Category: Baner og Layout

Min bane består af to dele: en fast bane på en plade der er monteret langs væggen i mit kontor og den anden består af moduler bygget efter Fremo standarden.

Fast baneanlæg

Den faste del af banen er:

• En bane hvor man kan indkøre nye lokomotiver (altså rund og ikke fra A til B).
• En bane hvor man kan teste nyt, ombygget og modificeret tog materiel.
• En bane hvor jeg kan tage nogle billeder af mit materiel.
• En bane hvor jeg kan eksperimentere med digital styring af tog, sporskifter, tilbagemelding og signaler.
• En bane hvor min søn kan køre rund med tog.
• En bane med forbindelse så man kan tilslutte og teste moduler efter Fremo standarden.

Modulerne skal have forbillede i Gribskovbanen, så den faste bane anvender naturligvis også dette forbillede. Jeg har valgt at den faste bane skal have en mindste radius på 280mm (modulerne 914mm). Jeg har testet mine tog med s-kurver helt ned til 192mm i radius, hvilket de klarede fint. Jeg ønsker dog senere at kunne køre med kort kobling og har derfor valgt en større mindste-radius. Størrelsen er valgt som et kompromis mellem størst mulig radius og plades bredde.

Synlige spor

Her er et overbliksbillede af alle synlige spor i alle 3 planer (niveauer).

Øverste niveau

Til venstre er en vendesløjfe der fortsætter i en bro over den store station i mellemste plan. Vendesløjfen skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen.

Inde i vendesløjfen er der to industrispor til savværket. Savværket ligger lige op til den skov der skal skjule sporet i kurven, og har en jernbaneoverskæring så maskinerne kan komme fra værket og ind i skoven. Vejen der løber langs savværket ender i en tunnel under banen i vendesløjfen. På den anden side af vejen ligger et parcelhus, som ejes af savværkets grundlægger og direktør Hr. Stampe.

Stationen bagerst i midten er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. Stationen betjener den mindre by der ligger lige uden for banen, og som kan ses i baggrunde af stationen.

I højre side er et industrispor til en møbelfabrik. Fabrikken har to læssespor, der anvendes til at modtage træ fra savværket, og til afsendelse af de færdige møbler. Møbelfabrikken består af en kontorbygning og en fabrikshal hvor møblerne produceres.

Helt til venstre er der en nedkørslen til det mellemste niveau. Nedkørslen er skjult i kurven bag møbelfabrikken af en vejbro og et grønt område der ligger oven på en tunnel til toget. Resten af kurven er skjult af træer.

Mellemste niveau

I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Sporene i trekanten og langs plades kant er skjult under det øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen.

Trekantens højre side har banens skarpeste kurve med radius 280mm, samt den stejleste hældning på 2,8% – det er altså her man kan teste sine tog. Normalt vil man dog kun anvende den til nedkørsel, og så anvende det venstre spor der har en stigning på 2,4% når toget skal op.

Mellemniveauet er domineret af en stor station i midten af banen. Stationen har tre lange spor mellem perronerne, samt et kort spor til lokalbanens Lint 41 tog.

De to yderste af de 3 spor har adgang til perron, mens det midterste spor kan anvendes til gennemkørende tog, samt godstog der venter på at blive trukket ud til industriområdet. Alle 3 spor har adgang til at køre tog rundt i samme niveau eller sende tog til øverste niveau.

Tog fra den store station til det laveste niveau og videre til Fremo modulerne skal forlade stationen i venstre side og tage en omgang i niveauet før det kan komme til nedkørslen. Det samme gør sig gældende for tog i modsat retning der kommer fra nederste niveau, men det forlænger jo bare køretiden lidt, hvilket er en god ting.

De tre industrispor betjener et postkontor og en trælasthandel/byggemarked med to spor.

Laveste niveau

Det laveste niveau har fået en vendesløjfe så det er muligt at køre til den synlige stationen, og derefter fortsætte kørslen i samme retning. Stationens venstre spor har mulighed for at køre op til mellemste niveau eller køre ud på et af de to skjult sidespor.

I det ikke synlige område er der i alt 7 spor til at gemme tog “der er ude og køre i den store verden”. Alle 7 spor har direkte adgang til banens øvre niveauer, og to af sporene har yderligere direkte adgang til overgangsstykket med forbindelse til Fremo modulerne.

I det ikke synlige område opsættes et kamera så sporene kan overvåges, og der er adgang til det 10cm høje område gennem banens bagplade.

Under mellemniveauets store station er der lavet en undergrundsstation, der kan ses gennem banens side (evt. med mulighed for vindue når der ikke er monteren et overgangsstykke). Fra undergrunden skal der være en trappe og elevator, så passagerer har adgang til stationens øvre niveau. Stationen er forbundet med en ring så tog kan blive i laveste niveau eller køre op til mellemniveauet i begge retninger.

I nederste højre hjørne er der langs pladens forkant et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg senere vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.

Øverste lag

Til venstre er en vendesløjfe der fortsætter i en bro over den store station i plan 1. Vendesløjfen skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen.

Inde i vendesløjfen er der to industrispor til teglværket. Stationen er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. I højre side er et industrispor til savværket, samt nedkørslen til de nedre lag.

Kurverne i begge sider på øverste plan skal skjules af en skov af træer.

Stigninger og nedkørsler

I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen. Trekantens højre side har banens skarpeste kurve med radius 230mm, samt den stejleste hældning på 2,8% – det er altså her man kan teste sine tog.

Normalt og Laveste niveau

Mellemniveauet (de gule spor) er domineret af en stor station i midten af banen. Stationen har tre lange spor mellem perronerne, samt et kort spor til lokalbanens Lint 41 tog.

Et af de lange perron spor fortsætter til venstre i en nedkørsel til banens laveste niveau, og i den anden ende er der tilslutning til udtrækspor med forbindelse til tre industrispor. Det midterste spor kan anvendes til gennemkørende tog, samt godstog der venter på at blive trukket ud til industriområdet.

De tre industrispor betjener et postkontor og en trælasthandel/byggemarked med to spor.

På nederste niveau er der to spor i en synlig station. I det ikke synlige område er der 3 spor til at gemme tog “der er ude og køre i den store verden”. I det ikke synlige område opsættes et kamera så sporene kan overvåges, og der er adgang til det 10cm høje område gennem banens bagplade.

I nederste højre hjørne er der et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg senere vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.

Øverste lag

Til venstre er en vendesløjfe der fortsætter i en bro over den store station i plan 1. Vendesløjfen skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen.

Inde i vendesløjfen er der to industrispor til teglværket. Stationen er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. I højre side er et industrispor til savværket, samt nedkørslen til de nedre lag.

Kurverne i begge sider på øverste plan skal skjules af en skov af træer.

Stigninger og Nedkørsler

I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen. Trekantens højre side har banens skarpeste kurve på 230mm, samt den stejleste hældning på 2,8% – det er altså her man kan teste sine tog.

Normalt og Laveste niveau

Mellemniveauet (de gule spor) er domineret af en stor station i midten af banen. Stationen har tre lange spor til perron, samt et kort spor til lokalbanens Lint 41 tog. Et af de lange perron spor fortsætter i en nedkørsel til banens laveste niveau, og i den anden ende er der tilslutning til udtrækspor med forbindelse til to industrispor. De to industrispor betjener et postkontor og en trælasthandel/byggemarked, og har mulighed for omløb.

På nederste niveau er der fire opstillingsspor i en synlig banegrav. Dette område er Lokalbanens serviceareal med værksteder og ventende materiel (Lint 41).

I nederste højre hjørne er der et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg senere vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.

3D view

Det første billede viser alle de synlige spor. I højre side ses 4 parralelle spor i en banegrav, som kunne være Lokalbanens service anlæg ved Hillerød station. I midten nederst er der i normalplanen et større lokalstation med tre spor til perron og to industrispor. I det øverste plan er der i midten en lille station, der har industri spor på begge sider. Kurverne i begge sider på øverste plan skal skjules af en skov af træer.

Øverste lag

Til venstre er en vendesløjfe der skal opdeles i zoner og have en speciel styring, for at der ikke opstår en kortslutning af kørestrømmen. Derefter er der to industrispor til teglværket.

Stationen er en mindre station på lokalbanen hvor to toge kan passere hinanden. Derefter kommer et industrispor til savværket, samt nedkørslen til de nedre lag.

Normalt niveau og stigninger

I nedkørslen fra det øverste niveau er der et trekant spor, så så toget har to forskellige ruter ned til mellem niveauet. Trekanten sørger også for at tog kan blive på mellemniveauet i stedet for at køre op til øverste niveau. Trekanten kræver også en del specielt styring for ikke at lave kortslutninger i kørestrømmen.

Mellemniveauet er domineret af en stor station i midten. Ud over tre spor til perron, har den både nedkørsel til nederste niveau, samt to industrispor til postkontor og møbelfabrikken.

Laveste og normalt niveau

På nederste niveau er der fire opstillingsspor i en synlig banegrav. Dette område er Lokalbanens serviceareal med værksteder og ventende materiel (Lint 41).

I nederste højre hjørne er der et spor der via et overgangsstykke har forbindelse til de Fremo moduler jeg vil lave. Den sidste del af dette spor strømfødes af overgangsstykket, så hvis det mangler er det ikke muligt at køre toget til kanten.

Jeg har igen opdateret pladebanen, denne gang er det undergrunden der har fået en vending.

Da jeg gik i gang med at lave mulige køreplaner for bane 5, opdagede jeg at der var et spor der ikke rigtig blev anvendt, samt at Køge station ofte ville komme mere en en gang på en rute – altså jeg havde brug for en genvej der gik uden om Køge.

Ved at tilføje en vendekreds i undergrunden ville det sidste spor blive anvendt, og det ville være muligt at lave ruter mellem alle tre lokalbane endepunkter.

Som det kan ses af tegningen kan tog kommende i undergrunden fra Lyngby til Nørreport, nu vende og komme til Jærgersborg – og ikke fortsætte til Køge. Tog der kommer denne vej har jo været på Køge for at komme til Lyngby undergrund. Denne ændring giver dog nogle design udfordringer, da jeg skal lave en måde hvorpå jeg kan komme til tog der måtte være i problemer på denne strækning – men det er vel bare noget der skal løses, enten ved at noget af landskabet kan løftes, eller at bagpladen kan åbnes på en måde.

Banen har nu to vende kredsløb som skal anvende noget elektronik for at der ikke bliver kortslutninger, men til gengæld giver dette jo mange gode muligheder for at lave ruter mellem stationerne.

Rute for S-Tog

S-tog stationerne er jo valgt så de passer med Linje E, da den jo går mellem Hillerød og Køge. Køge blev valgt da det er en s-endestation, der også har lokalbane i virkeligheden. Det samme gælder for Jærgsersborg der også har lokalbane.

E: Hillerød – Lyngby – Jærgersborg – Køge

Køreplan for S-tog linje E

Jeg har forsøgt mig med at lave en køreplan, samt en plan over hvilke dele af sporet der er i brug.

Køreplanen viser at jeg kan køre med 4 samtidige togstammer, og da Hillerød jo har hele 3 S-spor, kan man have et ekstra tog holdende der i 5 minutters-perioden. Det ekstra tog vil så afløse det tog der kommer ind i på stationen, og derved vil alle tog blive roteret. Ideen med det holdende tog er for at efterligne virkeligheden, samt at man kan indhente en evt. forsinkelse.

Ruter for Lokalbanen

Da jeg skulle lave ruter i lokalbanen, var det jo bare at finde ruter mellem de 3 endepunkter; Gilleleje, Hillerød fra Nord og Hillerød fra Syd. Kravet var at ruten gik mellem endepunkterne, samt at den samme station ikke blev besøgt mere end en gang i hver rute.

1: Hillerød S – Frederiksværk – Jærgersborg – Lyngby – Nørreport – Køge – Gilleleje

2: Hillerød S – Frederiksværk – Køge – Gilleleje

3: Hillerød N – Køge – Gilleleje

4: Hillerød N – Køge – Lyngby – Nørreport – Jærgersborg – Frederiksværk – Hillerød S

Som det kan ses af ruterne bliver stykket mellem Gilleleje og Køge meget trafikeret, så man kunne lade linje 2 ende i Køge. Dette er gjort i linje C på kortet.

På kortet har jeg givet linjerne bogstaverne A til D, samt angivet hvor der er omstigning til S-Tog eller anden Lokalbane linje.

Det eneste jeg lige nu har planer om at ændre, er navnet på undergrundstationen under Hillerød. Nørreport er den mest kendte undergrundstation i Danmark, men ikke rigtig en Lokalbane station.

Jeg må undersøge om der er en Lokalbane station der bedre kan anvendes, evt. en station der ligger under et center eller ligende. Måske kunne jeg også anvende en Metro station som Kongens Nytorv, men det er heldigvis en lille ændring.

Dette er endnu en version af pladebanen, og det er kun mindre rettelser der er kommen siden sidste version.

Størrelse

Da jeg havde glemt at tage højde for et par ting og fordi kassen til nedløbsrørret i kontoret er blevet lidt større end beregnet, måtte jeg fjerne 5cm i længden af pladen. Når man så har designet til kant må man jo i gang igen for at få banen til at være på pladen igen – så kan jeg lære det.

Spor code

Jeg havde forsøgt at lave sporet om til Arnold code 80, da man her har sving i R1, men det så forkert ud og så er de jo heller ikke så flotte som code 55 skinner. Jeg har så rettet sporene til at være flex, da det vil være disse jeg nok vil anvende når banen skal lægges.

Saksekryds

I S-tog sporene havde jeg lagt 2 saksekryds, men det så forkert ud – og så er de ret dyre.

Men det afgørende for mit ønske om at lave det om var at de ene kryds var ved Jærgersborg station og ikke ved endestationen Køge hvor det burde være. Da et SA togsæt er hele 53cm er der ikke plads til at lave et kryds i forlængelse af Køge station – så jeg fik den ide at dele krydset så den ene del ligger ved Jærgersborg station, og den del der anvendes ved normalt drift ligger ved Køge station. Derved opnår jeg at tog fra Køge mod Hillerød kan komme over i det rigtige spor umiddelbart efter at toget har forladt stationen.

Det andet kryds var lettere at erstatte med et antal normale skift, så man stadig kan få S-tog ind på alle tre s-spor på Hillerød station, og at alle s-tog der forlader Hillerød kan komme over i det rigtige spor umiddelbart efter at det forlader stationen.

Ellers er der ikke fortaget store ændringer, jeg har flyttet et spor skifte i undergrunden så man bedre kan lave en grav (så sporet kan ses og materiel kan fjernes hvis noget er gået galt). 3D view er lavet ud fra de niveauer jeg har defineret og er ikke helt komplet.

Nu har jeg arbejdet lidt med sidste version af pladebanen, og har fået tilføjet nogle godsspor, vej og bygninger.

Når man nu ser banen sådan lidt oppefra ser det ud som om der er plads til alle de ting jeg gerne vil have med, med undtagelse af vand. Men man kunne evt. lave en sø i banens venstre side under banesporene så der kommer en bro der, da der ikke er noget i undergrunden i denne del.

Alle lag

Overbliksbilled med alle lag, en del af de grønne og brune spor vil være skjult.

Højbanen

Højbanen ligner sig selv, og har Gilleleje station som endestation for lokalbanen. Da det grønne spor for enden af stationen er skjult, kan stationsbygningen ligge for enden af sporene, som det gør i virkeligheden.

Normalt niveau

I banens normale niveau er der tilføjet et par ekstra spor til gods/post. Specielt er trinbrædtet ændret til Frederiksværk station med godsspor og en stationsbygning.

Undergrunden

Undergrunden har ikke ændret sig i forhold til banens forrige version.

Veje og huse

Jeg har forsøgt mig med at placere bygninger som jeg gætter på at de skal være. Vejene kan ikke ses da de har hvide streger på hvid baggrund.

Lige nu har jeg ikke noget at udsætte på denne bane, og denne er i øjeblikket min foretrukne løsning – jeg har dog ikke helt afskrevet en modulbane endnu.

I dette layout er der lagt mere vægt på at lave et dobbelt s-togs spor, samt en udbygget Lokalbane med flere stationer og ruter mellem disse.

Endnu en vigtig detalje er at denne bane er bygget med længere strækninger ved stigninger for at få en mindre hældning, så alle stigninger er på under 4%. Normalt skal stigningerne ligge maximalt mellem 2% og 3%, men jeg skal jo ikke have lange godstog på denne bane, men jeg er jo nok nød til at anskaffe mig en Lint for at teste at den kan klare en 4% stigning.

Dette layout har ingen sløjfer så der skal ikke bruges speciel elektronik til kørestrømmen.

Da s-togets fulde højde er 38mm har jeg testet med WinRail at alle spor har en minimum frihøjde på 49mm.

Efter at jeg er begyndt at kigge på tog, står det mere klart for mig at jeg kommer til at lave en bane med s-tog 4. generation, samt et antal Lint tog som de anvender på Lokalbanen.

Denne bane er igen opbygget med Hillerød station som hovedstation, men nu er der lavet to parallelle s-togs spor med yderligere 3 stationer, men ingen ring så de skal køre som s-tog gør i den virkelige verden.

Disse to spor skal så elektricificeres med køreledninger.

Lokalbanen er igen opbygget så der kan køres ud af Hillerød i begge retninger som i virkeligheden, lokalbanen har spor ved to af s-togsstationerne, to lokal stationer samt et trinbrædt. Lokalbanen er opbygget med flere forgreninger så der er flere ruter mellem stationerne.

Som noget nyt er denne bane lavet i WinRail 9, med Peco Code 55 N finescale spor.

Denne version forsøger at give mere plads til stationerne, samt at opprioritere lokalbanen, så der er flere muligheder for at køre med disse til alle stationer.

Denne version har ikke gennemført hovedsporene så den er opbygget som originalen. Banen er opbygget i ringe, hvor der er lavet mange forbindelser mellem ringene, så man kan lave mange ruter mellem de tre stationer. Den simple opbygning med ringe gør at der ikke er kortslutningsmulighed og derfor skal man ikke anvende speciel elektronik for at lave vendesløjfer osv. En detalje er at en af ringene løber under Hillerød station langs fronten af pladen, så man kan lave et gennemskåret rør og lade det være en tunnelbane som man kan se ind i fra pladens side.

Banen løste en del problemer fra første version.

Der er plads til at lave stationsbygninger, veje, bus plads osv. samt vej forbindelse mellem stationerne. Der er flere ruter mellem de to store stationer, som kan kombineres til en varieret ruteplan. Mange rundinger kan skjules af bakker i begge ender af banen. Tunnelbanen langs fronten af pladen giver en ekstra dimension til layoutet. Dog mangler et gods spor på den øverste station. Bjerg-dal stationen i midten har meget stor niveauforskel på de to afdelinger af stationen. Bjerg-dal stationens nederste del ligger gemt bag den øverste del (men mindre den laves som højbane) Der er ikke mulighed for at vende et tog (primært godstog da de andre har hoved i begge ender)

Alt i alt er dette med få rettelser et godt bud på banen.

Første layout forsøg med Hillerød station som hovedstation.

Hillerød station ligger ved kanten, og hovedsporet er ført igennem stationen (det er ikke som originalen). Hovedsporet er dobbelt og er begge lavet som vendesløjfe så og der forlader Hillerød station i en retning kommer tilbage fra samme retning blot i det andet spor. For at få plads til de to vendesløjfer er de lavet et et hævet og sænket niveau i forhold til hoved stationen. Lokalbanen er lavet som en enkeltsporet bane med en enkelt station undervejs hvor to tog kan passere hinanden.

Det gode ved banen er at hovedsporet er langt, og at vendesløjferne sørger for at toget kommer fra forskellig retning ind til hovedstationen hver gang. Der er dog en række ting jeg ikke kan lide ved banen:

Der er ikke afsat plads til stationsbygninger, veje osv. De gennemførte spor på Hillerød station gør at det ikke ligner originalen. Der er kun en forbindelse mellem hovedspor og lokalbanen. Der er ingen mulighed for at variere ruter. Der er næsten ingen sidespor til tog der ikke er i drift, eller gods transport. Der skal anvendes special elektronik for at lave vendesløjfer

Banen virker som en ommer..