Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.
Selv om der er godt med skitser, har jeg bygget en model i plast og papir. Det er nu engang lettere at se og fornemme størrelser ud fra en model, og ikke kun en tegning. Det er også lettere at vurdere tykkelsen af de enkelte dele, for at de kan støtte hinanden og lette samlingen. Nogle få riller langs nogle af samlingerne vil gøre det lettere at få nogle gode flader når de skal limes sammen. Dette gav mig ideen at lave toget i ætset metalplade.
Efter at have fået produceret ark af ætset metalplade fra england (mit signalprojekt) arbejdede jeg videre med ideen om at lave et gitter af plade, og på den måde bygge delene til toget.
Jeg har med interesse fulgt med i Olle Frykmo’s projekt om at lave det svenske Regina tog.
At désigne og få produceret delene er ikke det store problem, jeg har forsøgt med og lavet papir/karton modeller i dobbelt størrelse (næsten H0) og det er bestemt muligt at lave og forme SB-SC-SD og SF-SG.
Men som med aluminium projektet driller de mange krumme former på SA-SE-SH. De svenske Regina har kun en meget lille krumning, og selv om han får dem modeleret virker det ikke overbevisende, og bestemt ikke som en mulighed for de kurver der er i den danske SA.
Det er ikke det letteste tog at producere i model.
Igen – ideen droppet…