Nu da jeg er begyndt at kigge lidt mere på tog-sider på nettet, er der endnu et valg der skal tages, hvilken epoke skal jeg vælge?
På Wikipedia kan man finde følgende:
Mange modeljernbanefolk blander tog og bygninger, alt efter hvad de synes er pænt. Andre er mere konsekvente og vælger et bestemt tidspunkt eller måske en årrække som de vil repræsentere i deres samling eller på et anlæg. Jo mere præcist et tidspunkt man vælger, jo mere research kræves der. Derfor vælger mange at benytte epokebegrebet, som er en opdeling af jernbanehistorien i mindre bidder. Der findes foreløbig fem epoker, der i fornødent omfang inddeles i underepoker.
Hvornår epokerne skifter varierer fra land til land – og fra entusiast til entusiast. Der findes nemlig ingen officielle forpligtende aftaler eller lignende. Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har i sine NEM-normer lavet en vejledende inddeling. Den er dog tilpasset den tyske inddeling som ikke alle mener passer til danske forhold. Tidsskriftet Lokomotivet har udarbejdet en alternativ inddeling efter markante begivenheder i den danske jernbanehistorie. Den inddeling har dog også sine kritikere. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.
Epoke | MOROP | Lokomotivet |
Ia | 1847-1880 | 1847-1870 |
Ib | 1880-1892 | 1871-1892 |
Ic | 1892-1920 | |
IIa | 1920-1934 | 1893-1925 |
IIb | 1934-1941 | 1926-1933 |
IIc | 1934-1940 | |
IIIa | 1941-1955 | 1941-1953 |
IIIb | 1955-1963 | 1954-1965 |
IIIc | 1963-1969 | 1966-1973 |
IVa | 1969-1972 | 1974-1983 |
IVb | 1972-1980 | 1984-1990 |
IVc | 1980-1990 | |
Va | 1990-? | 1991-1996 |
Vb | 1997-? |
Da jeg ikke har noget tog i forvejen kan jeg frit vælge. Jeg tror at mange har en tendens til at vælge “som i gode gamle dage” altså fra den tid hvor de var børn. Men skal det være sjovt for mine børn ville det nok være bedre at vælge epoke V (altså nu) – så de kan samenligne banen med den virkelighed de oplever omkring dem.
Altså, banen skal være i epoke V.