Denne version forsøger at give mere plads til stationerne, samt at opprioritere lokalbanen, så der er flere muligheder for at køre med disse til alle stationer.
Denne version har ikke gennemført hovedsporene så den er opbygget som originalen. Banen er opbygget i ringe, hvor der er lavet mange forbindelser mellem ringene, så man kan lave mange ruter mellem de tre stationer. Den simple opbygning med ringe gør at der ikke er kortslutningsmulighed og derfor skal man ikke anvende speciel elektronik for at lave vendesløjfer osv. En detalje er at en af ringene løber under Hillerød station langs fronten af pladen, så man kan lave et gennemskåret rør og lade det være en tunnelbane som man kan se ind i fra pladens side.
Banen løste en del problemer fra første version.
Der er plads til at lave stationsbygninger, veje, bus plads osv. samt vej forbindelse mellem stationerne. Der er flere ruter mellem de to store stationer, som kan kombineres til en varieret ruteplan. Mange rundinger kan skjules af bakker i begge ender af banen. Tunnelbanen langs fronten af pladen giver en ekstra dimension til layoutet. Dog mangler et gods spor på den øverste station. Bjerg-dal stationen i midten har meget stor niveauforskel på de to afdelinger af stationen. Bjerg-dal stationens nederste del ligger gemt bag den øverste del (men mindre den laves som højbane) Der er ikke mulighed for at vende et tog (primært godstog da de andre har hoved i begge ender)
Alt i alt er dette med få rettelser et godt bud på banen.