Posted on

HFHJ – Lokalbanen MX 16

Modellen (Skala 1:160)

Modellen er bygget i 2010 på Kato fabrikken i Japan med katalog nummer 2882, og leveret som DSB Litra MY 1136.

Lokomotivet startede i DSB’s rød/sorte design, men bliver ombygget til Litra MX og opmalet til HFHJ’s farver og givet nummeret HFHJ MX 16.

I forbindelse med ombygningen fra MY til MX kan jeg jo ignorere de indre forskelle og koncentrere mig om de ydre. Et problem ved ombygningen er at MY er 18,9 meter, mens MX er 18,3 meter – som i skala N er 3,75 mm. Dog vil de fleste uden en lineal ikke være i stand til at se dette. Det samme gør sig gældende for akselafstanden, mens afstanden mellem boggierne er den samme på de to lokomotiver.

Modellen skal anvendes som ekstra tog med Bn vogne, samt som trækkraft til ståltoget, der transporterende stål fra stålvalseværket i Frederiksværk.

Modellen bliver også ombygget til digital drift.

Lokomotivet (1:1)

Lokomotivet er bygget i 1962 på Nohab fabrikken i Sverige med byggenummer 2485, og leveret til DSB samme år. Hos DSB blev det literet som MX 1045.

Lokomotivet startede ud i den DSB’s vinrøde bemaling og kørte i vest for storrebælt helt indtil 1989. Det sidste år hos DSB kørte lokomotivet øst for storrebælt.

Lokomotivet er bygget på licens fra GM-EMD. Forbilledet er den amerikanske EMD F7 som blev bygget i stort antal til forskellige jernbaneselskaber i Amerika.

I 1975 blev MX 1045 ommalet i DSB’s nye rød/sorte design.

MX lokomotivet svarede i sit ydre stort set til MY-lokomotiverne. De havde en ydelse på 1.425 hk, vejede 89 tons og med en 3-akslet boggie kom akseltrykket ned på de 16 tons, der var den øvre grænse på nogle af DSB’s sidebaner. Lokomotivet har en max hastighed på 133 km/t.

Netop den lavere vægt gjorde lokomotiverne interessante for de små lokalbaner, der kunne anvende disse som generel trækkraft.

I 1990 blev MX 1045 udrangeret fra DSB og slogt til HFHJ (Frederiksværkbanen). Det blev opmalet i HFHJ’s farver og givet nummeret HFHJ MX 16, selv om det er det sidst ankomne lokomotiv efter MX17-MX19.

Hos Frederiksværkbanen anvendes toget som ekstra passager tog med Bn vogne, samt som trækkraft til ståltoget, der transporterende stål fra stålvalseværket i Frederiksværk.

Frederiksværkbanen blev senere til Hovedstandens Lokalbaner A/S og lokomotivet har fået Lokalbanens logo på. MX 16 anvendes i dag til snerydning og bliver luftet en gang om uge for at holde det i gang.

Ombygning af MY til MX

Lokomotiver har heldigvis mange ligheder, snuden, togets højde, vinduer og døre til førehuset er ens (eller næsten ens) på de to lokomotiver.

Håndtag på siden af snuden

Begge lokomotiver har håndtag på siden af snuden, men på Litra MY er det bagerste med en 90 graders vinkel mod fronten af lokomotivet. Kato har dog valgt at give deres MY model de håndtag der er på en MX, smart så behøver jeg jo ikke at ændre dette.

Boggier

Når man kigger på tegningerne er det specielt den midterste aksel der har forskellig udformning.

Undervogn

Når MX ses fra siden er der en stor firkantet kasse i midten af lokomotivet.

Dør midt på siden

Døren i midten af lokomotivet er på en MX noget højere og har afrunde hjørner

Koøjer

På MX er der 3 vinduer i siden, mens MY har 4. Placeringen af disse er heller ikke ens, så de må flyttes lidt.

Ventilations riste på siden

MX har ikke gennemløbende rist langs hele side som en MY. MX risten er delt i to og i den ene ende er risten dobbelt højde (der hvor MY har sit 4 vindue).

Tag og ventilatorer

MY har 4 store ventilatorer midt i taget, mens MX i stedet har en rist i lokomotivets ene ende, den hvor risten i siden har dobbelt højde.

Samlet længde

Litra MY (18,9m) er længere end MX (18,3m) og akselafstanden er større på en MY (2m) end en MX (1,7m). Men da det kun er 3,75mm i samlet længde over pufferne har jeg valgt at ignorere dette og håbe på at tilskueren ikke har en lineal med, for de fleste vil ikke kunne se dette uden at måle.

Posted on

Test af tog i R1 kurver og S-kurver

Her et lille billede fra min test

Som man kunne læse i forrige post var der ikke nogen problemer med de helt små kurver på 192mm (Arnold R1) både med træk og skub af vogne. Jeg har dog valgt ikke at anvende disse små kurver alligevel, men det er da rart at vide.

Posted on

Kurver og mindste radius

Så fik jeg en Kato MY og to fladvogne hjem i går. Fra den gamle rodekasse (fra 1980’erne) fandt jeg yderligere et par vogne fra et startsæt, en gammel Arnold transformator, samt nogle gamle Arnold skinner.

Efter nogle minutter havde jeg lavet et lille åben banestykke med:

  • et lige stykke på 300mm
  • en S-Kurve med R2 (220mm) skinner
  • et lige stykke på 200mm
  • en 180 graders vending med R1 (192mm)
  • to S-Kurver med R1 skinner
  • et lige stykke til afslutning på 400mm

Først sendte jeg My’eren langsomt igennem og den kørte som en drøm.
– Så koplede jeg vognene på og kørte igennem igen, stadig uden problemer.
– Så kørte jeg toget baglæns så vognene blev skubbet igennem, ingen problemer.
– Så fik den gas, fuld fart igennem stykket, stadig ingen problemer.
– Så fuld gas baglæns, igen var der ikke nogen problemer.

Altså kan jeg konkludere at materiel i dag er lavet så de kan komme igennem selv de meget små kurver der findes på markedet.

Af ovenstående kan jeg konkludere at jeg kunne lave en testbane med kun 400mm bredde, godt for jeg ville jo gerne have den så smal som muligt, da den skal være i mit lille kontor.

Alt dette er naturligvis lavet med N standard koblinger, med kort kobling vil man nok få problemer. Set i lyset af dette har jeg valgt at udvide testbanen til 650mm, så der der plads til kurver op imod 300mm radius.

Jeg har lagt et forslag til testbanen ud på sporskiftet.dk – så må vi se om der er nogen der har kommentarer.

Posted on

Testbane og materiel

For at designe min testbane er jeg nød til at vide hvor lille en radius jeg kan anvende, toget skal jo kunne køre rundt – da den også skal kunne anvendes til at indkøre nye lokomotiver.

Lokalbanens tog er jo meget forskellige, men det tog jeg forventer at have problemer med radius, må være det med flest aksler, samt det med de længste vogne. Flest aksler må være Litra MX, og de længste vogne må være ståltogets fladvogne. Jeg forventer ikke de store problemer med Lint toget.

Derfor er jeg nød til at anskaffe mig en MX, hmm den findes to jo ikke til skala N. Det gør MY derimod, og der er netop kommet en ny version af MY fra Kato – så det passer perfekt. Så må jeg jo se om jeg kan ombygge denne til en MX senere. Jeg har også bestilt to fladvogne, en RS og en Samms.

Nu må jeg jo så vente til de kommer hjem.

Posted on

Trix Lint 41

Efter at have spurgt på sporskiftet, er jeg blevet gjort opmærksom på, at Trix har meddelt at Lint 41 forventes at blive tilgængelig i 4. kvartal i år. Det er jo en god nyhed – men hjælper mig overhoved ikke i valget mellem HO og N.

Men N-Modulgruppen afholder Modeltogsudstilling på Vallensbæk Bibliotek, lørdag d. 12 september fra 10-16, så der har jeg jo alletiders chance for at se N moduler og tale med medlemmerne. Det vil nok lette mit valg noget, da en af mine anker ved N skalaen er hvor meget detalje man kan lave.

Posted on

HO eller N

Jeg er stadig i tvivl om hvilken skala jeg skal vælge…

Hvis Lokalbanen i epoke 5 er mit forbilled, så er Lint 41 et must (showstopper). I øjeblikket har Marklin en HO udgave (3 skinne) og Fleischmann en HO udgave (2 skinne), mens Trix har en udgave på nettet i størrelse N, der stadig er en 2008 nyhed som endnu ikke er klar til salg. Kommer den mon, hvor lang tid skal man normalt vente på nyheder?

Hvis de har droppet Lint 41 i skala N, så må valget nok blive HO. Jeg må vist til at spørge fagkundskaben om hvad jeg kan forvente.

Posted on

Y tog

Endnu en gang har jeg været i tvivl om hvilken skala der er den rigtige for mig. Jeg kunne jo godt tænke mig at have mindst et Y tog på lokalbanen, og igen kan man få det i størrelse HO – men ikke i N.

Jeg har derfor brugt tid på igen at se om jeg kunne lave Hillerød station i H0 FREMO moduler på den begrænsede plads jeg har. Det kan måske lige lade sig gøre, hvis man skærer godt i layoutet – selv om jeg kun anvender de lange sporskift fra PECO code 75.

Men den samlede strækning, antallet af stationer og andre funktions moduler, samt størrelsen af en Helix vil betyde at man ikke kan køre så meget på banen. N skala vil tilbyde ca. det dobbelte i relativ sporlængde.

Det har fået mig til at tænke grundigt over hvad der egentligt er det vigtigste for mig ved denne hobby.

  • at køre med tog (bare køre eller lave køreplaner og se om det holder)
  • at deltage i kørsel med andre og deres moduler
  • at bygge tog (bygge alt, ombygge modeller, eller blot patinere modeller)
  • at bygge landskaber (træer, græs, veje, huse, ting, skilte, osv.)

Efter at have tænkt i noget tid, er det de to nederste der taler mest til mig. Der er noget Finescale over mig, jeg vil gerne have mine moduler til at ligne forbilledet mest muligt.

Det betyder jo også at jeg nok sagtens kunne leve med en kortere HO bane, da det jo ikke er længden (at køre) der er det vigtigste for mig. Men igen kan man også argumentere for at man kan lave (bygge) mange flere moduler hvis man bygger i skala N, da de jo fylder noget mindre.

Igen ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre, – men det ville være rart med en afklaring da jeg gerne vil i gang med byggeriet af nogle moduler.

Jeg kunne jo starte med at lave nogle store træer i størrelse N, de kan jo også anvendes som små træer i HO. Så er jeg da i gang med noget og køber noget tid til at tage den endelige skal beslutning.

Posted on

HO eller N

MX’eren er fra Frederiksværksbanen, og da jeg søgte på den fandt jeg ud af at man stadig kan købe den, blot i størrelse HO. Det fik mig til igen at kigge på HO, hvor jeg fandt Lint 41 fra Fleischmann. Jeg må jo indrømme at man godt kan se forskel, der er virkelig mange detaljer og den er bare super flot. Jeg fandt også en Youtube video af den med lyd.

Men skal det være en HO bane jeg laver, skal det være som moduler, da jeg på ingen måde har plads til en pladebane i HO størrelse. Et 4. generations S-Tog er lidt over 83 meter, som giver lidt under en meter i HO. Så skal jeg lave Hillerød station, mindst en mellen s-togs station og endnu en endestation, samt et par strækningsmoduler – ja så bliver den samlede længde 6-10 meter. Det eneste sted jeg kan opsætte så stor en bane er i stuen, og så kan jeg godt regne med at det er et begrænset antal gange om året at der kan køres med tog.

Ellers skulle man tænke helt ud af boksen (huset), og lave en bane i værkstedet/lageret (nedlagt garage). Men så skal jeg vist lige undersøge kravnen til varme og fugtighed, der er frostfrit men der kan jo godt blive koldt om vinteren. Dette projekte vil dog kræve at jeg får rydtet op og smidt en masse ud… hmm, det kunne være man skulle undersøge dette nærmere. Det vil også fjerne behovet for at kunne vippe den op af en væg, med alle de problemer det giver.

Posted on

En MX i epoke V

Jeg var forbi Hillerød station for at tage billeder af Litra SA (S-Toget) til mit byggeprojekt. Da jeg nu var der og der tilfældigt kom 3 stk. Lint kørende ind til stationen, tog jeg også lige et par billeder af disse.

Da jeg kom hjem og kiggede på billederne opdagede jeg at der sørme holder en MX i baggrunden. Jeg har set at man kan få en vitrine model af My’eren til 4-5 € på ebay, så det kan være at jeg skulle bestille sådan en til at ombygge og have opstillet på min bane.

Så må jeg jo hellere få taget nogle billeder af den så jeg ved hvordan den skal males, for jeg kan se at den har en lys stribe langs siden.