Så blev modulet malet på indersiden. Det er malet med en olie farve (mellem grå) for at træet ikke skal optage fugt. Ydersiden males når jeg finder ud af hvilken farve de skal have, farven skal både passe til rummet, og være en der kan bruges hvis modulerne skal ud og køre i Fremo sammenhæng.
Så har jeg savet 40mm styrolit (flamingo) ved at lægge modulet oven på styrolit pladen og så tegne formen af.
Til at skære styrolit, har jeg lavet et værktøj med en tråd som varmes op med en lader til et bilbatteri – men det tager lidt tid at få det stillet op. Så jeg forsøgt noget nyt. Jeg har set at håndværkere skære styrolit med motorsav når huse skal isoleres, så jeg fandt stiksaven frem. Med en fin klinge køre den igennem som om det var smør, og snittet bliver lige, skarpt og kanterne flosser ikke. Det er ikke sidste gang jeg skære på den måde – og så sviner det heller ikke så meget som når man anvender kniv. Glødetråden er naturligvis stadig bedst, men jeg har svært ved at få det lige og følge en streg med glødetråden, og det var super let med stiksaven.