Endnu et år er gået

2024 blev heller ikke året hvor der skete ret meget med min hobby. Ikke fordi lysten ikke er der, men det var tiden desværre ikke.

Dog har der været lidt fremdrift, den sparsome tid har jeg brugt til at arbejde vidre på mit s-togs projekt. Sidst jeg arbejde på det (2018) var ideen jo at 3D printe så meget som muligt, selv om det gav nogle udfordringer. Største problem var den manglende vægt af den 3D printede model, som forårsagde problemer med at få modellen til at køre. Jeg måtte derfor gentænke opbygningen, og dette har så resulteret i et helt nyt design.

Basen bliver en bund fræset ud af messing. Selve forbindelsen mellem vognene bliver også messing, og den synlige samling bliver 3D printet.

Den synlige del af bunden bliver 3D printet, og denne fastgøres til messing bunden. Motor og hjul monteres i messing blokken, og sidst kan overdelen fastgøres til bunden.

Da overdelen nu er delt i to, vil det også blive lettere at få malet indvendigt, trukket ledninger til belysning, samt at montere vinduer. Vinduerne er planlagt til at blive fræset ud af en plade i stedet for at 3D printe dem.

Nu da det grundlæggende design er klar, skal jeg bare lige finde tid til at bygge det…