De mange stumper er kommet løbende over de sidste måneder, og nu skal jeg så småt i gang med at fået overblik og begynde at sætte dem sammen. Alle pakker er bestilt til under 80 kr, så der ikke løber ekstra udgifter på.
Esp32, Esp8266 og Arduino Nano’er er alle sammen til styring og kommunikation.
PWM modulerne er i to versioner, en til styring af mange (12) Servoer, og en til styring af mange (16) LED’s. Modulerne til LED’s har indbygget strømstyring så der ikke skal anvendes formodstande, og sikre at alle LEDs lyser lige meget. Disse moduler skal anvendes hvor der er mange LEDs, f.eks. i forbindelse med signaler, og belysning i huse hvor man kan styre lyset individuelt i opgangen og lejligheder.
Micro Servo’er er til styring af sporskifter, og moduler med relæ’er er til styring af polaritet af strømmen i sporskifterne. Da jeg vil lave Fremo moduler, er det vigtigt at styring og kontrol er helt adskilt fra kørestrømmen (DCC) og kørekontrollen (Loconet)
IR modulerne og modulerne til måling af strøm kan anvendes til at finde ud af om spor eller områder er besat eller frit. Disse er igen valgt så der ikke er nogen elektrisk forbindelse mellem kørestrøm og modulernes styring.
CAN modulerne skal anvendes til LCC kommunikation, og de er købt i to versioner, da Esp32 har indbygget CAN controller, mens dette ikke er tilfældet i Arduino Nano.
RS485 modulerne er købt til kommunikation mellem Controllerne, hvor LCC ikke er anvendt. Ideen er at anvende en eller flere Esp32 som LCC noder, der giver adgang til en række moduler baseret på Arduino Nano, så prisen samlet holdes nede.