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station, som er en skala korrekt version af Mårum station.

I højre side er der et fast modul med enten en trælasthandel, eller et teglværk – det finder jeg ud af når jeg når så langt.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.

Modul-Pladebane 2

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

  • En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
  • En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
  • En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
  • En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
  • En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
  • En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med et enkelt spor. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen.

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station inspireret af en forkortet Melby station.

I højre side er der et fast modul med Lokalbanens serviceområde med administrationsbygning, sidespor og servicehal. Modulet indeholder også et stik spor til en lille trælasthandel.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.

Modul-Pladebane 1

Min bane består af to dele: faste banemoduler på plade der er monteret langs væggen i mit kontor og moduler bygget efter Fremo standarden der samles med plade modulerne.

Layout krav

  • En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
  • En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
  • En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
  • En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
  • En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
  • En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste del anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 9″ (228mm) og modulerne mindst 36″ (914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og kontorets manglende størrelse.

Øverst til venstre er et fast modul med et lille savværk inde i skoven.

Derefter er der to grønne Fremo moduler som indeholder en skala korrekt version af Kagerup station.

Til højre en et fast modul med en kurve.

Langs vinduet er der en tynd passage med et enkelt spor. Det er også muligt at montere et fast modul med en Fremo F1 overgang så man kan teste nye moduler i forbindelse med banen.

Nederst til venstre er et fast modul med en lille møbelfabrik.

Derefter et grønt Fremo modul med en lille station inspireret af en forkortet Melby station.

I højre side er der et fast modul med Lokalbanens serviceområde med administrationsbygning, sidespor og servicehal. Modulet indeholder også et stik spor til en lille trælasthandel.

Som det kan ses har banen nu vundet kampen, og kontoret er blevet til togrum.

Testbanens Konstruktion

Grundkonstruktion

Banen opbygges af 15mm lister sammensat i et gitter. Listerne findes i forskellige standard højder som jeg limer sammen for at skabe de forskellige niveauer. Gitter konstruktionen er valgt for at holde den samlede vægt nede på et minimum, samtidig med at man får en stærk og stiv konstruktion.

Banen har tre niveauer med vandrette arealer, som opbygges ved at der på gitteret lægges en 6mm krydsfinerplade. Mellem niveauerne er der op og ned-kørsler, samt en lille hellix og et trekant spor der muliggør en lidt mere afvekslende kørsel.

Stigningerne er holdt på maksimalt 2,8%, som burde kunne klares af alle Lokalbanens korte tog. Mere spændende bliver det med antallet af fladvogne der kan trækkes af de to MX’ere i ståltoget (stålormen), specielt da stigningen samtidig ligger i en kurve. Med baggrund i at banen skal kunne anvendes til test af materiel er det fint at have 1,7% stigning mellem plan 0 og 1, og 2.8% mellem plan 1 og plan 3 – så kan man jo se hvad det kan klare.

Niveauer

Banen er hævet til 36mm for at give plads til ledningsføring og servo styring af banens nederste niveau. Mellem niveauet med den store station ligger i 69mm, igen for at give plads til banens styring. Nederste og mellem niveauet overlapper ikke hinanden så vi behøver ikke at overholde banens fritrumsprofil for denne del. Det øverste niveau ligger i 144mm, som er en del over mellemniveauet. Afstanden giver plads til trekantsporet og en lille hellix som er navngivet plan 2 selv om stykket ikke er plant.

Opbygning af gitter

Som det ses af nedenstående liste er det lykkedes mig at opbygge niveauerne ved at lime lister med standardmål sammen i gitterkonstruktionen. Pladen som danner det faste underlag for skinnerne er 6mm tyk, og mellem den og skinnerne ligger der en støjisolering på 3mm. Det er smart at der er 6mm mellem listerne på 27 og 33mm, hvilket gør at lister lagt på en plade – og lister lagt uden for en plade let skaber et nyt ensartet niveau.

Plan 2 er ikke et niveau som de andre men variere i højden mellem plan 1 og 3. Plan 2 er primært medtaget for at sikre at sporskiftet i stigningen er højt nok til at sikre der er plads til fritrums profilet for plan 1.