Skala N modeltogbane
Fandt disse webshops i tyskland der forhandler Micro Engenering spor.
https://www.weichen-walter.de/index.html
Da jeg ikke kan finde sporskifter, der minder om de danske 1:14, 1:12 og 1:11 så skal jeg igang med at lave dem selv.
Windows program til design af spor: Templot2
I Danmark anvender banedanmark et spor med en profil der hedder UIC60. Profilet har en højde på 172 mm, der i skala N giver en højde på 1,075 mm, – der igen omregnet til tusindedel tomme er Code 42 (svaret på alting, naturligvis 🙂 ).
Det var jo let, så bestiller jeg nogle Code 42 skinner og sporskifter… 😉 Nå – det findes ikke, hmm. Da jeg har valgt at banen skal opbygges med spor i skala 1:160 som hedder “N”, har jeg så undersøgt de forskellige muligheder
Ældre skinner kan være af typen DSB45 som har en højde på 141 mm (Code 35). Typebetegnelserne beskriver i øvrigt skinnens vægt pr. meter, DSB45 vejer altså ca. 45 kg/m. Men da jeg har valgt epoke 5, skal jeg holde mig til UIC60 skinner.
Spor til skala N (sporvidde 9mm) findes typisk færdigproduceret i code 80 og code 55 eller som hjemme-byg i code 40. Code tallet angiver skinnens højde i tusindedel tomme.
Code 80 = 80 / 1000 tomme = 0,080 tomme = 0,080 * 25,4 mm = 2,032 mm
Code 55 = 55 / 1000 tomme = 0,055 tomme = 0,055 * 25,4 mm = 1,397 mm
Code 40 = 40 / 1000 tomme = 0,040 tomme = 0,040 * 25,4 mm = 1,016 mm
De fleste spor er Code 80, men producenterne Atlas og Peco laver spor i Code 55. Alle disse spor er dog for høje i forhold til forbilledet, så derfor er der en del der laver sine egne skinner med spor i Code 40. Dette spor er lidt for lavt, men kommer meget tæt på den ægte vare (0,059 mm i skala N).
Fremo standarden siger generelt at man skal vælge Code 40, men i Fremo N-RE som er den mest anvendte i Europa, er det tilladt med Code 55 skinner. Atlas laver det pæneste Code 55 spor, men det er lavet efter den Amerikanske NMRA standard, og derfor vil nogle europæiske tog ikke umiddelbart kunne køre på disse.
Det engelske firma PECO laver også spor i Code 55, men efter den Europæiske NEM standard, der passer til vores materiel. Skinnen har faktisk højde som en Code 80, men de har valgt at skjule en del af skinnen i svellerne. Dette er smart da den på ydersiden ligner en Code 55 skinne, men stadig har styrken som Code 80.
Vælger man et spor i Code 40, skal man være opmærksom på at materiel, der er mere end ca. 20 år gammelt kan have hjul med en profil der ikke kan køre på disse. Man skal derfor skifte hjul på disse gamle lokomotiver og vogne før de kan køre på Code 40 spor.
Den originale skinne fra Arnold er en Code 80 skinne uden hoved som ikke ligner forbilledet ret meget, den har forkert form og er alt for høj (2,05mm).
Både Roco, Fleismann, Kato og Trix laver skinner der har en mere rigtig profil, men de er alle i Code 80, altså er de for høje og kan ikke anvendes i Fremo.
Peco’s profil som ses her er synligt Code 55 men den er stadig for høj (1,4mm) og hovedet er noget lille (næsten ikke synlig). Hvis man sammenligner med UIC, så vil det være ønskeligt med et noget bredere hoved på sporet.
Profilen har synligt en flade bund, og er ikke som normalt for engelske spor med rund bund (bullhead).
Skal man have færdiglavet spor og sporskifter her i europa, er det efter min mening kun Peco Code 55 der kan anvendes. Men man kan også gå hele vejen og lave sine spor selv, så kan man lave dem i Code 40, som jo er tættere på originalen.
Fast Tracks laver en masse hjælpemidler til at fremstille spor og sporskifter til både Code 40 og Code 55. Resultaterne er rigtig flotte, og man kan fremstille sporskifter der er længere (1:12) end de serieproducerede. Desværre er sporskifterne efter den amerikanske standard, hvor jeg skal lave efter den europæiske NEM stadard.
Den mest anvendte metode til at lave spor selv, er at anvende træstykker og printplader, der er skåret i mål som sveller. Printpladerne anvendes for ca. hver 5 svelle, og skinnestykkerne lodes så fast til printpladerne og de resterende træsveller limes fast. Metoden er rimelig enkel og kan anvendes til både almindeligt spor og til sporskifter.
De mest tilgængeligt skinner er fra firmaet Micro Engineering, og til skala N laver de både Code 40 og 55 med et profil der minder meget om originalen UIC60. På billedet her ses Code 70, 55 og 40 – alle i både mørk og blank udgave.
Micro Engineering laver nu fleksspor i Code 40 i udgaver med træ og beton sveller (efter amerikansk standard), som åbner mulighed for at lave et mere moderne spor, der passer godt til epoke 5. Fleksspor kan købes hos f.eks. N Scale Supply, men husk at der kommer moms og importgebyr oven i prisen. Sporskifterne skal man dog stadig lave selv.
Vælger man beton udgaven skal man vælge det mørke spor, da det er svært at male skinnerne uden at ramme de grå betonsveller.
Vælger man at lave sporet selv kommer man ikke uden om programmet Templot. Dette er en blanding af et sporlægnings program og et program til teknisk tegning. Det er bestemt ikke let at anvende, men resultatet taler for sig selv. Alt kan indstilles til det behove man har, og man kan lave spor og sporskifter i alle længder, krumninger og vinkler. Når man har designet sin sporplan eller en del af denne, kan man udskrive den og anvende den som skabelon når sporet skal bygges.
Jeg har planer om at lave et sporskifte med en afgrening på 1:19 med DSB’s UIC60-R1200-1:19 som forbillede.
En ny lille producent (British Filescale, et en mands firma) er begyndt at lave både spor og sporskifter i Code 40. Sporene er ikke færdiglavet men “byg selv” samlesæt.
Sporene overholder NEM standarden, og ser ret fine ud. Flexspor på 1 meter er rimelig i pris og koster 5 GBP, mens et sporskifte koster 18,50 GBP. Det er dobbelt pris af Peco, men spørgsmålet er så om det så også ser dobbelt så godt ud? Nu har jeg kun set det på billeder, men ud fra dette vil jeg faktisk sige ja, det ser virkelig godt ud.
En moderne dansk træsvelle er: 2600 mm lang og 260 mm bred (16,3 mm x 1,6 mm i skala N) og er placeret med en afstand på 625mm fra midte til midte, dog 600mm i sporskifter (3,8 mm i skala N).
Betonsveller er blevet anvendt fra 1958, hvor betonsvellen bestod af to stykker beton med et jernprofil imellem. Siden 1989 har man anvendt betonsveller, der er støbt i et stykke (monoprofil). Betonsvellerne er 2500mm lang, 179mm bredde i toppen (280 i bunden) og 224mm høje.
Under hvert spor ligger der i virkeligheden 30-35 cm skærver, som er små granitsten, og derunder er der 20 cm grus – til sammen kaldes det ballast. Under ballasten er der jord. Sporets underlag er nøje beregnet for at give sporet størst mulig stabilitet.
Gruslaget under skærverne sikrer, at regnvand hurtigt kan løbe væk fra sporet. Det er vigtigt, for jo mere tørt sporet er, jo længere holder det. Desuden sikrer gruslaget, at mudder, ler og andet smuds fra jorden holdes væk fra skærverne, så de ikke bliver beskidte.
Skærverne skal have en størrelse på 32 – 64 mm og være rene, for at sporet ligger stabilt. Snavsede og ødelagte ballaststen og fugtig, blød bund under sporet kan gøre sporet ustabilt, så togenes hastighed må sættes ned. Snavsede skærver kan renses med en ballastrensemaskine. En stor del af de ballaststen, der ligger under det danske jernbanenet trænger til en udskiftning.
I model kan man jo ikke se højden på ballasten, så længe den i siderne går langt nok ned. For at få de rigtige skærver i skala 1:160 skal de altså være mellem 0,2 – 0,4 mm. Derefter skal man ud og tage nogle billeder så man kan få dem malet i den rigtige farve.
Et sporskifte deler et spor i to sporveje. Sporskifter angivers som feks. UIC60-500-1:14, som har et afgreningsforhold på 1:14 og en afgreningsporradius på 500 meter. Sporskifter afgrener med 1:14, når 14 m i sporets retning afgrener med 1 meter. Sporradius afgør hvor hurtigt toget må køre i det afvigende spor.
| Radius meter | 1:160 mm | Hældning | Længde meter | 1:160 mm | Hastighed | |
| 60-190-1:7,5 | 190 | 1188 | 1:7,5 | 27,30 | 171 | 40 km/t |
| 60-190-1:9 | 190 | 1188 | 1:9 | 27,30 | 171 | 40 km/t |
| 60-300-1:9 | 300 | 1875 | 1:9 | 33,01 | 206 | 50 km/t |
| 60-500-1:12 | 500 | 3125 | 1:12 | 40,21 | 251 | 60 km/t |
| 60-500-1:14 | 500 | 3125 | 1:14 | 41,05 | 256 | 60 km/t |
| 60-1200-1:19 | 1200 | 7500 | 1:19 | 60,95 | 380 | 100 km/t |
| 60-2400-1:19-S | 2400 | 15000 | 1:19 | 60,95 | 380 | 120 km/t |
| 60-2500-1:26,5 | 2500 | 15625 | 1:26,5 | 93,49 | 584 | 130 km/t |
Alle nyere danske sporskifter ligges i lige spor, og kun den ene sporvej afgrener. Eneste undtagelse er UIC60-R2400-1:19-S hvor begge spor afgrener symmetrisk hver sin vej.
Et sporskifte består af følgende dele:
1 krum sporskiftetunge med ret sideskinne, 2 lige sporskiftetunge med krum sideskinne, 3 mellemskinner, 4 tvangskinne opbygget af tvangskinneprofil og sideskinne, 5 sporskiftekrydsningens hjertespids, 6 sporskiftekrydsningens vingeskinner, 7 stamspor, 8 afvigende spor, 9 sporskiftets forende, 10 sporskiftetes bagende.
På fri bane skal der være mindst 4,25 meter fra sporcenter til sporcenter, på stationer 4,50 meter. På stationer med enkeltsidig perron skal der være minimum 7,5 meter (6,5 ved ombygning), men det tilstræbes at være et multiplum af 4,5 meter (f.eks. 3*4,5 = 13,5 meter)
Ved ombygning kan anvendes 13,0 meter, men også andre er blevet anvendt: Københavns Hovedbanegård 12,5 m., Odense 12,5 m., Glostrup 11,0 m., Taastrup 12,0 m., Hedehusene 9,5 m., og Vejle 12,0 m.
På privatbaner er omløbsspor ofte forøget til 4,70 meter.
Da der endnu ikke er kommet kommentarer til banens layout på sporskiftet er jeg begyndt at kigge mere på den tekniske opbygning at banens konstruktion.
Jeg har jo tænkt mig at opbygge de bærende dele som en gitterkonstruktion af lister. I byggemarkederne har de et stort udvalg af lister og jeg har lavet et regneark med disses standardstørrelser. Ved at sammensætte listerne og lime disse får jeg en stærk og let konstruktion, hvor listerne kan ligge i forbandt.
Udvalget er så stort at det er muligt at ramme de højder jeg skal bruge til mine 3 plan i banens layout. Der hvor der skal være skinner, lægges en 6mm krydsfiner plade for at skabe et niveau. Da listerne findes i både 27 og 33 mm højde (6mm forskel) kan man let igen opnå samme højde, både der hvor der ligger plade og der hvor der ikke gør.
Da jeg sad og regnede på højderne fik jeg kigget lidt nærmere på modellen, og så at Plan 0 og 1 kun overlapper der hvor Plan 1 har en stigning til Plan 2. Der var altså mulighed for at sænke alle lag med undtagelse af Plan 0. Efter at have kigget på NEM 102, samt højden på skinner og støjisolering fandt jeg at der kunne sænkes 12mm og dermed forsvandt en af listerne i opbygningen.
Samtidig blev højden på hele banen mindre og lettere at se på. Dette er ønskeligt da det jo er Nordsjælland, og ikke de Østrigske alper der er forbilledet.
Som endnu en bonus kan sporet der føre mellem Plan 0 og 1 vente med at falde til udgangen af den forreste station. Dette gør det en del lettere at lave et sammenhængende stations område.
Her et lille billede fra min test
Som man kunne læse i forrige post var der ikke nogen problemer med de helt små kurver på 192mm (Arnold R1) både med træk og skub af vogne. Jeg har dog valgt ikke at anvende disse små kurver alligevel, men det er da rart at vide.
Endnu en gang fik jeg det svar at radius var beregnet korrekt, men at det var for center linjen. Jeg har ikke et spor uden udbredelse, det er 9mm i skala N, programmet bør beregne radius ud fra den skala skinner man har valgt og ikke en matematisk model.
Nå, jeg har sendte dem et par feature requests omkring dette, samt muligheden for at editere workbench’es efter de er lavet, samt en dialog hvor man kan sætte x og y koordinater på det valgte element. – men jeg har desvære intet hørt fra dem om dette.
Så jeg hentede WinTrack, da jeg synes at mange på sporskiftet.dk anvender dette. Efter 10 minutter opgav jeg programmet, jeg kan simpelt ikke finde ud af at anvende det. Jeg må forsøge igen en dag hvor jeg har mere tid.
Så hentede jeg AnyRail, og mit første indtryk var at det ikke kunne noget – og funktionaliteten er da også meget begrænset i forhold til de to andre. Men for f… hvor er det let at anvende, og de ting som programmet kan – gør det rigtigt godt.
Jeg kan i AnyRail lave modulkasserne, og efterfølgende ændre i den som jeg har lyst – især muligheden for at dobbeltklikke på et hjørne og angive x og y koordinaterne for hjørnet er lige hvad jeg manglede. Man kan angive en mindsteradius man ønsker i sit layout, og AnyRail vil lave røde streger der hvor kurverne er for små. Simplet og igen lige det jeg har foreslået til WinRail.
Flexskinner er ikke noget som programmet har tilføjet, man anvender simpelt de flexskinner der er i det valgte spor fra leverandøren, så kan programmet også give en advarsel hvis ens flexskinne er længere end den man kan købe. Dog kan jeg ikke finde ud af at vælge en flexskinne der er meget kort, her får jeg hele tiden fat i en af enderne, og ikke i selve flexskinnen. Når en flexskinne er valgt er det til gengæld let at rette den ud til et lige stykke eller give den en fast kurve.
AnyRail samler selv skinner der bliver lagt tæt, det er meget smart men noget jeg skal vende mig til da det ikke altid er meningen. Men igen – det er altså smart at man kan dobbeltklikke på en ende af en skinne og så bestemme dennes position med x og y position direkte i en dialogboks. Dette er ekstremt simpelt at implementere i programmerne, så det er underligt at de andre programmer ikke har denne mulighed.
Jeg har siddet med et problem, jeg synes at det er svært at overholde FREMO standard for mindste radius i mine designs.
Da jeg bruger WinRail 9 har jeg jo let adgang til at se “Lowest radius” for mine strækninger og den sætter en fin lille rød cirkel der hvor skoen trykker. Men, jeg begyndte at undre mig over talene, og med rette.
Jeg har lavet et forsøg, først med faste drejeskinner med en radius på 877mm, derefter har jeg lavet en flex kurve med radius 1m (1000mm) som man kan se på billedet er den fra 1 meter til 2 meter.
Det underlige er så at programmet siger at der kun er en radius på 661,4 mm altså mindre end den bue jeg har lavet med faste skinner. Det kan man jo tydeligt se er forkert.
Radius er jo i center af skinnen, men programmet er jo så flinkt at det viser længden af de to skinner (grøn inderst og rød yderst) og hvis man regner på disse giver det radier på 992mm og 1009mm, altså som forventet med 1000mm midt i mellem.
Nå jeg må jo forsøge med version 10 før jeg sender en fejlrapport.
Jeg har nu rapporteret fejlen, og de sagde at den var beregnet ud fra Bezier kurver, og at tallet var rigtigt. Hmm, det kan da ikke passe tænkte Ingeniøren, så jeg undersøgte dette.
Når man deler en cirkel i 4 lige stykker (90 grader) kan en bezier kurve gengive denne med en promilles afvigelse på radius (ifølge Wikipedia)!
Altså var det ok med 0,1% afvigelse, men ikke 34% som programmet havde. Jeg lavede et nyt forsøg med en kurve på 2 meter, både fast og med flextrack. De to spor ligger fuldstændigt over hinanden så de har samme synlige kurve, og derfor er der kun meget små afvigelser i radius.
Men programmet sagde stadig at den havde en minimum radius på 660mm, nu 134% forkert i forhold til den forventede radius på 2000mm.
Så nu har jeg sendt endnu en fejlbeskrivelse til dem.
Jeg har igen forsøgt at lavet et N layout af Hillerød station som fremo-modul. Modulet ligner nu forbilledet meget mere, da der er kommet mange flere spor med i modellen. Modellen er også ændret så den ikke har alle de rette linjer, men har flere kurver som originalen.
Jeg synes at det er fantastisk så meget man kan have med på modulet, se det nye layout her.
Det nye layout anvender en del af de korte skift på Lokalbanen service areal, hvilket jeg ikke er helt vild med. Dog er alle hoved og sidespor lavet med de lange skift. Jeg overvejer nu at bygge sporene selv så man kan overholde alle kravene til minimumsradius. Jeg synes dog at det er svært at finde ordenligt information om selvbygning af spor N code 40 i europæiske mål.
Jeg har dog stadig lyst til at vælge HO størrelsen, men så må jeg jo nok droppe Hillerød station. Jeg må så finde noget mere simplet – men der er jo også mange stationer på Gribskovbanen som kan anvendes. Specielt har jeg lyst fordi man kan få Lint toget i denne størrelse (samt Y toget, og måske er der mulighed for 4. generation s-tog). Trix skriver stadig på deres web-shop at Lint i størrelse N er en nyhed og ikke fåes endnu, selv om det var en nyhed i 2008.