Fremstillingsmetoder – Støbning

Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.

Da et SA består af 8 vogne og SE af 4 vogne, virker det som om det vil være en rigtig god ide hvis man anvender en produktionsform der tillader genbrug og en simple serie produktion.

Jörgen Edgar laver sine modeller i klar plast, men dette er ikke egnet til serie produktion, så derfor er jeg gået i gang med at undersøge mulighederne i støbning af dele i resin eller hvidmetal. Jeg har bestilt nogle bøger i England, men vil undersøge om jeg kan få fat i støbematerialer her i Danmark, da det er lidt dyrt at få det transporteret det herover.

Efter at have kigget på tegningerne har jeg talt mig frem til 17 forskellige dele for at bygge en SA, og hele 21 dele for at bygge en SE, men dog kun samlet 22 forskellige dele for at kunne bygge både SA og SE. Det lover jo rigtig godt for at serieproducere delene og så samle til de vogne man skal anvende.

Jeg har købt yderligere to bøger om at lave støbeforme og om at støbe med Resin eller Hvidmetal. Det ville jo være rart hvis man kunne støbe en vogn i få dele, og ikke skulle lave loft, vægge, underdel og endestykker hver for sig. Selv om bøgerne for det til at lyde let, tager det nok noget tid at lave 22 forme og støbninger.

Et problem med støbning er at få lavet formene, man skal bruge en prototype man kan arbejde ud fra. Samtidig er det ikke let at lave støbeforme til alle de krumme buer som Litra SA består af. Jeg er også nervøs for hvor mange detaljer der mistes i støbningen.

De støbninger jeg har set, virker bestemt ikke overbevisene. Derfor ville jeg gerne finde en anden fremstillingsmetode, så igen – ideen droppet.

Forme og støbning

Jeg har modtaget de to bøger fra Tiranti i England, og har næsten allerede læst dem begge. De indeholder en beskrivelse af de forskellige materialer (fordele og ulemper, styrke og svagheder) så man bedre kan vælge det material der passer bedst til ens opgave.

Ud over dette, indeholder bøgerne billeder, forklaringer samt detaljeret information omkring hele processen. Meget af det der står i bøgerne havde jeg allerede fundet på nettet, men her er det samlet – og nu ved jeg hvor jeg skal finde oplysninger næste gang jeg har brug for det.

Jeg har bygget en plastik og papir model af en af vognene i Litra SA ( S-Tog ) så jeg bedre kan vurdere størrelser og materialer til mit byggeprojekt.

S-Tog

Jeg har endnu ikke hørt fra DSB, så det gør jeg jo nok heller ikke.

Til gengæld har jeg fundet et lille firma i England der har speciale i alt omkring støbning af emner i forskellige materialer. Jeg har bestilt et par af deres bøger og noget “modelervoks” så jeg kan lave de første forsøg med en lille hjemmeproduktion af Litra SA/SE.

Jeg opretter en side, så man kan følge med i mit lille projekt.

Fremstillingsmetoder – den lette

Da jeg fra starten ikke havde nogen ide til hvordan denne opgave skulle løses, har jeg løbende dokumenteret mine overvejelser.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når man nu ikke kan købe et s-tog, er den simple løsning jo at få nogen andre til at bygge det.

Jeg har kontaktet Jörgen Edgar, som bygger tog i størrelse N på bestilling.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jörgen Edgar laver sine modeller i klar plast, se mere på hans site eller på Skala-N.dk. Han har tidligere lavet Litra SA som vitrine model, og ville gerne lave overdelene for 6000 SEK, som virker rimeligt da toget jo består af 8 vogne. Men han har i øjeblikket meget travlt, så det vil først kunne blive i efteråret 2009. Det gav mig lidt tid til at vurdere om jeg vil kunne lave det selv, og hvis det ikke er mig muligt, kunne jeg så falde tilbage på denne løsning.

Nå – men selv om det er let, skalere det jo ikke rigtigt, og jeg vil jo gerne have flere togsæt – ideen er nok droppet.

DSB Litra SA-SB-SC-SD

Her har jeg indsat nogle tekniske oplysninger som jeg har samlet sammen. Jeg har vedhæftet to brochurer på toget fra Siemens, den engelske er interessant da den indeholder en skitse med nogle få mål.

Togsættet er DSB’s nyeste generation af S-tog. To halvtog er koblet således: Motorvogn SA, motorvogn SB, mellemvogn SC, motorvogn SD, motorvogn SD’, mellemvogn SC’, motorvogn SB’ og motorvogn SA’. Togsættet er enestående ved at have enkeltakslede, hydraulisk kurvestyrede bogier med hydrauliske bremser. Traktionsudrustningen er af nyeste type, og togsættet har som det første af DSB’s S-tog vekselstrømsbanemotorer. Der er gennemgang i hele togsættet, som i øvrigt har korte vogne, hvilket giver mulighed for optimal udnyttelse af det tilladte tværsnitsprofil. Togsættet har automatkobling.

Der er oprindelig bestilt 120 togsæt. I mellemtiden er det besluttet, at en del af ordren skal ændres til korte togsæt til anvendelse på den “forlængede” Ringbane (Hellerup-Ny Ellebjerg) og til tilpasning af togstørrelser. Der er derfor i stedet anskaffet 104 litra SA samt 31 litra SE.

Data   
Leverandør Alstom LHB og Siemens, AG Erlangen
Levering 1996-2006 
Spænding 1500 V DC 
Transmission 8 banemotorer AC à 180 kW
Bremsesystem El-bremse og hydraulisk bremse
Maksimal hastighed 120 km/h
Maksimal acceleration 1,3 m/s2
Længde over koblinger  83,78 m
Bredde 3,52 m
Højde 4,30 m
Akselafstand 9,85/7,50 m
Gulvhøjde 1,10 m
Vognkassemateriale Aluminium
Tjenestevægt 120,0 t
Varmesystem El-luftvarme og ventilation
Antal siddepladser 2. kl: 304 + 32 klapsæder
Maksimal togstørrelse 2 togsæt
Sikkerhedssystem HKT

For at bygge toget har jeg brug for tegninger af toget, men det har ikke været muligt at skaffe dette.

Jeg fundet i en reklame PDF (se siden med data) fra producenten Siemens, med en skitse med få mål på.

Jeg har også forsøgt mig med at kontakte DSB, og jeg troede ikke at de ville svare. Men efter meget lang tid fik jeg tilsendt nogle flere skitser med flere mål på.

Senere fik jeg fat på nogle flere skitser, men de er fra tidligt i processen (før leveringen) og de er ikke helt up to date. Dog meget bedre end de små skitser jeg startede med. Det er desværre reklame skitser, ikke tekniske tegninger med mål, dog er de lavet ud fra de tekniske tegninger så de er nok mål faste – eller det var de så ikke alligevel, der er mange mål der ikke passer sammen.

Altså – der er ikke nogen rigtige tekniske tegninger til rådighed, så det jeg har gjort er at gå ud fra de få mål jeg kender samt de tegninger der trods alt er. Jeg har Photoshoppet dem så de passer i højde og bredde til målene, og så ren tegnet dem i Illustrator. Jeg kan så anvende disse tegninger til at finde de mål jeg skal bruge for at lave 3D modellen.

Det er en langsommelig process, som kunne være undgået hvis tegningsmaterialet havde været tilgængeligt, – men det gør jo også at man ligesom lære toget bedre at kende i detaljer…

Dansk S-Tog 4 generation i størrelse N

Jeg ville virkelig gerne have et s-tog på banen, for man kan vel ikke lave Hillerød station ude disse, men det findes jo ikke i størrelse N (efter hvad jeg har kunne finde ud af).

Jeg har kontaktet Jörgen Edgar, som bygger tog i størrelse N på bestilling. Han har tidligere lavet Lita SA som vitrine model, og ville gerne lave overdelene for 6000 SEK, som virker rimeligt da toget jo består af 8 vogne. Men han har i øjeblikket meget travlt, så det vil først kunne blive i efteråret 2009. Det giver mig lidt tid til at vurdere om jeg vil kunne lave det selv, og hvis det ikke er mig muligt, kan jeg så falde tilbage på denne løsning.

Jeg har også kontaktet DSB for at forhøre mig om muligheden for at få tegninger eller ligende på toget. På Siemens (en af producenterne) hjemmeside har jeg fundet en PDF med reklame for toget, og da jeg kiggede i den engelsksprogede version var der en tegning med mål – desvære som billed og ikke vektorgrafik. Det er dog meget bedre end ingenting. De to PDF’er har jeg lagt op til dette site.